- De må simpelthen få nogle andre til at kigge på det.

Sådan lyder det fra viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, efter at have set på en liste af scenarier, som forskere fra Aarhus Universitet og DHI har regnet på, når det kommer til målbelastningen i de kommende vandplaner.

Målbelastningen er tallet for, hvor mange næringsstoffer – primært kvælstof – som vandmiljøet kan tåle på et kalenderår, før det kan opnå »god økologisk tilstand«. Populært kan det betegnes som målstregen i vandområdeplanerne.

I de aktuelle vandområdeplaner regner man med en målbelastning på 44.700 tons kvælstof, men i samtlige af de scenarier, som forskerne nu har præsenteret for Miljøministeriet forud for de næste vandområdeplaner, så kommer målbelastningen til at falde, hvilket betyder, at målstregen rykkes længere væk.

I sit grundscenarie regner man nu med en målbelastning på 36.600 tons. Et tal der kan stige til knap 42.000 tons, hvis man samtidig reducerer udledningen af fosfor med 50 procent. I visse scenarier regner man med målbelastning helt ned på 27.000 tons kvælstof. Det er mere end en halvering i forhold til udledningen i dag.

Rystet viceformand

Fra Thor Gunnar Kofoed lyder det, at han er rystet over de opstillede scenarier.

I 2018 lancerede L&F blandt andet kampagnen »De Syv Synder«, hvor man samlede en række problemstillinger netop omkring fastsættelsen af miljømålet i vandområdeplanerne. Blandt andet, at der i vandplanerne er for ensidigt fokus på kvælstof som presfaktor.  Målet med kampagnen var i bund og grund at bevise, at det fagligt godt kan lade sig gøre at have et godt vandmiljø samtidig med, at der er plads til landbrug.

For et år siden vedtog man i landbrugsorganisationen sågar en firepunktsplan, hvis direkte mål var at få tallet for målbelastningen rykket opad, og rykket målstregen tættere på. 

Nu ser det ud til at gå stik modsat.

- Det er rystende. Jeg ved dog ikke engang, om jeg er overrasket over det her, for det er altså noget, som kommer fra den skandaleafdeling på Aarhus Universitet, DCE, som igennem årene har lavet så mange fejl.

- De Syv Synder er jo netop en samling af fejlvurderinger fra DCE. Og internationale eksperter gav os også ret i de ting, som vi her påpegede. Det er simpelthen grotesk, det her, siger Thor Gunnar Kofoed.

Ser bort fra ny viden

Han fortæller, at han blandt meget andet savner, at der i scenarierne tages hensyn til, at det ikke er ligegyldigt, hvornår på året, at der udledes kvælstof til vandmiljøet, som var bare en af de ting, som blev påpeget i de syv synder.

Han hæfter sig ved, at internationale forskere, der gennemgik de danske kvælstofmodeller tilbage i 2017, har givet organisationen ret i det, som man påpegede i De Syv Synder.

- Vi vil have nogle modeller, som tager hensyn til nutidens viden. Alt det, som vi har arbejdet for i blandt andet Landbrug & Fødevarer i de sidste 20 år, de modeller vi har lavet, og de målinger, som vi har taget, viser alt sammen, at de ikke har ret i de modeller, som de laver på Aarhus Universitet, siger han.

Stærkt utilfreds

Som det tidligere har været fremme, så har forskerne også regnet på, hvor meget udledningen skal ned, hvis Danmarks nabolande ikke lever op til sine forpligtigelser om kvælstofreduktioner. Det er også med blandt de nye scenarier. Danske landmænd risikerer altså at skulle reducere sin udledning yderligere, fordi man i andre lande ikke har reduceret det, som man skulle. 

 Også det er man fra Landbrug & Fødevarer stærkt utilfredse med.

- Det er jo helt sygt. Der er så mange ting i det her. Nu beder vi Miljøministeriet om to ting. De skal finde et andet universitet, som skal lave det her fremover eller i det mindste få en second opinion på det her. Jeg tror aldrig nogensinde, jeg har kigget i noget, som er så fagligt ukorrekt som det her, siger Thor Gunnar Kofoed.

