Restprodukter fra juiceproduktion, ølbrygning eller grøntsagsproduktion kan måske fungere som næringsrigt foder til grise. En række økologiske producenter har gjort sig nogle erfaringer og Ole Lawaetz Olesen, Agernæs Øko ved Assens er en af dem.
- Hvis du vil reducere dit forbrug af højværdi-foderemner som korn og proteinafgrøder, kan det være en god idé at fodre dine økologiske grise med restprodukter i stedet.
Sådan lyder det fra specialkonsulent Sarah-Lina Aagaard Schild fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der i en artikel har beskrevet mulighederne i restprodukter som foder til grise, samt nogle af de erfaringer, som fire økologiske griseproducenter har gjort sig.
Ifølge specialkonsulenten er kendetegnene ved det gode restprodukt blandt andet, at det har et højt næringsstofniveau, er tørt, hvilket øger holdbarheden, er let, hvilket gør det lettere at håndtere i marken og mindre ressourcekrævende at transportere
Sarah-Lina Aagaard Schild gør endvidere opmærksom på, at man skal være opmærksom på, om restproduktet kan godkendes som grovfoder eller ej.
Erfaringer med friskt grønt til slagtegrise
Fire økologiske griseproducenter, der anvender restprodukter i fodringen af deres grise har fortalt om deres erfaringer.
En af dem er Ole Lawaetz Olesen, Agernæs Øko ved Assens. Han er økologisk grøntsagsproducent, hvor driften endvidere omfatter 1.800 økologiske slagtegrise-pladser. Grisene sikrer blandt andet gødning til grøntsagsproduktionen.
Bedriften har succes med at sælge en høj andel af grøntsagerne til konsum, men der er altid en andel, der ikke kan høstes, og som derfor plejer at blive pløjet ned. Enten fordi de er for små eller har skader. Dækbladene på kål kan heller ikke anvendes.
I et forsøg på at udnytte ressourcerne bedre begyndte Ole Lawaetz Olesen at fodre grøntsagsresterne til grisene, inden det endte på marken som gødning.
For at teste om grisene var med på ideen, prøvede han i en periode at smide 1-2 kålhoveder ind til grisene. Grisenes adfærd viste tydeligt, at det var de helt med på. Så derfor blev det besluttet at prøve at udskifte ensilagen med grøntsagsrester mere systematisk.
Hellere kål end bønner
Efter et halvt års tid var erfaringen, at for eksempel blomkål og broccoli er det rene guf for grisene, mens bønner ikke er så vellidte og bladselleri har slet ingen interesse.
Håndteringsmæssigt går det godt med de fleste grøntsagskulturer bortset fra hjertesalat, der smadres ved høst og bliver for smattede til at kunne anvendes.
De gode erfaringer med friskt grønt fik Ole Lawaetz Olesen til også at prøve med friskt kløvergræs. Mængden af tilgængelige grøntsagsrester afhænger af årstiden. Derfor er det ikke unormalt, at der udfodres en blanding af grøntsager og kløvergræs.
Et givtigt eksperiment
Investeringen i et grønthøstersæt af typen, som Ole også kørte med som dreng, har vist sig at have værdi. Det friske grønne foder giver ikke alene glade grise, men de kvitterer også med gode resultater og positive adfærdsmønstre.
Dødeligheden og aggressionsniveauet er faldet, ligesom tidligere småudbrud af halebid ikke længere observeres.
E-kontrollen viste, at tilvækst og kødprocent er uændret, mens foderforbruget er faldet med 0,2 Fe pr. kg tilvækst.
Hør Ole Lawaetz Olesen fortælle om erfaringerne i videoen på https://icoel.dk/husdyr/restprodukter-som-foder-til-grise/, hvor du også kan læse om andre producenters erfaringer i artiklen fra Sarah-Lina Aagaard Schild.