Minkavlere i bøn til Folketinget: Drop alt om at udskyde erstatning til efter et folketingsvalg
Venstre har luftet tanken om at gøre brug af en sjældent anvendt paragraf i Grundloven, som gør, at partiet kan udskyde erstatningsspørgsmålet til minkavlerene til efter næste Folketingsvalg. Det håber Danske Minkavlere på ingen måde sker.
En forsinkelse af erstatningen til minkavlerne til efter næste folketingsvalg vil nok være det værste, man kan gøre, lyder det fra formand for Danske Minkavlere, Tage Pedersen i brev til politikerne på Christiansborg.
Forhandlingerne om erstatning til minkavlerne og følgeerhvervene i Folketinget synes lige nu at stå i stampe.
Under forhandlingerne har Venstre luftet tanken om at gøre brug af en paragraf i Grundloven, som gør, at partiet reelt set kan blokere for, at erstatningen bliver udbetalt, til efter et folketingsvalg. Det har de gjort i et forsøg på at presse erstatningen, som bliver udbetalt, op.
En tredjedel af Folketinget, 60 mandater, kan således vælge at aktivere Grundlovens paragraf 73, stk 2, der giver mulighed for at udsætte lovgivningen til efter næste folketingsvalg.
Grundlovens § 73, stk. 2.
Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer inden for en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende Folketing.
Til Politiken lød det 17. november fra Venstres gruppeformand Karsten Lauritzen:
- Hvis det viser sig, at regeringen også laver erstatningsdelen med sit parlamentariske grundlag og ikke giver en fair, rimelig og fuldstændig erstatning til avlerne og følgeerhvervene, vil vi gerne have den nødbremse at trække i.
- Vi har endnu ikke taget stilling til, om vi vil gøre det, men vi reserverer os retten til at gøre det, sagde han.
Under et åbent samråd onsdag med fødevareminister Rasmus Prehn (S), der gav mindelser om offentlige forhandlinger, gentog Karsten Lauritzen muligheden. Fra fødevareministeren lød det omvendt, at aftalen om erstatning kan laves hurtigt, når Venstre siger ja til den model, som ligger på bordet nu.
Glem det
Hos Danske Minkavlere blander man sig nu. I et brev til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg fra foreningens formand, Tage Pedersen, beder han politikerne om at se helt bort fra den mulighed, som der findes i Grundlovens paragraf 73.
- På erhvervets vegne vil jeg gerne opfordre Folketingets partier til, at dette ikke sker. En forsinkelse til efter næste folketingsvalg vil nok være det værste, man kan gøre over for de mange allerede voldsomt berørte og belastede personer. Der er brug for afklaring. Ikke tvivl og usikkerhed.
- Der er brug for svar nu. Ikke i 2023. Der er mere på spil end politik. Det handler om rigtige mennesker. Erhvervet har ydet et enormt offer for folkesundheden. Der er god grund til at undersøge forløbet omkring dette nærmere. Men det er ikke fair, hvis det skal ske med en masse personlige skæbner som indsats i det politiske efterspil, skriver Tage Pedersen i brevet.
- Belastende
I brevet kalder han i øvrigt hele forløbet og håndteringen af beslutningen om at nedlukke minkerhvervet i Danmark for uværdigt og kaotisk med fejl på fejl. Han understreger, at han ikke er imod, at sagen bliver fulgt helt til dørs i Folketinget.
- Selve beslutningen og tiltaget er selvsagt ekstremt belastende for alle os, der er beskæftiget i branchen, og vores familier.
- Det at blive udsat for et så pludseligt og voldsomt bortfald af hele livsgrundlaget. Virksomheder, jobs, indtægter, boliger, medarbejdere, netværksrelationer og familier – alt har pludselig været som ramt af et bombenedslag, der skaber usikkerhed om snart sagt alle menneskelige elementer af de berørtes fremtid.
- Det siger sig selv, at dette har været og er en grænseoverskridende menneskelig og psykologisk belastning.
- Det har ikke gjort denne belastning lettere, at der hen over de samme dage har kørt et bagtæppe med intens usikkerhed og uro omkring hele den politiske udvikling i sagen.
- Hvis man står i en situation, hvor ens erhverv er lukket fra den ene dag til den anden, og familien måske endda må overveje at skifte både bolig og hverdag til noget helt andet, så hjælper det ikke meget at tænde for TV og hver aften være vidne til oprulningen af nye afsløringer i dramaet. De mennesker, det berører, ønsker først og fremmest afklaring af deres fremtid, skriver Tage Pedersen.
Minister i chok
Under samrådet onsdag, hvor Venstre igen luftede tanken om at aktivere Grundlovens §73, stk. 2, efterlod det fødevareminister Rasmus Prehn nærmest lammet. Han kendte tydeligvis ikke til muligheden i Grundloven, som han i næsten et minut blev forklaret om af sin embedsmand, der sad ved hans side under samrådet.
- Det er nærmest sort for mig, at der er nogle, som kan få den tanke at ville spænde ben for, at de her mennesker kan få deres erstatning. At der er en eller anden juridisk finurlighed, som gør, at man kan spænde ben for noget. Det har jeg simpelthen ikke forholdt mig til før, sagde han.
