- Skrækscenariet er der, men vi håber, at de hurtigt får styr på det. Det har jo længe været et spørgsmål om tid, hvornår det kom til Tyskland, vurderer smågriseproducent Finn Schmidt efter meldingen om ASF i et vildsvin i Tyskland.
På Peterslyst, der er beliggende i Klovborg mellem Horsens og Brande, driver Finn Tukjær Schmidt en produktion på 1.170 årssøer med smågrise op til 30 kilo, hvor alle smågrise sælges til Polen via Rosgaard A/S i Viborg.