Agerskovgruppen vil ikke have Aarhus Universitet med i syn og skøn

Ifølge Agerskovgruppen kan Aarhus Universitet ikke være med til at undersøge fagligheden bag efterafgrødereglerne.

Agerskovgruppen har stævnet staten for efterafgrødereglerne.

I Agerskovgruppens retssag mod staten omkring efterafgrøder fik foreningen for nylig Østre Landsrets ord for, at der skal gennemføres et såkaldt »syn og skøn« omkring efterafgrødereglerne. Det vil sige en ny faglig vurdering af fagligheden bag efterafgrødereglerne og for eksempel datoerne for, hvornår efterafgrøderne skal være sået.

Hvem der så skal være såkaldte skønsmænd, er Østre Landsret nu ved at finde ud af. Parterne har her mulighed for at spille ind med, hvem de ønsker, der skal være del af det fagteam. Og her lyder det i en pressemeddelelse fra Agerskovgruppen, at man ikke vil acceptere, at Aarhus Universitet skal have mulighed for at udpege en af skønsmændene.

Det sker efter, at statens advokat, Kammeradvokaten, har foreslået, at der tages kontakt til professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet for at få ham til at udpege en skønsmand. En skønsmand, som skal arbejde sammen med en anden – heller ikke udpeget endnu – skønsmand.

Hos Agerskovsgruppen tror man nemlig ikke på, at Aarhus Universitet vil kunne være neutral, når det er deres eget arbejde, der er udmeldt syn og skøn på.

- Vi har ikke anlagt sag for at få endnu en mening fra staten selv. Det er deres regler, vi vil have underkendt, lyder det fra Agerskovgruppens formand, Jens Peter Aggesen, med henvisning til, at Aarhus Universitet leverer den ellers uvildige og forskningsbaserede myndighedsbetjening til staten, når det kommer til miljøspørgsmål.

At udpege Aarhus Universitet til at stå for, hvem der skal være skønsmand, er ifølge Agerskovgruppen lig med at lade staten undersøge sig selv.

- Vi skal ikke have personer på ministeriets lønningsliste til at styre vort syn og skøn i Landsretten. De skal ikke få lov at kontrollere sig selv.

- Det kunne jo lige passe, at vi anlægger en vigtig retssag for at få kontrolleret, om myndighederne har gjort tingene, som de skulle, og så overlades det til statens egne højtbetalte rådgivere at udføre kontrollen. Ikke på vilkår, siger Jens Peter Aggesen.

Det handler sagen om

Agerskovgruppen har anlagt sag mod staten imod gyldigheden af de samlede efterafgrødekrav i Danmark. Sagen er bygget op om EU-ret, og føres af den i landbruget kendte advokat Hans Sønderby, som tidligere også har været advokat for Bæredygtigt Landbrug.

Sagen bakkes op af Danske Svineproducenter, som er såkaldt biintervenient i sagen.

I sidste uge betragtede Agerskovgruppen det som et stort gennembrud, at man har Østre Landsret til at gennemføre et såkaldt syn og skøn i sagen. Meningen er at få fundet ud af fra neutralt hold, om efterafgrøderne opfylder det formål, der hævdes at ligge bag.

En hån

Bestyrelsesmedlem hos Agerskovgruppen, Jens Iversen, kalder det en hån af danske landmænd, at staten vil have Aarhus Universitet til at udpege en af skønsmændene.

- Staten må naturligvis, som alle vi andre, bøje sig for, at nu er der syn og skøn på det arbejde, de har gennemført, og så nytter det altså ikke, at man tror, at det kan man sådan lige selv få lov at styre. Også staten må finde sig i at blive kigget i kortene, og når man bliver det, må man leve med, at spillereglerne er, som de er, og i retten skal det naturligvis foregå uvildigt, siger Jens Iversen.

Læs også