Projekt peger på klimapotentiale i gylle

Hyppigere tømning af gylle i svinestalde kan give en væsentlig gevinst for klimaet og økonomien. 405 landbrugere og 28 biogasanlæg har bidraget til resultater, som fødevareministeren kalder vigtige.

- Det er et ønskescenarie, at vi relativt nemt kan øge reduktionen af landbrugets udledning af drivhusgasser samtidig med, at vi producerer mere klimavenlig energi af gyllen, lyder det i en kommentar fra fødevareminister Rasmus Prehn (S) til projektets resultater. Arkivfoto
- Det er et ønskescenarie, at vi relativt nemt kan øge reduktionen af landbrugets udledning af drivhusgasser samtidig med, at vi producerer mere klimavenlig energi af gyllen, lyder det i en kommentar fra fødevareminister Rasmus Prehn (S) til projektets resultater. Arkivfoto

Hvis landbruger trækker propperne i gyllekanalerne oftere end i dag, og sender gyllen afsted til et biogasanlæg, kan den årlige udledning af drivhusgasser fra en række danske svinestalde, som leverer gylle til biogasanlæg, potentielt reduceres med op til 35 procent fra den enkelte stald.

Sådan lyder en af konklusionerne i et tre-årigt projekt, hvori 405 landbrugere og 28 biogasanlæg har kortlagt mulighederne, barrierer og fordelene ved at reducere den tid, som gyllen ligger i svinestaldene inden, den når biogasanlæggene.

- Landbruget står for en stor del af Danmarks CO2-udledning, så skal vi være ambitiøse på klimaets vegne, skal vi se på, hvordan vi kan få udledningen ned. De her resultater giver os og landbrugerne vigtig viden om, at der er et stort potentiale at hente ved at sende gyllen hyppigere fra stalden til biogasanlæg, siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S).

Projektet har vist, at det er muligt at reducere den tid, hvor gyllen opbevares i svinestaldene, fra i gennemsnit 15 til 10 dage. Det er godt for klimaet, da man herved undgår, at gyllen ligger unødigt længe i staldene og udleder drivhusgasser til atmosfæren.

Økonomisk potentiale

Desuden peger resultaterne på, at biogasanlæggene både kan producere mere klimavenlig energi og lave en god forretning ud af at få gyllen hurtigere ind fra staldene.

Friskheden af gyllen betyder også, at biogasanlæggene kan producere mere energi ud af den samme mængde. 

Dette skyldes, at hyppig udslusning forsinker omsætningen til metan af det organiske materiale i gyllen, hvorved gaspotentialet bevares bedre. Den mere friske gylle har således et højere gaspotentiale, og der kan omsættes en større del af materialet på biogasanlægget, fremfor at omsætningen sker i stalden, hvor metanen ikke kan udnyttes.

- Det er et ønskescenarie, at vi relativt nemt kan øge reduktionen af landbrugets udledning af drivhusgasser samtidig med, at vi producerer mere klimavenlig energi af gyllen. Derfor synes jeg, at projektets resultater er meget spændende, siger Rasmus Prehn (S).

Omkostninger

Den gennemsnitlige omkostning for landbrugere er cirka 180 kroner pr. reduceret ton CO2, hvilket gør det til et relativt billigt virkemiddel. Der er dog variation i omkostningen.

Udgifterne går blandt andet til at øget arbejdstid.

Det anbefales i rapporten, at biogasanlæggene og landbrugerne drøfter, hvordan den økonomiske gevinst kan fordeles, da det er landbrugerne, som vil bære udgifterne til hyppig udslusning og biogasanlæggene, der får den økonomiske gevinst.

I 2018 udgjorde landbrugssektoren 23 procent af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Håndteringen af svinegylle udgør cirka 10 procent af landbrugssektorens samlede udledning (eksklusiv kulstoflagring).

PlanEnergi har udført projektet i samarbejde med Byggeri & Teknik I/S, SvineRådgivningen, Aarhus Universitet og Norlys.

mip


 

Læs også

Nyt IT-værktøj giver nye muligheder i avlsudviklingen
Ny tilskudsordning til økologer
Danish Crown sænker vægtgrænserne op til påske
Systematik og motivation er vigtig i medarbejderens hverdag
Nyt kinesisk studie: Nye varianter af ASF er mildere, men sværere at spore
Ny udvikling: Nedslidning er vendt til vækst