Afprøvninger giver værdi på flere fronter

Forskning i ernæring til unge dyr, der passer til fremtidens svineproduktion, har fået virksomheden AB Neo til at systematisere sin forskningsstrategi inden for tre centrale områder: Dels gennem innovativ forskning med universiteter, gennem AB Neos egen forskningsfarm i Spanien, hvor virksomheden kan kontrollere forskellige variabler i et kommercielt miljø, samt via lokale forsøgsbesætninger i de enkelte lande, der repræsenterer hverdagen under forskellige lokale forhold.

Den nye strategi betyder, at de adskillige forsøg, der fortsat vil gennemføres i samarbejde med universiteter, fremover suppleres af AB Neos egen forskningsfarm, der forventes at være klar til produktion i begyndelsen af 2022 og omfatte op mod 8.400 smågrise på stald. De forskningsmæssige resultater, inden for ernæring til grise, vil dermed fremover kunne gennemføres og følges gennem hele grisens levetid.

Forsøgsbesætning i Danmark

Med et sohold på 470 årssøer og salg af alle smågrise ved omkring 30 kg til naboen, er Søren Hansen i Sunds i Midtjylland indehaver af en af de danske besætninger, der i et samarbejde med AB Neo, er med til at afprøve og udvikle fremtidens produkter til det danske marked.

- Vi har egentlig samarbejdet med AB Neo og kørt afprøvninger ad flere omgange igennem nogle år, fortæller Søren Hansen, der ikke lægger skjul på, at han sætter stor pris på det samspil, der både er til gavn for AB Neo og for resultaterne i egen produktion.

Ifølge Søren Hansen foreligger der ikke som sådan en fast kontrakt på afprøvningerne, men AB Neo kommer med nogle ideer og sætter nogle forslag op til forsøg, som de i fællesskab så finder frem til, om det er muligt at gennemføre.

- Fra AB Neo er der en rimelig pragmatisk tilgang til tingene, og de lader os aldrig stå med tingene selv. De hjælper gerne med arbejdet, hvis for eksempel vejehold er nødvendige i forsøget, fortæller svineproducenten, der både har kørt kuldvise afprøvninger og med hele sektioner målt mod hinanden, indenfor blandt andet mælkeanlæg, mælkepulver og fravænningsfoder.

Uden zink ved et tilfælde

- Vi har blandt andet haft forsøg med fravænningsblandinger uden zink, hvor tildelingen er startet i farestalden og taget med videre i klimastalden. Her blev grisene vejet, ligesom der var fokus på mavesundheden, fortæller Søren Hansen.

Svineproducenten har faktisk ved et rent tilfælde fravænnet uden medicinsk zink i længere tid, og det tilmed helt uden de store udfordringer.

- Udfasning af zinken kom sig af, at vi fik en ny medarbejder, der blandt andet skulle stå for at blande foderet til klimastalden. Jeg gør selv medicinregnskab op, og da dyrlægen var der efter den første måned, tænkte jeg ikke videre over, at der ikke havde været det sædvanlige forbrug af zink. Da der efter endnu en måned slet ikke var brugt af zinken, fandt vi frem til, at medarbejderen helt havde misforstået, at det skulle iblandes denne blanding.

Grisene blev dermed fravænnet i to måneder uden medicinsk zink i foderet - og helt uden problemer.

- Derfor kunne vi jo lige så godt fortsætte, lyder det fra Søren Hansen.

Fokus på enzymtræning

Svineproducenten tilskriver den uproblematiske udfasning af zink, at de i besætningen har stor fokus på, at pattegrisene har lært at æde meget foder inden fravænning.

- Pattegrisene får tildelt smågrisefoder i farestalden fra omkring dag 10, og de er til sidst oppe på at få foder mindst fem gange dagligt, for de æder virkelig meget, påpeger Søren Hansen, der fortsætter:

- Jeg tror helt sikkert, at hemmeligheden ligger i, at vi får så meget foder i grisene inden fravænning.

Søren Hansen har generelt stort fokus på enzymtræning, og tillægger dermed også afprøvningerne omkring mælk og fravænningsfoder stor værdi.

- Det er jo interessant at få de her data, ligesom det er spændende med afprøvningerne med de forskellige mælkeblandinger og ikke mindst, hvordan resultaterne ligger i forhold til den pris, som vi må betale for den enkelte mælkeblanding.

To mælkeanlæg

I besætningen i Sunds har mælkeanlæg været en del af inventaret i farestierne, lige fra de første anlæg med en palletank og dykpumpe kom frem. I dag er der hele to mælkeanlæg installeret i stierne, så AB Neo netop har mulighed for at måle forskellige mælkeblandinger op imod hinanden.

- Det skal gerne ende ud i, at jeg finder frem til en ekstra god mælk, som grisene skal have i starten, hvorefter vi kan gå over på en billigere mælk med mere fokus på fibre, inden grisene til sidst enzymtrænes før fravænning, fortæller Søren Hansen.

På et tidspunkt blev der i branchen sat spørgsmålstegn ved, hvor mange grise, der overhovedet brugte mælkekoppen.

- Vi havde selv en fornemmelse af, at grisene drak, men det var jo vanskeligt at vide, påpeger svineproducenten, der takkede ja til at deltage i et forsøg, hvor sagen blev undersøgt nærmere.

- Det var egentlig dengang, at vi startede med afprøvninger i samarbejde med AB Neo. Der blev sat et kamera i loftet over farestierne. Med et nummer på ryggen blev grisenes brug af mælkekoppen fulgt, og en studerende talte op, hvor mange dyr der drak. Her viste det sig, at stort set alle grise brugte koppen, fortæller Søren Hansen om forsøget, der konkret viste, at mælkekoppen blev brugt af hele 93 procent af smågrisene på dag 7, mens der på dag 21 var 99 procent af grisene, der brugte koppen.

Mælkeanlæg som supplement

I forbindelse med undersøgelsen af brugen af mælkekopperne blev grisene vejet ved fødsel, og der blev set på vægtforskelle og tilvækstrate.

- Her fik vi også nogle interessante data frem, fortæller Søren Hansen, der påpeger, at det uden sådanne data er svært at vurdere vækstpotentialet hos en gris på 900 gram.

Svineproducenten påpeger, at det er hans erfaring, at det ikke er lykken at have mælkeanlægget i gang før 3-4 dage efter faring. Grisene skal først lige have gang i soen, hvorefter mælkeanlægget skal fungere som et supplement.

- Her på det sidste har vi lukket for mælkeanlægget på dag 21. Enzymtræningen er vigtig, og grisene æder mere foder, hvis mælkeanlægget er lukket, forklarer Søren Hansen, der samtidig påpeger, at han helst lukkede endnu tidligere med de aktuelt lave svinepriser.

Afprøvninger øger motivationen i teamet

Søren Hansen fortæller videre, at han, udover den indsigt og viden, de mange data fra afprøvningerne giver ham, også har sagt ja til at samarbejde om forsøgene i stalden, fordi det giver rigtig meget for medarbejderne.

- Det gør arbejdet ekstra spændende, og det øger motivationen hos medarbejderne, at vi går og måler på noget – vejer grisene, følger mælkeforbruget og ændrer lidt på nogle procedurer. Det gør også en forskel, at vi skal registrere og indsamle data, som andre skal kunne bruge, ligesom man selvfølgelig hele tiden holder godt rent, når vi løbende får besøg.

- Derudover er det selvfølgelig interessant at se forskellene, når for eksempel billigt mælkepulver holdes op imod det dyre, tilføjer Søren Hansen.