Folketingsvalget er udskrevet og valgkampen i gang frem til folketingsvalget den 5. juni. Flere af de folketingskandidater, som talte på Agerskov Kro forleden i forbindelse med et valgstormøde arrangeret af Agerskovgruppen forleden, var enige om, at der er brug for en mere langsigtet landbrugspolitik i Danmark.
I 2050 skal produktionen øges med 70 procent for at kunne øge produktionen til verdens befolkning. Så vi skal udvikle og ikke afvikle dansk landbrug. Men dansk landbrug har brug for ro og stabilitet. Vi vil lave brede aftaler, så vi kan sikre erhvervet gode rammevilkår. Det fortjener I. Jeg vil ikke tale jer efter munden. Men jeg vil lytte og arbejde for ro og stabilitet, forsikrede Troels Ravn (S).
- Vi kommer ikke med miljølempelser. Men vi vil samarbejde med landbruget om finde en fornuftig balance, tilføjede socialdemokraten.
Brug for landbrugsplaner
Henrik Dahl (LA) pointerede også, at der er brug for planlægning af landbrugspolitikken.
- Op til valget i 2015 fremlagde Liberal Alliance m.fl. en plan for landbruget, og vi har langt hen ad vejen leveret og gennemført, hvad vi lovede. Vi har fjernet PSO-afgiften og gjort det væsentligt billigere at foretage et generationsskifte.
- Men det er svært at afskaffe bureaukrati. Det fjernes med en pincet af politikere og skovles på af embedsfolk. Vi vil gerne fjerne jordskat. Gøre generationsskifte endnu billigere og få skaffet fremmed kapital til landbruget. Men jeg tror, at klimaet på Christiansborg bliver hårdere, så landbruget får virkelig brug for venner, forudser Henrik Dahl.
Op ad bakke med rammevilkår
Hans Chr. Schmidt (V) pointerede i et indlæg, at politikerne bør love hinanden at skabe de bedste rammevilkår. Men han pointerer, at det er op ad bakke.
- Noget så simpelt som at fjerne jordskatter på en lille milliard kan vi ikke engang finde ud af, selvom vi er de eneste i EU, der har dem.
- Vi bør fjerne nogle af de skæve afgifter. Og lytte til vismændene, som siger, at klimaet belastes 12 procent mere ved at flytte produktionen til udlandet. Jeg går ud fra, at ingen vil føre en politik, der belaster klimaet, sagde Hans Chr. Schmidt.
Vend debatten til fordel for landbruget
Fra Nye Borgerlige understregede kandidat Klaus Kroll, at partiet vil af med jordskatter, pesticidafgifter, arveafgift og N-afgift.
- Vi vil ændre på produktionsvilkårene. Det koster 1.100-1.300 kroner ekstra at drive en hektar jord i Danmark frem for syd for grænsen.
- Vi kan binde en masse CO2 i jorden. Sådan er det, uanset hvad venstrefløjen siger. Og vi skal have vendt debatten, fra at landbruget er miljøsvin, til at I bliver klimahelte gennem biogas, solceller og ved at binde en masse CO2 i jorden. Vi skal tale klima og få det talt ind i landbruget, fastslog Klaus Kroll.
Brug for gældssanering
Ifølge Klaus Riskær fra partiet af samme navn kom der mange velmenende ord på bordet i Agerskov i går.
- Men man kommer ikke videre med noget konkret. De unge har forventninger til, at vi får løst nogle klimaproblemer. Men den onde cirkel, hvor man bare slår på landbruget, skal standses.
- Den gæld på omkring 350 milliarder kroner, I har, æder 10 milliarder kroner i bidragssatser om året. I bruger 13-14 milliarder kroner om året på den gæld. I lænses. Derfor skal vi have omkostningsbestemte bidragssatser, og vi skal have en statslig gældssanering af landbruget.
- Staten skal reorganisere gælden. I bytte for en klimapakke, fastslog Klaus Riskær.
Grundlovsdag den 5. juni er dagen, hvor vi skal til stemmeurnerne og stemme til Folketingsvalget.