Er stenfostre et besætningsproblem?

- Jeg har de seneste uger talt mere om stenfostre, end vi normalt gør, når vi kommer rundt i staldene.

Sådan lyder det fra svinekonsulent Michael Frederiksen i det seneste nyhedsbrev SvineNyt fra SvineRådgivningen.

Her påpeger konsulenten, at snakken om stenfostre ofte kommer sig af en lav kuldstørrelse, som er svær at finde årsagen til.

- Det vil sige, at vi mener, der er styr på so-kondition, fodring af polte og søer, management i reproduktionen og vaccinationsplanen. Det er med andre ord svært at sætte fingeren på noget, lyder det fra Michael Frederiksen.

Når »den røde lampe« blinker

- I nogle besætninger ser vi forholdsmæssigt mange stenfostre i forskellige størrelser hos en del kuld, og så er det »den røde lampe« begynder at blinke, påpeger Michael Frederiksen, der fortsætter:

- Min anbefaling er i disse tilfælde at få noteret antallet af »mumies« i E-kontrolprogrammet, så vi får noget fakta på, for eksempel antal pr. kuld og gerne fordelingen på læg.

Konsulenten påpeger endvidere, at der i samarbejde med dyrlægen kan tages prøver for PPV og PCV2, som typisk giver disse stenfostre.

- Det er vigtigt at få klarlagt, om der er et besætningsproblem, og om det skyldes vaccinesvigt eller manglende virkning fra vaccinen. Grænsen er, at der ikke må være mere end 0,3 stenfostre pr. kuld.  

Få overblik over stenfostrene

Michael Frederiksen opfordrer dermed til at få overblik.

- Mit budskab er, at hvis kuldstørrelsen ikke er tilfredsstillende, og alle sten i forhold til polte-management, foder og reproduktion er vendt, kan det næste være, at man laver øvelsen med at få et overblik over stenfostre, lyder opfordringen fra svinekonsulenten.

Michael Frederiksen gør desuden opmærksom på, at denne registrering ikke må »flytte« nogle af de dødfødte over til mumies.

- På mine besøg udleverer jeg altid et ark, der viser, hvilke grise som går i denne kategori, og hvilke grise der ikke gør.