Partier vil tage yderligere halv milliard fra den direkte støtte
Står det til både Radikale og Enhedslisten, skal regeringen udnytte muligheden for at flytte de fulde 15 procent af den direkte landbrugsstøtte over til grønne tiltag under Landdistriktsprogrammet.
Danmark overfører i dag syv procent af den direkte støtte til landdistriktspuljen. Partier ser det gerne mere end fordoblet.
Regnefejlen omkring hvor mange kulstofrige lavbundsjorde, som der er i Danmark, bliver nu brugt af De Radikales miljøordfører i de aktuelle forhandlinger om, hvor mange EU-midler Danmark i de kommende år skal flytte fra den direkte landbrugsstøtte til landmændene over til grønne tiltag i Landdistriktsordningen.
EU-landene har mulighed for at flytte op til 15 procent af støtten mellem de to søjler. Danmark har i de senere år flyttet syv procent fra den direkte støtte over. Dermed kan der flyttes i alt knap én milliard kroner fra den direkte landbrugsstøtte til grønne støtteordninger inden for landdistriktsprogrammet, hvilket er cirka en halv milliard mere end, der bliver flyttet i dag.
Fra Zenia Stampe, miljøordfører hos De Radikale, lyder det, at meldingen om, at der i Danmark er 170.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde og ikke 108.000 hektar, som tidligere antaget af Aarhus Universitet, være gode nok grund til at udnytte de muligheder, som EU giver landene for nationalt at flytte rundt på EU-støtten til landbruget.
- Vi kan tage penge fra direkte støtte og bruge på grøn omstilling. Den mulighed bliver ikke udnyttet fuldt ud i dag. Det er muligt at bruge 15 procent på grønne projekter. Det foreslår vi at gøre. I dag bliver der brugt syv procent. Det vil give 500 millioner kroner mere om året, som kan finansiere en omstilling af landbruget, siger Zenia Stampe til DR.
I de politiske medie Altinget lyder det, at partierne onsdag har forhandlet om netop landbrugsstøtten. Også Enhedslistens landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen mener, at de 15 procent bør udnyttes fuldt ud.
Hos Altinget skriver man, at fødevareminister Mogens Jensen dog er tøvende for at udnytte rammen fuldt ud. Det skyldes manglende administrative muskler i Landbrugsstyrelsen og regeringen er bekymret for, om det er muligt at få nok ansøgninger hjem på relativt kort tid til at man kan nå at bruge alle pengene. Skrækscenariet er, at pengene derfor ikke bliver brugt og i sidste ende vil blive sendt tilbage til EU.
