Ubegrænset adgang til alle artikler online
Bæredygtigt Landbrug vil blive mødt af en kø af stråmænd, hvor man vil forsøge at udstille landmandsorganisationen som »rabiat«, »yderligtgående« og »svinebaroner«. Alene for at flytte fokus fra den punktkildeforurening, landmandsorganisationen nu udstiller.
Hvad er det, vi regulerer landbruget efter her til lands? Tilfældigheder? Gætværk? Ingen ved det præcist. Men tallene fra Djursland, som næppe er enestående, viser i praksis, at der er arealer, som er rystende forkerte på jordbundstypekortet.
Efter syv års kamp har Peter Nikolaj Eliassen fra Bedsted i Thy fået medhold i Højesteret i den såkaldte efterafgrødesag fra 2017. Sagen begyndte, da han fik underkendt korrekt udsåede MFO-afgrøder, og han valgte at føre sagen hele vejen gennem klagesystem og domstole. Her skriver han om forløbet og den endelige afgørelse.
Hvis man som landmand tolererer Aalborg Kommunes ageren ved Ulsted, uden at tage en juridisk kamp og få alle aspekter belyst og afklaret, så kan man være temmelig sikker på, at et nyt dyrkningsforbud vil ramme nær ens egen jord i en nær fremtid
Landmand langer ud efter miljøminister Magnus Heunicke (S), som ifølge ham fremsætter direkte usandheder om tilladelser til spildevandsudledning – og kalder hele håndteringen af ulovlige forhold for »grotesk«.
Mens Tyskland, Holland og Sverige integrerer grøn energi med skov- og landbrugsdrift, spænder danske særregler stadig ben, lyder det i dette læserbrev.
På staldgangene og i markerne passer tidligere og nuværende gårdejere og andre »seniorer«, som for længst er på den anden side af folkepensionsalderen, gladeligt deres arbejde.
Indtil videre er dem, der ser rødt, når talen falder på landbrugets husdyr, endnu ikke vågnet til kamp mod Danmarks jagt- og gårdhunde. Men det kan jo komme.
I et samfund, hvor ligestilling er højt på dagsordenen, er det helt på sin plads, at landbruget melder sig på banen med et krav om, at der med sunde, sikre fødevarer følger et krav om, at producenterne har en rimelig indtjening.
Konsekvensen af den nylige efterafgrøde-dom i Højesteret bør være, at Landbrugsstyrelsen og Miljø- og Fødevareklagenævnet skal genoptage et meget stort antal sager fra de seneste ti år, lyder det fra læserbrevskribenterne.
De milliarddyre lærepenge, som andelshaverne har betalt, bør være en investering i, at en tilsvarende, tabsgivende kurs aldrig igen udstikkes fra broen hos Danish Crown.
Risikostyring er vist noget, som mange tumler med i en tid med daglige geopolitiske meldinger om handelskrig, ændret rolle for Europa, arbejdende lokale treparter, begyndende meldinger om EU’s landbrugspolitik frem mod 2035 samt også danske politiske meldinger om mere grøn målrettet anvendelse af EU-midlerne i Danmark.
Gårsdagens glædelige nyhed fra Danish Crown om, at en stribe noteringer løftes med imponerende 1,60 kroner pr. kg, er afgjort godt nyt i fødevaresektoren. Men den kan give økonomiske tømmermænd dagen derpå for en arbejder.
»Naturlove«, som taletid til Socialdemokratiets formand på 1. maj i Fælledparken, er sat ud af kraft.
Bjarne Corydons vision for en faktabaseret demokratisk samtale er ikke alene flot. Den er helt enormt vigtig i en tid, hvor fakta meget ofte må vige for følelser i den offentlige debat.
Mælkeproducent kritiserer de danske landbrugsorganisationer for ikke at sørge for, at danske landmænd kæmper sammen.
Lars Aagaard ved udmærket, slutmålet er totalt urealistisk. Men der er ingen, som gider protestere over det grønne skuespil. Så klimaministeren fastholder udledningen af varm luft og et ambitionsniveau, som ingen gang har på landjorden.
Stor sælgerinteresse åbner for nye muligheder for både investorer og personer med drømmen om at drive eget landbrug. I denne klumme får køber en række gode råd med på vejen.
Det skal blive interessant at se, om den politiske pibe får en anden lyd, når den førte brakpolitik også begynder at spænde ben for trepartsaftalens udbredelse.
Danmarksdemokraterne opfordrer til, at parterne i den grønne trepart genovervejer aftalen og tager højde for de massive konsekvenser for både dansk erhvervsliv, eksport og global fødevareforsyning.
23.000 døde ørreder og ødelagt fauna i Harrestrup Å vidner helt indiskutabelt om, hvad der sker, når rensningsanlæg pumper urenset spildevand direkte i vandmiljøet: Så dør naturen.
Mantraet om at dansk landbrug producerer de fødevarer, forbrugerne efterspørger, skal muligvis snart omskrives til: Dansk landbrug producerer de fødevarer, som treparten tillader.
Indtil sagen om Danmarks implementering af EU’s Vandrammedirektiv en dag havner for EU-Domstolen, må danske landmænd og støjplagede nordjyder se deres skæbne overladt til beregninger vel vidende, at de er ikke alene.
Heldigvis lever vi i et land, hvor det at kritisere Folketingets formand fortsat er muligt. Her er er vi sikker på, at vi er helt på samme side i demokratibogen som formanden.
Hvor næste valg til Folketinget sandsynligvis bliver et »forsvarsvalg«, kan et fremtidigt »fødevarevalg« ikke længere udelukkes.
Vi kommer ikke til at opleve en ulv i Dyrehaven nord for København eller i Fælledparken på Østerbro i hovedstaden. Selvfølgelig gør vi ikke det, for de ville sprede skræk og rædsel som i en vestjysk fåreflok.
Over påsken kan fåreavlere og lam se frem til nye besøg af ulve, imens den ansvarlige minister sidder og »kigger«.
