Rekreative formål, naturhensyn og klimaet gør, at flere ønske at rejse en skov. Men det haster, hvis man vil med i årets tilskudspulje, påpeger midtfynsk skovfoged.
Skoven er populær som aldrig før. Mens formålet i tidligere tider primært var træ til opvarmning og byggematerialer, har skovens missioner i stedet ændret sig til mere rekreative formål, samt hensynet til naturen, biodiversiteten og ikke mindst klimaet.
Derfor ser flere både lodsejere, hobbylandmænd og professionelle landmænd et potentiale i at rejse en skov, når der samtidig er mulighed for at søge tilskud til projektet.
- Hvis det altså er muligt at få tilladelse til en sådan skovrejsning på ejendommen, skynder skovfoged Stefan Rud Petersen sig at indlede samtalen med, da avisen møder den erfarne skovmand ved et skovrejsningsprojekt ved Hundstrup, som han gennemførte sammen med lodsejeren i 2019.
Mange forhold inden godkendelse
Det kan således være, at kommunen har markeret området som »Skovrejsning uønsket«, ligesom der både er paragraf 3-regler, vandløbsbeskyttelse, fortidsminder, byudvikling, infrastruktur, råstofudvinding, landskabsæstetik, naboer og en række andre hensyn og regler, man skal forholde sig til, inden et skovrejsningsprojekt kan blive virkelighed.
- Kommunerne har dog ofte malet med en bred pensel, når de hvert tredje år udvælger uønskede skovområder ved revideringen af kommuneplanerne. Derfor kan der være en mulighed for dispensation i den sammenhæng.
Som oftest kan Stefan Petersen allerede ved den indledende telefonhenvendelse fra en lodsejer slå det ønskede projektområde op på sin computer, og straks give en indikation for, hvorvidt en skovrejsning er realistisk i forhold til alle de forskellige forbehold.
Medvind for skove
Den midtfynske skovfoged, der driver sin virksomhed Faurholt Skov & Natur i Herringe med både rådgivning og skovdrift for kunder, har ligesom sine kolleger travlhed i disse år, her hvor skovrejsning for alvor har fået medvind.
Netop muligheden for jagt og natur, måske plads til et shelter eller en skovsø kan for mange ejere af især mindre landejendomme være en drøm. Et formål kan også være en forøgelse af ejendommens værdi ved et salg på sigt.
- Andre ser en skov på arealet som et alternativ til at bortforpagte jorden, ligesom nogle naturligvis ser frem til flis eller træ til eget forbrug, påpeger Stefan Petersen.
Når det gælder større landbrug, kan formålet være de samme, men skovrejsning på hidtidig landbrugsjord tæller med som et kollektivt virkemiddel i forhold til nedbringelsen af kvælstof. Derfor har flere landmænd også øje for at plante skov, måske fordi et minivådområde ikke er et muligt miljøbidrag for den pågældende ejendom. Eller som en arrondering, måske i et lavereliggende eller besværligt hjørne i det større landbrugsmæssige sammenhæng.
På høje tid
Hvis et projekt tegner til at kunne blive en realitet, så er kravet minimum to hektar, mens der som sådan ikke er nogen øvre arealgrænse.
Næste trin er en ansøgning til både kommunen og museum forud for en VVM-screening og egentlig skovanmeldelse.
- Det tager jeg mig af, men i princippet kan man selv søge, siger Stefan Petersen, der dog gør opmærksom på, at det kan være en kringlet procedure.
Behandlingen af ansøgninger kan godt tage nogle måneder, ikke mindst i disse coronatider, og med en frist i september for ansøgning af næste års tilskudspulje til skovrejsning er det høje tid at få sat gang i processen.
- Derfor er jeg klar til telefonopkald, gerne så snart som muligt, hvis man vil rejse skov næste år.
32.000 kroner pr. hektar
Ligesom de seneste år ventes tilskuddet at være på 32.000 kroner pr. hektar, og dertil kommer, at man bibeholder hektarstøtten fra EU fremadrettet på de omkring 2.000 kroner pr. hektar for det pågældende areal.
- Det dækker som oftest etableringen af den nye skov, siger indehaveren af Faurholt Skov & Natur, der foruden rådgivningen og ansøgningen også kan tage sig af selve tilrettelæggelsen af beplantningen, etableringen, hegning, udtyndingsplan samt renholdelsen af skoven de første år.
Stefan Petersen oplever dog, at de fleste vælger selv at rense for ukrudt de første år, indtil træerne selv kan renholde arealet.
- Mange har en mindre traktor og kan få et redskab tilpasset opgaven. Tilbagemeldingerne er som regel, at det er et stort stykke arbejde, men samtidig spændende og givende, da man på den måde lærer sin skov at kende lige fra første færd.
65 millioner i puljen
Reglerne foreskriver, at arealet forbliver fredskov og derfor ikke må fjernes igen. Der må ikke anvendes kemi til renholdelse.
Landbrugsstyrelsen, der forestår skovrejsningsordningen, havde sidste år en pulje på 65 millioner kroner til projekter her i 2021.
- Der blev imidlertid søgt om arealer til mere end 65 millioner kroner. Her afsatte miljøministeren så de nødvendige ekstra otte millioner. Om det sker igen i år, ved vi naturligvis ikke, men normalvis går alle ansøgninger igennem, når de er godkendt indledningsvis af den pågældende kommune og museum.
Derfor opfordrer Stefan Petersen til, at man snarest får sat gang i et eventuelt projekt, hvis man har planer om en ny skov på ejendommen allerede næste år.
Tilskud til skovrejsning
Tilskud til privat skovrejsning er en støtteordning under det danske landdistriktsprogram for private ejere af landbrugsjord, som ønsker at plante skov. Tilskuddet finansieres 100 procent af EU.
Tilskuddet gives til etablering af ny skov, som omfatter mindst 2,00 ha tilplantede arealer.
Ny skov skal pålægges fredskovspligt efter skovloven.
Der kan fås tilskud til at etablere løvtræ- eller nåletræbevoksninger og skovbryn med hjemmehørende træarter. Der gives også tilskud til etablering af hegn i kulturfasen. Naturlig tilgroning kan indgå i begrænset omfang, og her kan der også gives tilskud til hegn.
Der er mulighed for at søge om tilskud til privat skovrejsning i hele landet. Projekter, som bidrager til kvælstofindsatsen, bliver prioriteret højest.
Der kan i de fleste tilfælde hjemtages grundbetaling til tilplantede arealer i skovrejsningsprojekter, som modtager tilskuddet.