Urealistisk mål

Han kalder det komplet urealistisk at bringe den samlede kvælstofudledningen fra Danmark ned på 36.600 tons om året, som er tallet fra forskerens grundscenarie.

- Skal vi ned på det, så tror jeg ikke engang, at vi kan nå det, uden at vi skal braklægge halvdelen af dansk landbrug. Så politikerne må altså nu finde ud af om de vil have et landbrug i Danmark eller ej.

- Selv hvis de tror på, at vi bare kan omlægge til 100 procent økologi, så hjælper det ingenting. For det vil ikke bringe os nærmere målet.

Han fortæller, at politikerne skal være klar over, at følger man de scenarier, som Aarhus Universitet og DHI har stillet op, så vil det koste milliarder af kroner og tusindvis af arbejdspladser.

- Fejl i statsadministrationen har allerede lige kostet et helt erhverv (minkbranchen, red.) og tusindvis af arbejdspladser. Vil politikerne og regeringen virkelig fortsætte den vej. De må simpelthen finde nogle andre til at rådgive sig end DCE fra Aarhus Universitet, siger Thor Gunnar Kofoed.

Det er vild læsning

Fra Bæredygtigt Landbrug er faglig direktør Jørgen Evald mindst lige så oprørt som L&F-viceformanden.

Han kalder sceneriarne for vild læsning og baseret på en reference for en miljøtilstand, som aldrig har eksisteret i virkeligheden. Tidligere i år valgte man således at se bort fra år 1900 som referenceår i vandplanerne, da man opdagede, at udledningen dengang var meget højere end tidligere antaget. 

I stedet for at se på, hvordan udledningen var dengang, så bruger man, når det kommer til kvælstof, udledningen til en række naturvandløb som reference. Det er vandløb, som der i dag stort set ikke er påvirket af menneskelig aktivitet.

- Det her er skingrende vanvid. Du kan ikke finde nogle overhovedet, som kan give en opskrift på, hvordan man overhovedet kan komme ned på det niveau (som man regner sig frem til i scenarierne, red.). Det er ikke foreneligt med landbrugsdyrkning uanset hvilken type landbrug, du dyrker, lyder det fra Jørgen Evald.

Han fortæller, at det er dybt kritisabelt, at forskerne end ikke har regnet på et scenarie, som viser et tal for målbelastningen, hvis man bevarer år 1900 som referenceåret for kvælstof i vandområdeplanerne.

Usikkerhed om tal

Seneste officielle tal over kvælstofudledningen fra Novana-rapporten viste, at der, korrigeret for nedbør, blev udledt 58.000 tons i 2018. Tallet er dog behæftet med stor usikkerhed. I begyndelsen af 2020 blev det meldt ud, at tallet for udledningerne af kvælstof i årevis har været lavere end opgjort på grund af uoverensstemmelser mellem nogle nye og gamle opgørelsesmetoder.

Senere i august 2020 lød det så pludselig, at udledningerne af kvælstof og fosfor er højere og har været det i årevis på grund af fejl i den nedbørsdata, som man får fra DMI og bruger i kvælstofmodellerne.

Sidstnævnte er årsag til, at de nyeste officielle kvælstoftal først bliver præsenteret til næste år kort før, at regeringen præsenterer sit udkast til de kommende vandområdeplaner.

Kan ikke sammenlignes

Netop fejlene og de adskillige korrektioner gør også, lyder det i et brev fra miljøminister Lea Wermelin (S) til Folketinget, at man ikke kan sammenligne tallene fra målbelastningen fra scenarierne direkte med det tal på 44.700 tons, som er den målbelastning, som man regner med p.t.

- Før man kan vurdere indsatsbehovet i de kommende vandområdeplaner, skal der fastlægges en ny statusbelastning, og der skal fastlægges en ny baseline-fremskrivning til 2027. Dette arbejde pågår p.t. i Miljøministeriet, skriver Lea Wermelin i brevet, hvor hun fortæller, at interessenter vil blive orienteret om de nye scenarier før jul.

Efter nytår bliver der på Christiansborg afholdt en teknisk gennemgang for Miljø- og Fødevareudvalget.

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35