Prognose: Mindre okse- og svinekød i EU
Både okse- og svinekødsproduktionen står foran et fald i de kommende år ifølge prognosen »EU Agricultural Outlook 2020-2030«. Vurderingen er, at øget fokus på klima og miljø vil sætte sit præg på forbruget.

EU-produktionen af oksekød ventes ifølge en prognose at falde med 8,3 procent fra 2018-20 (gennemsnit) til 2030. Arkivfoto
Det bliver ikke i Europa, at kødforbruget stiger i de kommende år, hvis prognosen »EU Agricultural Outlook 2020-30« står til troende.
Prognosen spår tværtimod, at vi i 2030 vil spise 1,1 kg mindre kød pr. indbygger, end vi plejer – det vil sige 67,6 kg.
Det er ændrede forbrugsmønstre som følge af større sundhedsbevidsthed og klimabevidsthed i befolkningerne, som vil være med til at drive faldet, lyder vurderingen.
Desuden spiller miljøhensyn, risikoen for ASF og ændringer i forbrugernes præferencer en rolle.
Følger trend
Ifølge prognosen har stærk international efterspørgsel og høje priser reduceret det indenlandske forbrug af kød i EU og sat en trend, der formentlig ikke stopper på mellemlangt sigt.
Nogle forbrugere har således udskiftet noget af svinekødet med kyllingekød, og måske vender de ikke tilbage til at spise svinekød, fremgår det af prognosen.
Svinekødsproduktionen står således til at falde med 4,6 procent fra 2020 til 2030. Der er også udsigt til, at EU-svinepriserne vil falde, men derefter vil de rette sig op igen og i 2013 ligge i niveau med gennemsnitsprisen i 2018-2020.
Det forventes, at EU-eksporten fortsat vil være en dominerende global spiller i markedet – dog uden at komme tilbage til rekordniveauerne fra 2019-2020.
Færre kvæg
EU’s kvægbestand forventes også at falde (med 7 procent), og trods stigende kødforbrug i verden og let faldende foderpriser vil også produktionen af oksekød falde med 8,3 procent.
Der er ligeledes udsigt til et lille fald i prisen, fordi der er stærk international konkurrence. Dog kan eksportmulighederne forbedres på mellemlangt sigt, lyder vurderingen. Importen vil derimod stige langsomt som følge af nye frihandelsaftaler mellem EU og forskellige handelspartnere.
Prognosen over oksekødsforbruget i EU byder på et fald på 0,9 kg pr. indbygger.
Mere mælk
Der er udsigt til stigninger i mælkeprisen, og det skulle man tro ville føre til en voldsom stigning i produktionen. Bæredygtighedsagendaen rundt omkring i befolkningerne vil dog ifølge prognosen føre til en mere moderat, årlig vækst i EU's mælkeproduktion på 0,6 procent.
Ikke-konventionelle produktionssystemer forventes i stigende grad at vinde frem. Især andelen af økologisk mælkeproduktion forventes at vækste og nå 10 procent i 2030 (3,5 procent i 2018).
Trods udbredelsen af flere produktionssystemer vil mælkeydelsen pr. ko fortsat stige.
Derudover vil længere levetid, kulstofopsamling og bedre håndtering af gødning være med til at reducere udledningen af drivhusgas pr. kg produceret mælk.
Vækst i fjerkræ
Det forventes, at EU's efterspørgsel efter fjerkrækød vil vokse støt, da forbrugerne ser fjerkrækødet som et sundt og bæredygtigt produkt.
- Fjerkræproduktion forventes at blive den eneste kødkategori, som vil vækste, lyder vurderingen i prognosen. Samtidig vil både eksport og import stige.
Den samlede EU-kornproduktion forventes, takket være stigende udbytter, at forblive stabil på 277 millioner ton.
Byg- og hvedearealet forventes at blive mindre, mens majsarealet bør kompensere for denne udvikling, vurderes det. Desuden forventes det, at korneksporten ud af EU vil vokse.