Ubegrænset adgang til alle artikler online
Martin og Ole Jespersen driver en bedrift ved Juelsminde med malkekøer og dyrkning af grovfoder og foderkorn i marken. De ønsker en rationel og harmonisk bedrift, der kan skabe rammerne for en god tilværelse for såvel landmand som ansatte – og ikke mindst dyrene.
Der er sket væsentlige forbedringer med ydelse, celletal og reproduktion i kvægbruget – derimod har de svært ved at få bugt med kalvedødeligheden, som ikke har rykket sig de seneste 20 år.
Fluebekæmpelse skal ske i tide, inden fluerne er blevet en plage.
Fødevareordfører Erling Bonnesen (V) glæder sig over, at der endelig er sket lempelse af reglerne for aflivning af kreaturer i naturområder.
Til trods for at der er kommet gang i turistsæsonen, fastholder Danish Crown noteringen for kreaturer i alle kategorier for uge 25.
Tørken gør, at det er helt afgørende at have ekstra fokus på foderforsyningen til dyrene.
Sidste år tog hun både Dyrskuet Thy-Mors og Landsskuet med storm. Den fem år gamle ko fra Lille Djernæs fortsatte, hvor hun slap på årets skue i Thisted.
Arlas andelshavere er ikke blevet spurgt, inden Arla har ændret Lurparkmærket til også at omfatte margarine. Ifølge Landsforeningen af Danske Mælkemælkeproducenter svarer ændringen til at »slagte« Lurpakmærket.
Da ukendte gerningsmand lukkede to Wagyu-tyre og en -stud ud, udløste det fire dage med eftersøgning og forsøg på at få studen tilbage til ejeren - uden held.
Anders Peter Jensen har netop sat gang i byggeriet af ny starterstald til sine slagtekalve. Han forventer at sætte de første dyr ind 1. september.
Ny rapport viser, at der ikke er større risiko ved at anvende Dansk Blåkvæg end Angus og Charolais til krydsning med malkekvæg, når man ser på kælvningsevne samt livskraft og dødelighed hos kalvene.
Dansk Jerseys Ungdomsnetværk har besøgt Danmarks – for tredje år i træk – højest ydende jerseybesætning, fynske Bangsbo ved Husby på Vestfyn. Her spiller orden og en stor daglig indsats en stor rolle.
Prisen tog et markant dyk på en toneangivende mælkeauktion forleden.
- Så lang tid, at helbredet kan holde, så bliver vi ved. Mælkeproducent Vagn Bonde lægger ikke skjul på, at han har svært ved at se sig selv i en hverdag uden køer. Det er også baggrunden for det nylige skifte fra malkestald til robotter.
Som udgangspunkt opfordrer Dansk Klovbeskærerforening sine medlemmer til at nægte at beskære hos landmænd, der bruger klovprodukter med formalin, men det kan være svært at være principfast, hvis kunden er stor.
Arla sænker sin acontopris for konventionel og økologisk mælk med 14,9 øre pr. kg fra juni.
Går man som økologisk mælkeproducent og overvejer at lægge om til konventionel produktion, er der flere ting at tage højde for end den nuværende situation.
Krydsning af malkekvægsracer slår positivt igennem i besætninger med både højt og gennemsnitligt managementniveau – også når mælkeprisen er høj. Det viser beregninger udført af SimHerd.
Fokus på sundhed er nødvendig, idet kalve er mere modtagelige for mykotoksiner end voksne dyr på grund af begrænset immunforsvar og vomudvikling.
Stjernholm er gået den lange vej. Nu står de på toppen med flere anlæg i Danmark og de to første solgt USA. Anlæg, som kan separere sand fra gylle, så sandet kan genanvendes i kostalden og gyllen bruges til biogasproduktion.
Dyrskuesæsonen fik den bedste start i Fjerritslev, hvor dyrene i ringen gav hinanden kamp til stregen om de ærefulde titler. Hos malkekvæget kunne Solbakken tage flere sejre med sig hjem.
Seges Innovation vil undersøge, om danske køer på græs udleder mindre metan, end køer, der fodres på stald. I så fald peger de på, at det kan være et billigt virkemiddel til at sænke mælkens klimaaftryk.
For at få bugt med yverbetændelser kræver det en indsats af mælkeproducenten – men i lige så høj grad af besætningens dyrlæge.
Hos Østerskaarup Dairy i Thy får kalvene lov at gå ved en ammetante hele mælkeperioden – det giver nogle sunde og stærke kalve og mere fleksibilitet i hverdagen.
»Firehøje Holstein« ved Thisted har taget en ny kostald i brug. En utraditionel stald med fire rækker sengebåse på hver side af foderbordet, og hvor fokus er plads, ro og sand i sengebåsene.
Efter 20 år som selvstændig klovbeskærer finder Troels Neimann stadig glæde ved faget, hvor omgangen med både dyr og mennesker betyder meget.
Fra 2010 til 2020 er en Dansk Holstein-ko genetisk forbedret med knap 2.000 kroner. Ydelse og sundhed vægter særligt tungt.
