Ubegrænset adgang til alle artikler online
Selvfølgelig er der ingen i Danmark, som ikke vil arbejde. Hvorfor og hvordan stribevis af virksomheder i de danske landdistrikter kan stå og mangle arbejdskraft, er derfor en gåde for os, når knap 43.000 unge hverken er i uddannelse eller beskæftigelse.
Både landmænd og byboere er afhængige af velfungerende vandløb, men mange kommuner forsømmer deres ansvar, lyder det i dette læserbrev.
Asger Christensen er bestemt ikke begejstret for, at forskerne ikke længere ser på antallet af ulve ved hjælp af DNA.
Arla-ledelsen gør sig i vores optik lidt unødvendigt sårbar, når man så skråsikkert, som det er tilfældet, signalerer det gennemført geniale i den forestående mejerifusion.
Skulle nogen i de berørte ulveområder og i de landsdele, hvor vandmiljøreguleringen foregår med usvigelig usikkerhed, føle sig som hunde i et spil kegler, tager de bestemt ikke fejl.
Man kan konstatere, at betydelige dele af den klimapolitik, der udtales fra talerstole og i pressemeddelelser, er ren og skær varm luft uden jordforbindelse i den virkelige verden.
Udviklingen mod færre økologiske landbrug er stik imod løfterne til befolkningen i landbrugsaftalen, som den daværende regering indgik i 2021. Her var målsætningen at fordoble Danmarks økologiske areal inden udgangen af 2030. Det er totalt utopi.
Trumps politik i Ukraine, Grønland og senest det vanvittige told-cirkus, han har kastet verdensøkonomien ud i, vidner om en mand i Det Hvide Hus, som vi ikke blot må ryste på hoved af. Vi må også handle.
Ikke én lønmodtager i danske stalde, ikke én fødevareproducent eller nogen som helst andre har det mindste ud af det eksorbitante millionforbrug til ministres »særlige rådgivere«. Men ingen af os protesterer.
Ligesom de færreste danskere har et reelt kendskab til Grønland og livet i landet, så har de færreste øst for Valby Bakken det mindste kendskab til moderne fødevareproduktion og livet på landet.
Set gennem de globale briller synes den danske trepart at skabe et produktionsvakuum, der vil blive fikset hurtigere, end man kan lære at sige grøn trepart i Brasilien.
Det er ikke rigtigt, at regeringens fokus på forsvars- og sikkerhedspolitikken svækker vores fokus på centrale, hjemlige dagsordener, skriver tre V-ministre i et svar til lederen i Effektivt Landbrug den 20. marts.
At maduniverset i Danmark opgraderes de steder, hvor mennesker både kan og vil betale en pæn bunke penge ekstra for varerne, skal ikke begrædes på landet. Der skal bare tjenes nogle penge.
Når Danmarks miljøminister udtaler, at forureneren skal betale regningen, så gælder det åbenlyst ikke for alle. Og tilsyneladende slet ikke for udledningen af urenset spildevand i kommunalt regi.
Staten lemper dyrevelfærdsloven for egne projekter og fælder tusindvis af hektar skov – alt imens dyrene står tilbage som ofre i et juridisk skyggefelt, lyder kritikken i dette læserbrev.
Hvis ikke, vi tager vare på vores fødevareproducenter her til lands, kan vi få både svenske, bulgarske og amerikanske tilstande med skyhøje fødevarepriser, protester i gaderne og folk, som må låne sig til dagen og vejen.
Senest er det økonomiske råderum hævet af Nationalbanken med en rund 40 milliardkroners seddel. Så hvad betyder det egentlig, at der klattes lidt hist og pist med skattekronerne?
Den bedste landbrugsjord skal beskyttes, hvis Danmark fortsat skal kunne brødføde sig selv, mener Asger Christensen.
Når hovedstadens journalister ikke selv ser forholdene med egne øjne, bliver historien om gylle på frossen jord skæv og unuanceret, mener Torben Hansen.
Det må være fuldstændig indlysende for enhver, at man ikke som maskinstation kan udføre arbejde for sine kunder i marken, uden at transportere sit køretøj og sine markredskaber dertil på vejen.
Der er i denne tid brug for, at vi alle trækker vejret dybt og tænker os godt om, før nogen griber til udskamning og ulovligheder – hvad enten disse er rettet mod svineproducenter, Tesla-ejere eller amerikanske virksomheder.
Et eller andet sted må man tage hatten af for den person i Skat, som har haft fantasi til at finde på denne stramning, skriver denne læserbrevskribent.
Der er ingen tvivl om, at biogasselskabets økonomi er afhængig af billige råvarer. Men er kravene til de importerede biomasser høje nok?, spørger denne læserbrevskribent.
Vi må beklageligvis konstatere, at hverken udtagningskonsulenter, nye skove for tocifrede milliardbeløb eller strikkende lovgivere duer til noget som helst i en ny virkelighed. Gid de gjorde, for så var verden en anden.
Landbruget være på stikkerne og afkode, hvem der driver den indenrigspolitiske maskine, og hvilke mus der danser på bordene, mens de store katte er ude.
Dette er er svar på en kritik bragt af Jørn Rasmussen, kasserer i Fair Spildevand i læserbrevet: »Vi bør lægge arm i stedet for at indordne os«
De nuværende klimaberegninger skaber skæve incitamenter, der hæmmer dansk produktion og favoriserer udflagning af vigtige industrier.
