Nytårsforsæt: Brug hver 10. krone på mad
Hvis vi, der har råd, lover at bruge mindst hver 10. krone på mad, kan den øgede momsindtægt måske gå til hjælp for dem, der ikke har råd?
Felix Stark er stifter af foreningen »Verdens Bedste Fødevarer«, hvis vision er gennem dialog og viden at engagere danskerne om en visionær og bæredygtig fødevareproduktion.
Mit nytår var fyldt med snot, feber og host. Men ud af febertågerne fik jeg taget mig sammen til at se både kongen og statsministerens nytårstaler. Jeg synes, at kongen – med hjælp fra statsministeriets taleskrivere – gjorde det godt. Det er hårde tider, og vi er bedst tjent med at holde sammen. Hvem kan være uenig i det budskab?
Lidt anderledes havde jeg det med statsministerens tale. Jeg bed mærke i, at prisen på mad bliver en del af årets valgkamp. Den skal være lavere, forstår jeg. Og danskerne skal have flere penge mellem hænderne, så vi stadig får flere penge mellem hænderne, når maden er købt og betalt.
Det er et populært budskab i et valgår. Men det føles i mine øjne lidt hult, når det kommer oven i en solid mængde folkelig forargelse over forholdene i danske grisestalde, som det med ulovlige midler blev dokumenteret i en kommentar, som TV 2 med stor entusiasme bragte ud til danskerne.
Det er jo ikke nødvendigvis sådan, at det er helt de samme mennesker, der mener, at mad skal være dyrere, og at forholdene i danske grisestalde skal være bedre.
Felix Stark har et forslag: Hvis vi, der har råd, lover at bruge mindst hver 10. krone på mad, kan den øgede momsindtægt måske gå til hjælp for dem, der ikke har råd? Arkivfoto
Bobler af vrede
Alligevel bobler det af vrede i mig, når billigere madvarer tilsyneladende er blandt de emner, der kan flytte flest danske stemmer.
Det gælder nok mest seniorerne. Dem, der måske kun har folkepensionen til at betale for livets ophold. Og jeg forstår sådan set godt, at det gør ondt på dem, når madpriserne stiger.
Derfor håber jeg også, vi ender i en løsning, der hjælper de værdigt trængende i stedet for mig og alle andre, der sagtens ville kunne flytte lidt rundt på forbruget og betale den pris, som mad bør koste. Med eller uden moms.
Der har været mange beregninger fremme på sociale medier, der viser, at staten faktisk tjener mere på mad, end producenterne gør.
Jeg skal ikke gøre mig klog på de nøjagtige beregninger, men hvis nu vi forestiller os, at vi, der har råd – og bruger mindre end 10 procent af vores disponible indkomst på fødevarer – skruer op, så bare hver 10. krone bliver brugt på mad. Så kan momsen af det måske betale noget af prisen for en fødevarecheck til de værdigt trængende?
