Både ved polte af egen avl og ved indkøbte polte skal man forholde sig kritisk til de dyr, der kommer ind i polte- og/eller karantænestalden. Rådgiver sætter fokus på poltene i SvineRådgivningens seneste nyhedsbrev.
- Uanset hvad man arbejder med, eller hvilken driftsgren man beskæftiger sig med, så er fremtiden og næste generation meget vigtig at have fokus på. Det samme gælder især for produktion af grise. Desværre oplever vi ofte, at denne del ikke prioriteres højt nok.
Ordene kommer fra svinerådgiver Rasmus Andresen fra SvineRådgivningen, der i det seneste Svinenyt sætter fokus på poltene.