Jens Agergaard satte sig for 15 år i spidsen for en virksomhed, som måske havde glemt lidt hvem den var. Nu har han sagt farvel til hvad han selv betegner som verdensførende inden for sit felt – Jyden Bur.
Afskedsreceptionen er holdt og der er som sådan ikke mere for Jens Agergaard at gøre på adressen i Bur vest for Holstebro, som det seneste år har været prydet med skilte med teksten »Skiold Jyden«, efter virksomheden Jyden Bur A/S fusionerede med deres mangeårige samarbejdspartner i Sæby, Skiold A/S.
Det er en særdeles afslappet Jens Agergaard, der tager imod i Bur i en løs lyseblå sommerskjorte med tern og grå cowboybukser.
Han er nu tidligere direktør og medejer af virksomheden, som han trådte ind i for 15 år siden.
Virksomheden havde på det tidspunkt haft en turbulent tid og var gået fra at være familieejet til at ligge på industrihænder, hvilket havde fået det hele til at gå lidt ned ad bakke.
- Jeg vidste, at virksomheden dengang havde været en veldrevet familievirksomhed, som var unik inden for landbrug, til at være ejet af industrifolk, men jeg så først, da jeg startede, at virksomheden var slidt og så lidt bedaget ud, fortæller den tidligere direktør, som er udlært værktøjsmager og har en lang karriere bag sig, blandt andet ved Unimerco i Sunds som leder og chef i både ind- og udland.
Fandt en rød tråd
Der blev produceret et hav af produkter og virksomheden havde i en periode måske glemt sin unikke kontakt til landmændene og mistet en retning. Og Jens måtte føre virksomheden tilbage til, hvad den kom fra, reducere antal produkter og genskabe en rød tråd. Ikke alene for at fastholde kunderne, men i høj grad også for virksomhedens økonomi.
Når man sidder her med den tidligere direktør og medejer, er der ét emne Jens Agergaard bliver ved med at vende tilbage til og det er medarbejderne. En gruppe mennesker som han fik øje på allerede fra dag et.
- Jeg kunne fornemme en stolthed. Det var dygtige mennesker, som forstod at arbejde sammen med landmanden og det skulle vi tilbage til, fortæller Jens Agergaard.
Men det var også hvad Jens kalder en fagforeningsvirksomhed, med stor afstand mellem produktionsmedarbejderne og funktionærerne. Derfor var han heller ikke populær, da han indførte fælles frokostpause i kantinen i den vestjyske virksomhed.
- Men de kom til at kunne lide det, griner Jens Agergaard.
Alle er lige meget værd
Direktøren viste medarbejderne, at alle er lige meget værd, uanset om man var svejser, udvikler inventar eller er rengøringsdame i virksomheden.
- Alle er lige meget værd og alle har en værdi for virksomheden, ellers er de ikke ansat. Jeg tog en snak med dem alle sammen og fandt også hurtigt ud af, at nogle faktisk havde nogle kvalifikationer, som slet ikke blev udnyttet og andre var måske et sted, men havde lyst til at være et andet sted i virksomheden, fortæller Jens.
Det betød, at der blev rykket rundt til større tilfredshed for både medarbejderne og virksomheden.
Inddragede medarbejderne
Jens Agergaard samlede medarbejderne og viste dem en lang række tal. De så hvad det kostede for virksomheden at producere produkterne, hvad de solgte dem til og hvilken betydning det fik for virksomhedens økonomi, hvis et produkt pludselig tog 10 timere længere at lave.
- De blev knyttet til virksomheden på en anden måde og fik en forståelse for, hvorfor netop deres arbejde var vigtigt og hvilke konsekvenser det kunne have, hvis det for eksempel tog længere tid. Altså igen, at alle har en værdi for virksomheden. Min vigtigste opgave har jo i virkeligheden været at kommunikere, fortæller Jens.
Samtidig var virksomheden begyndt at sende ting til Kina, fordi de kunne producere det billigere og lige så godt. Jens Agergaard husker tydeligt den medarbejder, der kom og fortalte, at netop det han producerede ikke skulle laves i Bur, men i Kina.
- Jeg spurgte ham hvorfor og han sagde, at han kunne se på tallene, at det slet ikke kunne betale sig at han lavede det, fortæller den afgåede direktør.
Jens Agergaard havde fået skabt det, han ville, et stort team, hvor alle spiller sammen og tager ansvar for hinanden og løfter virksomheden.
Virksomheden blev standardiseret
Jyden Bur blev gjort mere enkel, simpel og standardiseret.
Jens Agergaard vendte på et tidspunkt tilbage til et produkt, han havde arbejdet med tidligere, glasfibre. Han ville producere inventar i glasfiber.
- Vi havde det med på Agromek første gang i 2006 og folk var i chok, forklarer Jyden Bur-manden, som beskedent beskriver, hvordan man i virksomheden flere gange var frontløber, men måske også flere gange var tidligere end både landmanden, branchen og måske også virksomheden selv var klar til det.
Som dengang man ændrede profiler, når der skulle ansættes nye medarbejdere og bevist ansatte folk som ingeniører og cand.mag-uddannede, som blandt andet skulle bestride poster som teknisk chef og logistikchef. Det var fra start langt fra en succes, men det er det blevet.
- Især de sidste 4-5 år har vi virkelig løftet uddannelsesniveauet. Vi har også gjort det til et krav, at man skal vide noget om landbrug for at blive ansat. Det kan godt være man er ingeniør og rigtig dygtig til at tegne i et it-program, men hvis man ikke ved noget om svineproduktion, så er det svært at tegne en optimal svinestald, siger Jens Agergaard, og fremhæver mange gode samarbejder med andre virksomheder og især samarbejde med Seges, som i høj grad har ført Jyden Bur endnu tættere på landmanden.
Fra 180 til 40 medarbejdere
Alt har ikke været en dans på roser som tidligere direktør i Skiold Jyden. Jens Agergaard har skulle træffe store og svære beslutninger, som har haft konsekvenser for både virksomheden og medarbejderne.
For der har været både op- og nedture, som dengang da økonomien buldrede derudaf, men pludselig, som lyn fra en klar himmel blev afløst af finanskrisen, som i særdeleshed ramte virksomheden i Bur.
- Vi gik fra 180 til 40 medarbejdere, fortæller Jens Agergaard.
Og her blev der gjort kort proces.
- Jeg har aldrig brudt mig om, når man varsler fyringer. Så går medarbejderne med ondt i maven i flere dage og det er ikke tåleligt for nogen, siger Jens Agergaard.
Han har prøvet det flere gange og i Jyden Bur, og proceduren er den samme. Alle medarbejderne samles, når de møder ind klokken 7 og får besked om virksomhedens situation.
- Når vi har gjort det, sendes alle ud at arbejde og ti minutter efter har vi prikket dem på skulderen, vi er nødt til at fyre. Så tager vi først en snak med den gruppe, der er fyret og bagefter en snak med dem, der bliver. Men når sådan noget sker, har det været undervejs længe og derfor ved medarbejderne også hvilken situation virksomheden er i og heldigvis bliver de fleste genansat senere, forklarer Jens Agergaard om en virksomhed med høj anciennitet og blandt andet et 50 års jubilæum.
Efterlader verdensførende virksomhed
Selv har Jens Agergaard måske i gennemsnit arbejdet 80 timer om ugen.
- Og det er altså et gennemsnit, som betyder, at jeg jo også har arbejdet 120 timer nogle uger. Og nu gider jeg ikke mere, griner Jens Agergaard, som fremadrettet vil passe sine mange bestyrelsesposter og lave lidt konsulentarbejde, hvis virksomheden i Bur ringer.
- Jeg vil prøve højst at have 37 timer og gøre noget af det, jeg ikke har haft nok tid til tidligere, siger Jens, som er gift, har to voksne børn og en brændende interesse for at spille golf.
Han har nydt sine 15 år i direktørstolen med alt hvad det har ført med sig. Ting som igen aldrig var blevet til noget, hvis ikke det var for de dedikerede medarbejdere.
Der er blevet opkøbt virksomheder, gået forrest i projekt »løse søer«, indtaget nye og ofte svære markeder og gået direkte imod, at virksomheden i dag kan tilbyde komplette løsninger indenfor foder, korn såsæd, fjerkræ, grise- og kostalde.
- Jeg mener det virkelig, når jeg siger, at Skiold Jyden i dag er verdensførende inden for sit felt, siger Jens Agergaard.