Tarmrelaterede sygdomme i smågrise er en stor udfordring for både den danske og globale svinebranche – både fordi en reduceret produktivitet og sundhed medfører en lavere bundlinje og fordi brugen af antibiotika til behandling af disse sygdomme udgør en risiko for udvikling af antibiotikaresistens.

Det skriver DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet i forbindelse med offentliggørelsen af nye forskningsresultater efter forsøg med udvalgte probiotiske stammer tildelt pattegrise.

En god start på livet

Den neonatale periode er blevet beskrevet som en periode med fysiologisk plasticitet (det vil sige foranderlighed), hvor forstyrrelser kan føre til immun- og stofskifte-relaterede sygdomme senere i livet. Denne periode anses dog også som en mulighed for at kunne påvirke det mikrobielle økosystem i tarmen på en måde, så det forbliver sundt og balanceret i det lange løb.

Eftersom modning af immunsystemet er direkte påvirket af tilstedeværelsen af bakterier i tarmen, er det interessant at undersøge, om tildeling af sunde bakterier i den neonatale periode, såsom probiotika, kan gøre grisen mere robust, så den kan overkomme fravænning uden at udvikle diarré. Derfor var det overordnede formål med et ph.d.-projekt, gennemført ved Aarhus Universitet, at udvikle et probiotisk produkt, som kan tildeles tidligt i grisens liv, med henblik på udvikling af et sundt økosystem i tarmen med langsigtet gunstig effekt.

Fire probiotiske stammer udvalgt

I projektet blev fire probiotiske stammer, som komplimenterede hinandens fordelagtige effekter, udvalgt til et produkt tilsigtet nyfødte pattegrise. Tidlig tildeling af det probiotiske produkt, som bestod af stammerne L. rhamnosus, E. faecium, B. breve, og B. longum subsp. infantis, blev undersøgt i to forsøg med pattegrise.

Det første forsøg fokuserede på effekten af tidlig tildeling af probiotika til pattegrise på tarmens mikrobielle sammensætning samt immunreaktioner, mens det andet forsøg undersøgte effekten af probiotika-tildeling før fravænning i smågrise podet med den sygdomsfremkaldende E. coli-bakterie ETEC F18 (efter fravænning).

Resultaterne fra det første forsøg viste, at tidlig tildeling af probiotika til pattegrise ændrede den mikrobielle diversitet efter fravænning og efter ophør af probiotika-tildeling. Efter fravænning havde probiotika-tildelte grise en højere ekspression af gener, som er vigtige for lokale immunreaktioner i slimhinden fra tyndtarmen, hvorimod et akutfaseprotein (SAA) var nedreguleret. Endvidere var forekomsten af diarré i ugen efter fravænning lavere hos grise, som tidligt havde fået tildelt probiotika.

Resultaterne fra det andet forsøg viste, at de grise, som var tildelt probiotika før fravænning samt podet med ETEC F18 efter fravænning, havde en lavere diarréforekomst. Derudover var der signifikant færre probiotika-tildelte grise med ETEC F18 og STb toksin i fæces sammenlignet med grise (podet med ETEC F18), som ikke havde fået tildelt probiotika. STb-toksin er det toksin, som ETEC F18 producerer og som forårsager diarré.

Flere studier med lovende strategi

På baggrund af forsøgene konkluderes det dermed, at tidlig tildeling af probiotika til pattegrise er en lovende strategi, som øger pattegrisens robusthed frem til fravænning og dermed reducerer modtageligheden over for tarmrelaterede sygdomme efter fravænning.

Det oplyses endvidere, at fremtidige studier vil undersøge mere praktiske applikationsmetoder, så konceptet kan blive en fordelagtig og praktisk løsning til brug ude på staldgangen.

Læs meget mere om forsøget i den fulde ph.d.-afhandling udarbejdet af Lea Hübertz Birch Hansen via dca.au.dk/.

Svin