Hvordan håndterer man i praksis bæredygtigheds- og klimadagsordnen som fjerkræproducent? Det bliver et af hovedpunkterne på årets fjerkrækongres, der snart finder sted.
Der er lagt op til to dage med masser af både politisk og fagligt input, når årets fjerkrækongres løber af stablen. Deltagerne på kongressen, der finder sted den 26. og 27. februar på Vingsted Hotel og Konferencecenter kan se frem til over 25 indlæg om alt lige fra debatten om klima og bæredygtighed til fremtiden.
Sidste år satte formand for Landbrug & Fødevarer Fjerkræ, Martin Hjort Jensen, fokus på at have dialog med omverdenen som en vej til bedre forståelse i forhold til forbrugere og samfundet som helhed.
Men i år kommer kongressen, der finder sted den første dag, til at have større fokus på bæredygtighed og klima. Vel at mærke på en måde, der er til at forholde sig til som fjerkræavler.
- Vi vil gerne prøve at snakke om klimaet ved at afspejle, hvordan vi kan spille med, men også for at få et indblik i, hvordan andre gør, og har inviteret nogle fra detailhandlen, og kigger ind i, hvad man får ud af at lave insekter og orm ude ved Carsten Lind, hvor vi prøver at tage klimabrillen på, siger Martin Hjort Jensen forud for kongressen.
Carsten Lind Pedersen er med i Enorm Biofactory, der producerer fødevarer og foder med insekter som alternativ proteinkilde.
Fjerkræformanden tilføjer, at det måske er nemmere sagt end gjort at få klimadagsordnen helt ind under huden på selve kongressen. Men i det længere perspektiv handler det om at få ideer om bæredygtighed og klimamål gjort operationelt for den enkelte deltager på kongressen.
- Det er så nemt at stå som talsperson eller som formand og snakke om bæredygtighed og klima, men jeg tror, at der er andre end mig, der har brug for at få det gjort operationelt, og gjort det til noget, jeg kan have i hånden, noget jeg kan finde ud af, hvordan jeg kan påvirke det, siger han.
Stolthed i erhvervet
Netop klimamålene om behovet for at sænke CO2-udslip er en dagsorden, der passer godt ind i forhold til fjerkræproduktion. En undersøgelse fra den grønne tænketank Concito har vist, at fjerkræ blot har et klimaaftryk på 3 gram CO2-ækvivalent pr. gram kød og 2 gram ækvivalent for æg, hvilket er noget mindre end svinekød (6 gram) og langt mindre end oksekød (26 gram).
- Det, vi med stolthed i stemmen kan sige, er, at vi repræsenterer en produktion, både af kød og æg, som jo spiller flot ind i den debat, der er om klima og lavt CO2-forbrug og lavt foderforbrug, så det vil jo være håbløst, hvis vi ikke greb den bold, der er i spil, og spillede med på det spil, fordi vi jo netop har en produktion, der passer godt ind i det.
- Så det kommer vi til at rose hinanden for, og glæde os over. Der vi vil prøve at tale det ind i hverdagen, er at der hvor detailhandlen eller Landbrug & Fødevarer kommer ind i billedet. Og når regeringen går ud og siger, at de vil være klimaneutrale, det er jo noget, vi efterfølgende har både en forpligtelse og en interesse i at se på, hvordan vi kan bidrage til.
Men der er også andre grønne dagsordner, hvor fjerkræproduktionen har noget at byde på. Det gælder blandt indenfor produktion af biogas.
- Når folk snakker om biogas, så er der jo mange, der er forelsket i fjerkrægødning, for det er noget, der giver noget power i sådan et biogasanlæg, det er relativt nemt at flytte gødningen i containere, det er ikke en helt masse vand, vi flytter rundt med. Så det er måske der, hvor vi skiller os ud, siger formanden for L&F Fjerkræ.
Følger op på sidste år
På fjerkrækongressen sidste år italesatte Martin Hjort vigtigheden af, at man som fjerkræavler søger dialogen med omverdenen for at skabe noget forståelse for det arbejde, der foregår i branchen. Og et af de punkter, formanden tager fat i til årets kongres, falder i forlængelse af det, afslører han.
- Jeg vil snakke lidt om stolthed. Det er jo lidt et fyord i jantelovens land, men jeg tror nok, at jeg i min beretning bruger udtrykket »hvis vi lige var ti procent stoltere, så tror jeg på, at en stolt landmand er en glad landmand, som andre gerne vil høre på«. For en stolt landmand er selvfølgelig glad for det, han laver, men er heller ikke bange for og forsvare det, han laver, og heller ikke bange for at rette op på noget, hvis der er brug for det, fortæller Martin Hjort.
- Og jeg tror, at det er der, vi får accepten, både i landbruget men også i fjerkræproduktionen. For vi faktisk har et produkt, der rammer lige ind i den sunde livsstil men også klimaet. Så hvis vi skal skubbe lidt til forbrugerne, kan vi sige, at hvis de startede med at købe det, der er produceret i Danmark, så skulle det heller ikke flyttes så langt. Og så synes vi jo, at vi har et produkt, der både er sundt og antibiotikaforbruget er rigtig lavt og alt det der, siger han.
Han mener, at det var en god debat, der blev åbnet op for ved sidste års kongres.
- Jeg tror i hvert fald, at hvis vi ikke havde talt om det sidste år, så havde det i hvert fald ikke rykket noget. Men vi har ikke været ude på at bruge tusindvis af kroner på at undersøge, om det har haft en effekt. Men det er mere ud fra devisen om, at hvis vi ikke italesætter det, så flytter vi os ikke selv, og vi kan ikke bede andre om at flytte os, hvis vi ikke vil.
Ved redaktionens afslutning var der tilmeldt 255 deltagere til årets fjerkrækongres.