Trods politisk stormvejr: Nitratudledningerne er på vej ned
Rent drikkevand er et af valgkampens hedeste emner. Men målinger fra grundvandsovervågningen viser, at nitratindholdet i iltet grundvand er faldet gennem de seneste årtier.
Nitrat i grundvandet er blevet sprøngstof i valgdebatten. Overvågningsdata fra Geus viser dog, at nitratindholdet i iltet grundvand i de såkaldte Grumo-boringer er faldet siden begyndelsen af 1990’erne. Arkivfoto: Colourbox
Det er et af valgkampens hedeste emner. Beskyttelsen af drikkevandet. Høj og lav i dansk politik har italesat udfordringerne med at holde drikkevandet rent, og det er da også noget, der optager danskerne.
I sidste måned gennemførte analyseinstituttet Wilke en undersøgelse for Danva, og den viste, at 95 procent af de adspurgte mener, at drikkevandet skal beskyttes.
Desuden kræver knapt ni ud af ti, at deres drikkevand er beskyttet indenfor fem år.
S melder klart ud
Tirsdag sagde forhenværende miljøminister Lea Wermelin(S), at hendes partis tilgang til problematikken tidligere har været for vag.
- Vi kan ikke lykkes med frivillighed, som var det, vi arbejdede med, da jeg var miljøminister. Det er ikke, fordi vi ikke har prøvet, men vi har brugt 30 år på den model, og det har ikke virket, siger Lea Wermelin til DR Nyheder.
Hun tilføjer, at hun nu er fuldtonet tilhænger af et sprøjteforbud på grundvandsdannende områder.
- Jeg kunne godt have ønsket mig, at vi havde gjort noget tidligere. Jeg har jo også selv siddet og bokset med det, men der er på den måde også blevet arbejdet på det, så vi nu har den viden, der gør, at vi kan sige, at et sprøjteforbud er den billigste og den bedste løsning, siger Lea Wermelin.
Politisk har man som bekendt arbejdet med en grænseværdi på 50 mg nitrat pr. liter, som er en udløber af EU-regler. Men for nylig anbefalede et internationalt debatpanel, at man sænkede grænsen markant til 6 mg pr. liter, og det er det, som har fået politisk opbakning i venstrefløjen i Folketinget, fordi nitrat ifølge undersøgelser øger risikoen for at få tarmkræft.
Lea Wermelin (S) mener, at frivillige aftaler ikke har været nok til at beskytte drikkevandet og går nu ind for et sprøjteforbud i grundvandsdannende områder. Arkivfoto: Morten Ipsen
Hvor stort er problemet?
Men er nitratkoncentrationerne så et større eller mindre problem? Faktisk viser målinger, der er lavet af Geus - de nationale geologiske undersøgelser for Danamrk og Grønland, at nitratindholdet i såkaldt iltet grundvand i de såkaldte Grumo-boringer, er for nedadgående. I årene 1990-2022 er nitratkoncentrationerne her faldet med op mod 20 procent.
- Det viser, at indsatsen for at få mindre nitrat ud i vandmiljøet - sammen med infrastrukturelle ændringer i vandforsyningen - har hjulpet. Der er generelt kommet mindre nitrat i vores vand, så der i dag næsten ikke er nogen vandværker, der overskrider grænseværdien på 50 milligram pr. liter.
Det siger lektor Jörg Schullehner fra Aarhus Universitet til Jyllands-Posten. Han er en af de førende eksperter i Danmark i sundhed og miljøpåvirkninger som følge af stoffer som fx nitrat.
Stort fald i kvælstofoverskud
Han tilføjer overfor avisen, at hvis man ser på det totale antal udbrud af tarmkræft, så er det cirka 2,5 procent eller mindre af alle udbrud, der kan henføres til nitrat fra grundvandet.
Til historien hører også, at kvælstofoverskuddet fra landbruget i Danmark er faldet markant i løbet af en årrække. Ifølge opgørelser fra Aarhus Universitet er overskuddet reduceret med omkring 40-50 procent siden 1980’erne som følge af blandt andet vandmiljøplanerne, gødningsregler og krav om efterafgrøder.
Udviklingen betyder, at der i dag generelt udvaskes mindre kvælstof fra landbrugsjorden end tidligere. Samtidig har vandværker i mange tilfælde flyttet indvindingen til dybere eller mindre belastede grundvandsmagasiner.
