Samvirke fastholder, til trods for at flere af bladets egne kilder siger det modsatte, at der er dækning for at skrive i sit september-nummer, at det snart kan være slut med at drikke vand fra hanen.
Pressenævnet kommer nu til at tage stilling til, om detailkæden Coop’s blad Samvirke er gået over stregen, når det på forsiden af sit september-nummer skriver med store røde typer, at »Snart kan det være slut med at drikke vand fra hanen«. Og nedenunder lyder det, at »I de store byer er drikkevandet ved at slippe op…«.
Samvirkes chefredaktør Maiken Riis Friberg, der også er kommunikationschef i Coop, afviser samtlige af de kritikpunkter, som Landbrug & Fødevarers pressechef Morten Nielsen har sendt til bladet i en omfattende klage over artiklen.
Landbrug & Fødevarer klager over Samvirke-artikel
En artikel, hvor især landbrugets brug af pesticider – herunder glyphosat – bliver problematiseret, og hvor en kilde fra Danmarks Naturfredningsforening til sidst får lov at konkludere, at økologi er den eneste holdbare løsning, hvis man vil undgå giftige stoffer i grundvandet.
Undsagt forsidetekst
Over for Effektivt Landbrug har to af Samvirkes centrale kilder undsagt Samvirkes forsidetekst.
DTU-professor Hans-Jørgen Albrechtsen har kaldt teksten på forsiden for noget »forbandet sludder«. Fra Claus Vangsgaard, seniorkonsulent hos Danva, lyder det, at »nej, det er det jo ikke«, til spørgsmålet om, hvorvidt det snart kan være slut med at drikke vand fra hanen.
- Det er noget forbandet sludder
Klagesvar
I det svar, som Samvirkes chefredaktør Maiken Riis Friberg har givet til Landbrug & Fødevarers pressechef Morten Nielsen, lyder forklaringen på, at hun mener, at der er dækning for forsideteksten, således:
- Rubrikken og underrubrikken på forsiden skal læses samlet for at give det fulde indtryk af, hvad artiklen handler om.
- Ikke alle nuancer kan fremgå af rubrikken, og jævnfør de presseetiske regler skal rubrikken være dækkende, og der skal føres bevis for rubrikkens påstande i artiklen., skriver hun.
I sin argumentation for, hvor der i artiklen er ført bevis for rubrikkens påstand, vælger hun herefter at se bort fra den helt centrale opsigtsvækkende påstand om, at det snart kan være slut med at drikke vand fra hanen.
I stedet lyder kun en henvisning til den sidste del af den såkaldte underrubrik, hvor der står, at snart kan det blive nødvendigt at rense vandet.
- Hvis man læser hele artiklen, vil man se, at der er ført bevis for, at det »kan blive nødvendigt at rense det vand, vi har omtalt som verdens reneste«, skriver chefredaktøren.
Dybt forundret
Pressechef i Landbrug & Fødevarer, Morten Nielsen, fortæller, at han er dybt forundret over, at Samvirke ikke har givet sig så meget som en millimeter i forhold til al den kritik, som er kommet. Kritikken af teksten på forsiden er desuden kun en del af klagen. En stor del af indholdet i selve artiklen har Landbrug & Fødevarer også klaget over, men alt det er også afvist.
- Jeg må sige, at jeg blev svært skuffet, da jeg så det svar. Jeg synes, at det er et skoleeksempel på manglen på selvrefleksion, lyder det fra Morten Nielsen, der i sin klage til Samvirke har skrevet, at det er entydigt og uden for enhver diskussion, at overskriften er urigtig i forhold til artiklens tekst.
Chefredaktør: Har haft god dialog med L&F
Fra Samvirkes chefredaktør Maiken Riis Friberg lyder det i en kommentar til Effektivt Landbrug, at hun er tilfreds med, at sagen nu havner i Pressenævnet.
- Vi har haft en god dialog med Landbrug & Fødevarer om artiklen, men er dog ikke nået til enighed om, hvorvidt artiklen er vildledende eller ej i forhold til de presseetiske regler. Derfor er det en god løsning at få en uvildig instans som Pressenævnet til at se på sagen, skriver hun i et mailsvar.
I sit svar til L&F’s klage lyder det fra chefredaktøren, at hun mener, at artiklen ikke indeholder nogen anklager mod landbruget.
- Artiklen indeholder ikke anklager mod nogen, ej heller Landbrug & Fødevarer eller nutidens danske landmænd, og jeg er ærgerlig over, at den bliver modtaget således.
L&F-pressechefen fortæller, at han har forståelse for, at det aldrig er rart at få påpeget fejl i det arbejde, som man har lavet, som tilfældet har været her. Men alle kan komme til at begå fejl.
