Seges Svineproduktion, Den rullende Afprøvning har undersøgt, om smitteniveauet i grise og i staldluft i MRSA-smittede besætninger kan nedsættes væsentligt under anvendelse af nye desinfektionsteknologier. Undersøgelsen er gennemført som en såkaldt screening af mange desinfektionsteknologier, hvorved kun teknologier med stor effekt ville kunne udpeges.
I undersøgelsen, der er gennemført i samarbejde med Veterinærinstituttet, DTU, som har været projektleder på projektet, har ingen af de testede desinfektionsteknologier vist sig i stand til at nedsætte forekomsten af dyre-MRSA blandt grisene eller i staldmiljøet.
Grisenes produktivitet blev heller ikke forbedret, ligesom forekomsten af antibiotikabehandlinger og forekomsten af diarréfremkaldende bakterier var upåvirket af teknologierne.
Anbefalinger til huldstyring i soholdet
Ved fodring af søer er der mange hensyn at tage til både foderstyrke og sammensætning af foderet. Det område, der bør have størst fokus, er dog stadig en god huldstyring. Det er afgørende for såvel reproduktion samt for succesen i farestalden. Det meddeler salgskonsulent Morten Sloth Pedersen i det seneste nyhedsbrev fra Nutrimin.
- Scanning af rygspæk ved indsættelse i farestald og igen ved fravænning sikrer en ensartet vurdering af huldet, så søerne kan sættes på den rigtige foderkurve. Knapt så erfarne medarbejdere vil have gavn af scanning frem for en visuel vurdering af huldet.
Ifølge konsulenten viser et nyt forsøg, at man allerede tidligt i drægtighedsperioden kan se en forskel i pattegrises størrelse, selvom de er fra samme kuld. Forsøg lavet af Københavns Universitet viser en stor variation i størrelsen af fostre i samme kuld allerede ved dag 26.
- Forsøget viser også en sammenhæng mellem det enkelte fosters størrelse og moderkagens størrelse. Moderkagen dannes mellem dag 12 og 16 i drægtigheden. Derfor bør man undgå at reparere på manglende huldstyring ved at fodre fede søer under »vedligeholdelsesfoder« i drægtighedsperioden, da tilstrækkelig forsyning af næringsstoffer har betydning for udviklingen af moderkagen og dens vækst, påpeger Morten Sloth Pedersen.
Hvidløg kan måske være en effektiv erstatning til medicinsk zink
Generelt er der i økologien et udtalt ønske om at finde »naturlige« alternativer til forebyggelse af diarré hos smågrise, og en mere skånsom løsning med noget så velkendt som hvidløg og sure bær i hovedrollen er muligvis rykket et skridt nærmere med projektet MAFFRA II, der ledes af forskere fra Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.
I tidligere projekter har man kigget på en række plantearter med antibakterielle stoffer, og fokus er efterhånden blevet snævret ind til ramsløg og hvidløg. Da ramsløg ikke er i industriel produktion, men skal samles i naturen, går man i det nye projekt videre med hvidløget af praktiske og økonomiske årsager – og så fordi koncentrationen af de stoffer, der virker mod diarré, er meget større i hvidløg end i dets vilde fætter, ramsløg.
Projektleder, seniorforsker Martin Jensen fra Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, forklarer:
- I det nye projekt skal vi levere en endelig dokumentation for virkningen og skalere dét op, som vi har fundet ud af og få det helt ud i den virkelige verden. Planen er bl.a. at lave et demonstrationsforsøg i en økologisk svinebesætning. Her skulle vi gerne kunne se, at landmanden får færre syge grise og lavere dødelighed blandt smågrise ved at tilsætte hvidløg og bær i foderet.
Projektet løber frem til den 1. juli 2022 og er en del af Organic RDD 4-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Projektet har fået tilskud fra GUDP - Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram.