Vand presser udsigterne for afgræsning

Han kunne måske have sået 20-30 hektar vinterbyg og tjent lidt på det, men med 80 hektar eng under vand, tør Jesper Sanko ikke andet end at gå all in på grovfoder på sine marker.

I januar og februar plejer engene at være farbare til traktorer og oprensning af grøfter. Der er godt nok græs på de 80 hektar eng – mange steder dog også med adskillige centimeter vand over. Mens gennemløbet i Nørreå, som engene hos Jesper Sanko vander ud til, er fint, sætter Gudenå en stopper for vandafledningen. - Det er ikke for sjov, vi lukker kvierne herud. De skal have nogle forhold, der senere gør dem til nogle fornuftige malkekøer, fastslår Jesper Sanko.

- Jeg tror aldrig, vandet har stået så højt hernede. Og slet ikke på den her tid af året. Det er tit heromkring, vi plejer at rense grøfter op, fordi det plejer at være tørt, fortæller Jesper Sanko, da han viser rundt på de enge, der gerne skulle udgøre en væsentlig del af kviernes grovfoder på gården ved Ørum mellem Viborg og Randers.

Jesper Sanko har i alt 80 hektar eng, der afvander til Nørreåen, som løber videre ud i Gudenå. Efter en rekordvåd februar måned har netop Gudenå haft svært ved at følge med regnmængderne.

Turen på engen stopper, da vandstanden nærmer sig toppen af gummistøvlernes skaft.

- Vi plejer at kunne køre her, og plejer også at kunne slå græs af. Så det giver lidt bange anelser, at det ser sådan her ud allerede nu. Det tyder i hvert fald på, at vi må holde kvierne på stald noget længere. Jeg tror ikke, de kommer ud omkring 1. maj, som de plejer, siger mælkeproducenten, der derfor må budgettere med større udgifter til staldleje og ikke mindst spekulere over, hvor han skal få det foder fra, han havde regnet med at hente på engen fra maj måned.

- Det betyder i hvert fald, at det eneste korn på vores 300 hektar bliver de 15 hektar vinterhvede, vi har sået. Resten bliver grovfoder, for jeg tør ikke regne med, at engene bliver klar som håbet og så så 20-30 hektar vårbyg til at sælge videre og tjene lidt på. Jeg bliver nødt til at have en forsikring på, at der bliver grovfoder nok, siger Jesper Sanko, der ovenpå den våde vinter også regner med at skulle ud og lappe huller i den smule korn, han har fået sået.

 Politik er største problem

Selvom de store regnmængder har en vis andel i de oversvømmede marker, er det i Jesper Sankos øjne ikke klimaet, der er det største problem.

- Kimaændringer er én ting, men den politiske del af det her er mindst ligeså stor en udfordring, konstaterer han.

- Der har regnet meget, men med mere grødeskæring og oprensning havde vi slet ikke haft de her problemer. Desværre er der alt for meget snak og for lidt handling på vandløbsområdet, vurderer Jesper Sanko.

- Og det bliver ikke bedre, når man har en lang å som Gudenå, der går gennem mange kommuner, som tilsyneladende ikke kan blive enige om, hvad man skal gøre. Jeg tror, man ville komme et stort skridt videre, hvis vandløbene blev lagt ind under én myndighed i stedet for, så var man ude over alle de kampe, der kan bliver, når kommunerne skal blive enige med hinanden, lyder det fra landmanden, der egentlig er nogenlunde tilfreds med oprensningen af Nørreå – men med et fald på kun otte meter for en 50 kilometer lang å, nytter det bare ikke noget, når Gudenå så ikke kan følge med.

- Når der sidder en prop inde ved Randers, mærker man det med det samme i Nørreå, konstaterer han.

Den prop gav sig blandt andet til udtryk sidst i februar, hvor man omkring Nørreåens udløb til Gudenå ved Fladbro kunne se store oversvømmelser – blandt andet stod en speedwaybane, der aldrig før har haft vandproblemer, helt under vand.

 Bittert at købe ubrugelig jord

Mens øgede udgifter til stald og foder er én del af sagen, frygter Jesper Sanko, at hyppigere og større oversvømmelser med tiden kan gøre hans 80 hektar eng helt ubrugelig.

- Da jeg købte gården i 2006 betalte jeg jo rigeligt med penge for den, og så er det altså bittert, hvis en fjerdedel af den jord, man har købt, ikke kan forrente sig, konstaterer mælkeproducenten, der ikke har tænkt sig at lade kvierne afgræsse for enhver pris.

- Det er ikke for sjov, vi lukker dem herud. De skal have nogle forhold, der senere gør dem til nogle fornuftige malkekøer, fastslår Jesper Sanko, der lige nu har en gennemsnitydelse på 14.000 kilo EKM i besætningen, der tæller 360 årskøer.

 Stort fokus

Skal man kigge efter positive ting i vinterens store regnmængder – og vandløbenes manglende evne til at guide dem væk – håber Jesper Sanko, at det kan skubbe lidt til tingene, at det nu ikke kun er landbruget, vandet har skabt problemer for.

- Forhåbentlig er der flere, der får øjnene op for problemerne, når det også rammer byerne. Der har i hvert fald været stor fokus på regn og oversvømmelser i medierne den seneste tid, og jeg håber også, at folk kan se, at det er omsonst at man graver større rør ned og laver veje, der bedre kan lede vandet væk, hvis man alligevel ikke formår at holde vandløb, der kan føre vandet det sidste stykke ud i havet. For så har vi proppen og det andet kan være ligegyldigt, vurderer han.

Læs også