- Og her synes jeg, at man bør have en evne til at kunne se indad. Det demonstrerer Samvirke her, at de tydeligvis ikke kan.
- Men nu må vi gå til Pressenævnet og få afgjort det, siger han og fortæller, at det er særdeles ærgerligt, at sagen kommer til at gå så vidt.
Kan tage måneder
Det er således ikke usædvanligt, at det kan tage måneder for Pressenævnet at afgøre en sag, og dermed vil afgørelsen sandsynligvis først komme efter dette vigtige efterår/vinter, hvor der venter store politiske diskussioner om landbrugets påvirkning af både vandmiljø og klima.
- Det smukke havde jo været, at de bare havde indrømmet, at der var begået en fejl på forsiden, som de herefter kunne berigtige over for deres læsere. Men det vælger de altså blankt at afvise. Og derefter har vi så kun den mulighed at gå til Pressenævnet.
- Og jeg er helt sikker på, at de så om flere måneder også når frem til, at der er ting, der ikke er i orden i den artikel.
- Men i flere måneder vil Samvirkes påstande dermed have stået til troende for en million læsere. Det, synes jeg, er virkelig, virkelig trist, siger Morten Nielsen.
Bagvendt logik
I svaret til L&F forsvarer Samvirke sig også med, at man skal holde sig for øje, at målgruppen for artiklen er den almindelige forbruger, og der ikke er tale om en videnskabelig artikel.
En argumentation, der ifølge Morten Nielsen er helt bagvendt.
- Når du skriver til den almindelige forbruger, så skal den videnskabelige del da i den grad være i orden. Men fordi dine læsere ikke har et videnskabeligt fundament, så er det altså åbenbart okay at »hugge en hæl og klippe en tå« og komme med halve sandheder. Det er jo en skærpende omstændighed. Jeg er meget skuffet over, at de ingen imødekommelse har overhovedet i forhold til vores problem, siger han.
lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35
Samvirke afviser al kritik
Teksten på forsiden af Coops blad Samvirke om, at »Snart kan det være slut med at drikke vand fra hanen« er kun en del af det, som L&F har klaget over omkring artiklen om drikkevand i september-udgaven af bladet. Et blad, der ifølge Samvirke selv har en million læsere.
I artiklen har L&F blandt andet også taget anstød af måden, som glyphosat bliver omtalt. I artiklen lyder det, at glyphosat er vurderet som kræftfremkaldende af WHO, mens andre eksperter ikke mener, at den risiko er påvist.
Ifølge L&F burde det være nævnt, at de andre eksperter altså dækker over EFSA, som er Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. Ved blot at føje EFSA ind som »andre eksperter«, så foretager Samvirke, mener L&F, en for læserne klar understregning af troværdigheden ved det ene synspunkt.
Desuden burde det være nævnt, at WHO’s undersøgelse, der konkluderede, at glyphosat kan være kræftfremkaldende, omhandler opblandet glyfosat og ikke det rene aktivstof, mener L&F.
Fra Samvirkes chefredaktør Maiken Riis Friberg lyder svaret til den del af kritikken:
»Omkring glyfosat er det vigtigt at holde sig Samvirkes målgruppe for øje: Artiklen er skrevet til den almindelige forbruger og ikke til et videnskabeligt tidsskrift. Når vi tidligere har talt med eksperter om glyfosat og virkning på kroppen, har ingen fremhævet eller påstået, at der er en forskel for forbrugerne (eller på den virkning, stoffet kan have på forbrugerne), om glyfosat er opblandet eller ej.«
Pesticidrester
Et andet kritikpunkt fra L&F er, at det ikke er korrekt, når det i artiklen nævnes, at 77 procent af de danske vandboringer indeholder pesticidrester.
Fra Samvirke lyder det:
»Det er korrekt, at tallet ikke stammer alene fra den massescreening, Miljøstyrelsen har offentliggjort i 2020. I massescreeningen indgår 415 stoffer, men i artiklen er også medtaget stoffer, der ikke indgår i massescreeningen. Sammenholdes massescreeningen med fund af andre pesticidrester fra GEUS’ database Jupiter findes, at der er pesticidrester i 77,2% af de 263 indtag, der indgik i massescreeningen, og at grænseværdien på 0,1 μg/l var overskredet i 27%.
Er de 263 så et dækkende billede af det danske grundvands status? Ja, idet Miljøstyrelsen har udvalgt de 263 boringer til massescreeningen for at få et overblik over situationen for det danske grundvand, må det også være fair, at Samvirke bruger tal for de samme boringer til at tegne et helhedsbillede.«
ege