Ny undersøgelse viser: Glyphosat i vandmiljøet stammer også fra vaskemidler
Hvor stammer den megen glyphosat i vandløb og søer egentlig fra? Et tysk studie har nu givet et interessant svar.
Debatten om, hvor forekomsterne af glyphosat egentlig stammer fra, har stået på i flere år. Men ifølge forskere fra Universitetet i Tübingen kan vaskemiddelstoffet DTPMP under forhold i rensningsanlæg omdannes til glyphosat, som derefter udledes til vandmiljøet. Arkivfoto
Det er langt fra kun i Danmark, at man har konstateret forhøjede niveauer af glyphosat i vandløb og søer. Det er også tilfældet flere steder i udlandet, blandt andet i den tyske delstat Bayern.
Det har fået et forskerhold fra universitetet i Tübingen til at undersøge, hvor glyphosat egentlig stammer fra, og deres undersøgelser peger på, at stoffet i betydelig grad er havnet i naturen via spildevand fra beboelsesområder.
Og det er ifølge studierne vaskemidler, der udgør den dominerende del af årsagen til, at glyphosat havner i naturen. Glyphosat er som bekendt et omstridt middel, der er mistænkt for at kunne være kræftfremkaldende. Det skriver det tyske medie BR24.
Herbicidet er desuden under mistanke for at skade vandlevende organismer, hvilket kan påvirke fødekæden. En undersøgelse viser, at glyphosat kan skade tarmmikrobiomet hos bækørreder, hvilket kan gøre fiskene syge.
Indtil nu har landbruget været betragtet som hovedårsagen til glyphosat i vandmiljøet. Carolin Huhn vurderer dog, at det meste nedbrydes, og at kun omkring én procent af det udbragte herbicid når ud i floder og søer – cirka 40 ton om året.
Sporjagt på rensningsanlægget i Erlangen
For at finde ud af, hvor glyphosat-tilførslerne stammer fra, tog Tübingen-holdet prøver på rensningsanlægget i Erlangen, både i forskellige rensningsbassiner og i rådnetanken.
Derudover blev der taget prøver i den kanal, der fører byens spildevand til anlægget, samt i floden Regnitz, hvor det rensede spildevand udledes. Rensningsanlægget i Erlangen er et af de mest moderne i Tyskland.
Efter måneders analyser af vand-, spildevands- og sedimentprøver ved hjælp af elektroforese og gaskromatografi foreligger de første resultater. Ifølge dem cirkulerer der 150 gram glyphosat i det biologiske rensetrin.
- Det svarer til en én-liters dunk med et glyphosatprodukt og er nok til at bekæmpe ukrudt på et område på 1.000 kvadratmeter, forklarer kemikeren og miljøanalytikeren Carolin Huhn, der har været primus motor i studiet.
Ifølge hendes beregninger bliver denne mængde i anlægget i 10 til 30 dage og ledes derefter gradvist ud i floden Regnitz. Hun vurderer, at der udledes 28 gram dagligt. Det lyder ikke af meget, men svarer til 60 én-liters dunke om året fra blot ét rensningsanlæg.
Denne mængde glyphosat stammer ifølge hende næppe fra landbruget, men dannes i stedet ud fra vaskemiddeltilsætningsstoffet DTPMP i rensningsanlægget og kloaksystemet.
Rensningsanlæg og kloakker fungerer som bioreaktorer
Rensningsanlægseksperten Jörg Drewes fra det tekniske universitet i München vurderer, at Carolin Huhns undersøgelser er valide. Også han ser de 500.000 kilometer kloaknet og rensningsanlæg som effektive bioreaktorer, hvilket kan være med til at danne glyphosat der, skriver det tyske medie BR24.
Vaskemiddeltilsætningsstoffet DTPMP (diethylentriaminpentakis-methylenphosphonsyre) findes især i flydende vaskemidler, gel-tabs og mikroperler, men sjældnere i pulver. Stoffet fungerer som afkalker og bruges også industrielt.
Glyphosats molekylestruktur overlapper med en del af DTPMP, forklarer Carolin Huhn:
- I det beluftede bassin på rensningsanlægget er der meget ilt, som angriber DTPMP. Derfor er det ikke overraskende, at glyphosat kan dannes dér ud fra vaskemidlerne fra vores vaskemaskiner, siger hun.
Ny anbefaling fra miljømyndighederne om DTPMP
Det tyske miljøagentur Umweltbundesamt har nu udstedt en ny sundhedsmæssig vejledende værdi for DTPMP i drikkevand. Det er ikke en officiel grænseværdi, men ifølge Carolin Huhn skal rensningsanlægsoperatører reagere, hvis de ikke kan overholde værdien.
Brancheforeningen for vaskemiddelproducenter, IKW, har trukket en udtalelse fra december tilbage. I stedet henviser den til en tekst fra juni 2025, hvor den skriver, at vaskemidler kun bidrager »meget lidt« til glyphosat i vandmiljøet – dog uden dokumentation.
Carolin Huhn mener derimod, at hendes data viser, at den dominerende del stammer fra vaskemidler med DTPMP.
Forskerne har desuden i laboratorieforsøg vist, at vaskemiddelstoffet DTPMP under forhold som dem i kloaksystemer kan omdannes til både glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA. Det peger ifølge forskerne på, at en del af den glyphosat, der måles i vandmiljøet, kan stamme fra spildevand – og ikke nødvendigvis kun fra sprøjtning i landbruget.
