Temadag på Dalum: - Vi kan ikke styre vinden, men vi kan lære at styre sejlene, og det er lige præcis det, I er ved nu

Veluddannede unge landmænd er en eftertragtet vare. Det efterlod temadag om ejerformer på Dalum Landbrugsskole ingen tvivl om. Spørgsmålet er blot, hvordan de unge kommer bedst videre, når de skal ud på arbejdsmarkedet - og måske etablere sig som selvstændige landmænd.

I sidste uge var 22 agrarøkonomstuderende fra Dalum og Bygholm landbrugsskoler samlet på Dalum Landbrugsskole til temadag om ejerformer i landbruget.

Forenet kredit og Nykredit var initiativtagere til dagen for at understrege, at de unge er vigtige i fremtiden, og at man gerne fortsat vil have landbrug i Danmark og liv i landzonerne.

Keld Kallestrup, koordinator for lederuddannelserne på Bygholm Landbrugsskole bød velkommen og påpegede, at dagen skulle bruges til at få viden og fakta, så de studerende ikke længere skulle synes og tro, men bygge deres beslutninger på faktiske forhold.

Faktiske forhold, der blandt andet blev belyst af Karsten Beltoft, vicedirektør i Forenet Kredit.

- Forenet Kredit har finansieret rapport om fremtidens ejerform i dansk landbrug – udfordringer og løsninger. Det har vi dels fordi vidensdeling er vigtig og fordi landbruget betyder meget for Danmark og for dansk økonomi, sagde han.

Han understregede ligeledes, at Forenet Kredit vil et bæredygtigt landbrug, og at bæredygtigt også er, at man har en levedygtig finansiering, så man kan imødekomme fremtidens krav inden for landbruget.

- Der bliver mange nye ejerformer i fremtiden. Man skal finde den, der passer bedst til den enkelte.

Henning Otte Hansen, seniorrådgiver på Københavns Universitet tog dernæst over, og præsenterede rapporten om fremtidens ejerformer.

- Vi har haft en masse årtier med landbrugsstøtte og indgreb. Og spørgsmålet er, om det har virket? Der er nogen i EU, der mener, at vi skal tilbage til flere og mindre landbrug. Kan det være en trussel for jer unge landmænd?

- Nej. Jeg tror, at det er ret naivt, hvis man tror, at det vil være til det bedre at komme tilbage til små og flere landbrug. Vi har en verden, der er globaliseret og liberaliseret. Det er ikke den vej, at vi skal.

- Bedrifterne er blevet større. Det er en global trend. Drevet af stordriftsfordele. Og der er ikke tegn på, at udviklingen knækker. Nok tværtimod, understregede Henning Otte Hansen.

Færre familieejede landbrug

Også familieejede landbrug er, ifølge seniorrådgiveren, en faldende trend.

- Den ejerform er under pres. Især i USA er der markant afvikling i familieejede svineejendomme, hvor faldet er meget kraftigt og hvor flere og flere er ejet af selskaber.

- Det skyldes udover stordriftsfordele og teknologi også det, at medarbejderne tiltrækkes af andre sektorer, at der er svag vækst i forbruget, liberalisering af landbrugsloven og det, at der hele tiden kommer ny forskning og ny viden. Dem, der ikke er effektive og videnssøgende, fortsætter ikke, fastslog Henning Otte Hansen.

Om landbruget så er en god business case. Ja, det mener Henning Otte Hansen, men han forudser, at der kommer helt markante krav til de unge agrarøkonomer i fremtiden.

Markante krav

- I skal år for år være mere og mere produktive. I jeres tid vil I opleve, at omkostning til løn mm. stiger, og der er prisfald på de varer, I sælger. Hvert år vil det være nødvendigt at kunne producere til lavere priser. Havde prisen for svinekød fulgt inflationen siden 1940 havde prisen i 2022 været 60 kroner pr. kg.

Udtalelsen vækkede i den grad de studerende, og der lød ord som »vanvittigt« og »vildt« fra tilhørerne.

- I bliver nødt til at forholde jer til det, lød det fra den erfarne rådgiver.

- Landbruget skal følge markedet og forbrugerne. Fødevarernes andel af det samlede forbrug er faldet til bare 10 procent. Den danske forbruger bruger flere penge på underholdning end på fødevarer, lød det fra Henning Otte Hansen igen til stor undren fra tilhørende, der blev rådet til at vælge hvilken type landmand, de ønsker at være.

Stordrift eller nicher

- Der er to muligheder for fremtidens landmand. Enten vælger i stordrift med volumen, ny teknologi og effektivtit eller i vælge nicher med fokus på de lokale markeder, unikke produkter og høj kvalitet.

- Lad være med at blande det. Det er enten eller. Vælg en strategi og gør det, I er bedst til.

- I skal prøve at styre værdikæden. Sælg ikke ud af de værdier, der har været gennem generationer. I skal bevare iværksætterdrivet. Vær aktive ejere. Udfordre dem.

Vi har brug for jer!

At der er brug for flere dygtige unge mennesker i landbruget, lagde landbrugsansvarlig i Nykredit, Lene Gade Hovmøller, ikke skjul på, da hun holdt oplæg for agrarøkonomerne fra Dalum og Bygholm Landbrugsskole.

- I er lidt en mangelvare derude. Vi har brug for jer! Derfor skal vi skabe nogle gode karriereveje i landbruget for at tiltrække og fastholde jer, sagde Lene Gade Hovmøller.

Hun lagde samtidig ikke skjul på, at det ikke bare handler om at være en fagligt dygtig landmand, når man skal indgå et samarbejde om finansiering med banker og realkreditinstitutter. De personlige kompetencer betyder også noget. Det gælder især, hvis du vil gøre karriere som direktør i en større landbrugsvirksomhed i fremtiden. Her vægtes dine evner til at lede og kommunikere mindst ligeså tungt.

- Når I kommer ind i banken med et projekt, så er det vigtigt, at I står rigtig skarpt. At I har strategien på plads. At I har et godt netværk og forstår at bruge det. At I har interesse for, hvilken retning de politiske vinde blæser. At I har selvindsigt og ved, hvad I er gode til, men også hvad I er knap så gode til. Jeg bliver oprigtigt bekymret, hvis nogen kommer ind og siger, at de ikke har nogen svage sider, sagde Lene Gade Hovmøller og opfordrede de unge til at blive ved med at være nysgerrige og suge læring til sig.

- Det er lidt ligesom at sejle en sejlbåd. Vi kan ikke styre vinden, men vi kan lære at styre sejlene, og det er lige præcis det, I er ved nu, sagde Lene Gade Hovmøller og roste ledelsesundervisningen på landbrugsskolerne.

Læs også