I år er det præcis 90 år siden, at det der i dag kendes som ACO Funki så dagens lys – adressen er den samme, men alt andet er ændret og vokset lige siden.
Det var under noget mere beskedne forhold end i dag, da grundlaget for ACO Funki, som vi kender det som idag, så dagens lys for snart 90 år siden.
Grunden til virksomheden blev lagt i 1933 i beskedne rammer i Hammerum ved Herning under havnet S. Kølbæk Tømrer- og Snedkerforretning.
Selvom ACO Funki i dag især kendes for sine produkter, maskiner og udstyr indenfor især svinebranchen, var det indenfor fjerkræ, at det hele tog sin begyndelse med fremstilling af individuelt tilpassede rugemaskiner.
Det begyndte med fjerkræ
De første rugemaskiner var til 2.500 til 3.000 æg, men senere udvikledes en serie af maskiner fra 1.500 til 9.00 æg med tilhørende klækkere.
Verdenskrigsårene 1939 – 45 betød en markant omlægning af produktionen til mørklægningsgardiner, ligesom en produktion af spånkurve blev sat i værk. Efter en brand i 1941, blev fabrikken i Hammerum genopført.
I årene efter anden verdenskrig blev produktionen af rugemaskiner genoptaget og i 1952 dannedes selskabet »A/S Rugemaskinfabrikken Funki«. I årene frem mod starten af 1979´erne blev der udvidet i fjerkræproduktionen, og Danmarks indtræden i det daværende EF gav mulighed for udenlandske datterselskaber for Funki i både Sverige og Tyskland. På det tidspunkt var rugemaskinerne vokset til store »Walk in-rugemaskiner« i typer op til 120.000 æg.
Det hele kulminerede med en stor fabriksudvidelse i 1974. Siden er det gået slag i slag og virksomheden har undervejs skiftet spor til svinesektoren.
Moderne virksomhed anno 2023
ACO Funki A/S er i dag en af de førende europæiske leverandører af udstyr til svineproducenter verden over.
Man udvikler og producerer et komplet udvalg af produkter til nye eller eksisterende gårde, herunder staldinventar, tør- og vådfodringssystemer, gulve, vandsystemer, komponenter og meget mere.
Produktionen foregår dels i Hammerum, og dels på fabrikker og underleverandører i flere lande.
Fokus ligger på teknologier, der har til formål at reducere foderspild, minimere miljøbelastninger og samtidig give de bedst mulige forhold for dyrene.
Klar til fremtiden
ACO Funki blev i 2004 overtaget af ACO Tyskland, og siden da har virksomheden oplevet en rivende udvikling.
- Overtagelsen har betydet, at ACO Funki har en stærk økonomisk ejer i ryggen, og er blevet et globalt brand – også udenfor Europa i lande som Rusland og Kina, fortæller salgsdirektør hos ACO Funki, Torben Olesen.
Han tilføjer, at ACO Funki i dag sælger til 50 lande i verden, og står hér ved 90 års jubilæet stærkere end nogensinde.
Samtidig har er den gamle virksomhed og holdt sig ung og innovativ og er fulgt med tiden.
I dag foregår en stor del af salget eksempelvis via en webshop.
Mere elektronik
- En webshop der har åbent 24-7 hele døgnet og er en moderne IT-platform for vores produkter og service. Det er nemt at handle hér, forklarer Torben Olesen.
Også på produktsiden er teknologi og innovation i fokus.
- For eksempel i forbindelse med moderne fodercomputere, der styres via mobiltelefon, og hvor man præcise målinger omkring foder, vægt etc. Og vores nyeste teknologi indenfor foder efterspørges af kunderne, forklarer Torben Olesen
ACO Funki er i dag en internationalt orienteret virksomhed indenfor staldprojekter og har medarbejdere fordelt på kontorer i Europa og Asien. Den er en del af den verdensomspændende tyske ACO koncern som har mere end 5.400 medarbejdere på verdensplan.