Ubegrænset adgang til alle artikler online
Bedrifter lægges sammen. Og der rationaliseres. Det hele understøttes af en trepartspolitik, som muligvis har et helt andet sigte. Men som er benzin på strukturudviklingens bål.
De fleste virksomheder tager selv ansvaret for deres omdømme på sig – men i landbruget gemmer man sig ofte i flokken, skriver Søren Møgelvang.
Der er næppe en seriøs sjæl, der har bedt Magnus Heunicke om »lidt underholdning«. Nationen, fiskerne, landmændene og alle andre danskere er bedst tjent med en seriøs minister uden hængerøv i bukserne og bagvendt kasket.
Hvorfor er vi alle ikke lige for loven, når det handler om ejendomsret og dyrevelfærd? Og hvorfor kan kommunalt ejede rensningsanlæg lukke lort og urenset spildevand direkte i vandmiljøet uden straf?
Det er modigt, men tilsyneladende også nødvendigt for Christian G. Jensen og Landboforeningen Kronjylland, at sige tingene højt og tydeligt. Fordi han frygter, at samarbejdet omkring treparten og den grønne omstilling er på vej mod et kommunalt isbjerg.
Randers Kommunes handlemåde omkring §3-jorde og den grønne trepart overfor landmænd får i dette læserbrev hård kritik af formand for Landboforeningen Kronjylland, Christian G. Jensen.
Romantik om det lille landbrug lyder hyggeligt, men er globalt set en blindgyde. Effektiv dansk fødevareproduktion er vigtigere end nogensinde, mener denne læserbrevskribent.
Danmarks Naturfredningsforening med Maria Reumert Gjerding i spidsen bør rette krudtet mod udledningen fra byernes spildevandsudledning, som er den helt store forurener, skriver Ole Holm Sørensen i dette læserindlæg.
Landmænd med lokal viden og engagement bliver holdt ude af kystvandråd, mens andre interessenter lukkes ind. Det skader både fagligheden og den demokratiske proces, lyder det fra denne læserbrevskribent.
Det kniber ærligt talt med det oplyste demokrati ved et nærmere eftersyn. Og tænk sig, Folketingets Præsidium går forrest i den demokratiske mørklægning.
Ingen skal finde sig i, at der i praksis ikke er lighed for loven eller særregler for et system, der lukker sig om sig selv, mens det uden miljømoral lukker lort ud i vores vandmiljø.
Når det kommer til covid-sager og mink-skandaler, fejes alt ind under gulvtæppet – mens borgere, som begår lovbrud, der sætter spørgsmålstegn ved alvidende politikere, straffes hårdt, skriver Bent Hovalt Bertelsen i dette læserbrev.
Samtidig med at, at målingen om klimaets deroute på den politiske hitliste kom ud, kunne grillbuffetkæden Flammen meddele, at den sidste år rundede en million aftengæster på sine restauranter.
Slagtekvæg transporteres i disse dage til slagt i Holland, hvor noteringen ligger højere end herhjemme. Men valget om at sende dyrene sydpå strider mod strategi og sammenhold i kvægbranchen, skriver Christian Lund i dette læserbrev.
Vi bruger milliarder på klima, men samtidig ødelægger vi bæredygtig skov og god landbrugsjord, som det vil være både svært og enormt omkostningstungt at få gjort produktionsdygtig igen, skriver Ole Larsen.
Både pengeinstitutter og landmænd er med de fremsatte retentionskort sat skakmat, skriver Kurt Skovsted i dette læserbrev.
Landmænd vil ikke få nedsat deres tilskud, skulle et minivådområdes faktiske effekt være lavere end forventet, og minivådområdet opfylder designkravene. Myndighederne foretager ikke målinger af effekten gennem vandprøver. Landmanden skal heller ikke selv indsende målinger, oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Måske må vi erkende, at vi ikke har råd til at investere så naivt i fremtiden, som der er lagt op til. Medmindre vi gerne vil overlade verdensherredømmet over fremtidens kommunikation og information til Elon Musk.
Den nuværende topchef i Danish Crown slår fast, at man har taget kontrol over virksomheden. Det er muligvis det vildeste og mest bemærkelsesværdige citat i nyere, dansk slagterihistorie.
Claus Fink Jørgensen kritiserer Aabenraa Kommune for at forsinke vandtilladelser, mens tørken allerede presser markerne i store dele af landet.
Vi er langt fra at være selvforsynende med frugt og grønt i dette land. Faktisk har Danmark den laveste selvforsyningsgrad pr. indbygger i EU.
DR kører kampagne mod landbruget uden dokumentation, skriver Lars Jensen og Carl Christian Longhi i dette debatindlæg.
Hvorfor har vi ikke tidssvarende og ens regler for vanding i Danmark, der stiller Per og Poul lige, uanset hvor i landet de producerer deres fødevarer til gavn for almenvellet?
Bæredygtigt Landbrug vil blive mødt af en kø af stråmænd, hvor man vil forsøge at udstille landmandsorganisationen som »rabiat«, »yderligtgående« og »svinebaroner«. Alene for at flytte fokus fra den punktkildeforurening, landmandsorganisationen nu udstiller.
Hvad er det, vi regulerer landbruget efter her til lands? Tilfældigheder? Gætværk? Ingen ved det præcist. Men tallene fra Djursland, som næppe er enestående, viser i praksis, at der er arealer, som er rystende forkerte på jordbundstypekortet.
Efter syv års kamp har Peter Nikolaj Eliassen fra Bedsted i Thy fået medhold i Højesteret i den såkaldte efterafgrødesag fra 2017. Sagen begyndte, da han fik underkendt korrekt udsåede MFO-afgrøder, og han valgte at føre sagen hele vejen gennem klagesystem og domstole. Her skriver han om forløbet og den endelige afgørelse.
Hvis man som landmand tolererer Aalborg Kommunes ageren ved Ulsted, uden at tage en juridisk kamp og få alle aspekter belyst og afklaret, så kan man være temmelig sikker på, at et nyt dyrkningsforbud vil ramme nær ens egen jord i en nær fremtid
