Spar penge med årlig betaling
Ubegrænset adgang til alle artikler online
REKORDKO: Ko nummer 531 på Haugstedgård i Ny Stenderup fik laurbærkrans for rekordydelsen opnået gennem i alt 13,3 år.
Renter, hektarstøtte, betalingsrettigheder og bankerne giver et usikkert marked for landejendomme. Skal du købe, så vent til foråret.
Wessel Doldersum kom til Danmark for 14 år siden. Selvom nye rammevilkår har gjort det sværere at drive landbrug i Danmark, så fortryder han ikke beslutningen.
I april besøgte Landbrug ØST slagtesvineproducent Per Nielsen. Vi har igen lagt vejen forbi. Nu har Almindelig Brand Bank bedt ham finde et andet pengeinstitut.
Fransgård Maskinfabrik A/S i Farsø har solgt 25 maskiner til beluftning af halmskår i Tyskland. Den første maskine blev solgt i slutningen af juni, og de gode erfaringer rygtedes hurtigt til andre landmænd. I løbet af blot få uger var de 25 maskiner afsat, og der måtte indkaldes medarbejdere i ferien for at følge med efterspørgslen. Maskinfabrikken kunne have solgt endnu flere i høstsæsonen, hvis virksomheden havde haft kapacitet til det.Skårlufteren er oprindelig udviklet til beluftning af skårlagt græs og solgt i blandt andet Sverige og Irland. Fransgård har tilpasset den, så den også er meget effektiv til beluftning af vådt halm.Han ser spændt frem til det kommende år, for allerede nu spørger forhandlere om priser og levering for 2011. - Interessen breder sig til andre dele af Tyskland, siger direktør Jørgen Fransgård, der fornemmer, at finanskrisen er ved at være et overstået fænomen i en stor del af det øvrige europæiske landbrug.Fransgård Maskinfabrik A/S eksporterer omkring 85 procent af deres produktion, som især er koncentreret om nicheprodukter til landbruget som for eksempel skårlufteren. Danske landbrugsmaskinfabrikanter har som helhed en eksportandel på linje med Fransgårds på omkring 85 procent af den samlede produktion.
AFSÆTNING: En ny hjemmeside skal gøre det nemmere for mindre, lokale fødevareproducenter at afsætte deres varer. Det er der muligheder i, mener deltidslandmændenes formand Niels Pedersen Qvist.
PLØJEFRIT: 15 procent af jorden på Djursland dyrkes pløjefrit. Nu begynder man også at se på No Till eller direkte såning.
AGROMEK: FarmClean er det nye navn på strømaskinerne fra Grams Slotssmedie, der tidligere gik under navnet CleanGirl. Det nye internationalt klingende navn lanceres på Agromek og skal bruges i forbindelse med en større satsning på eksportmarkedet.
LHN opfordrer den danske stat til øjeblikkelig at stoppe for, at offentligheden har tilgang til oplysninger om, hvor meget den enkelte landmand modtager i EU-støtte.Efter EU domstolens afgørelse af 9. november, hvor tre tyske landmænd fik medhold i det ulovlige i offentliggørelserne, er de tyske hjemmesider omgående blevet lukket. Den danske regering kan have en anden politisk holdning, men juraen kan vel ikke gradbøjes.I øvrigt mener jeg heller ikke at det tjener noget formål at skatteyderen har indsigt i hvor meget Hans Peter bondemand årlig modtager i EU-støtte, tvært imod. Diskussionen afspores, fordi at man med janteloven i hånden kan forarge sig over om man nu modtager 100 000 kroner eller 5 mio. kroner årlig.Der skal være åbenhed i budgetterne, men det er først og fremmest politikernes opgave at forklare og forsvare hvorfor at EU hvert år pumper mere end 7 mia. kroner ud til Dansk landbrug. Blot for at nævne nogle få eks. så betaler EU borgerne hver især daglig mindre end værdien af et rundstykke, for at have fødevaresikkerhed, veterinærstatus, produktion uden hormoner og GMO, landdistriktsudvikling og landskabspleje, samtidig har medarbejderne i landbrugsklyngen vel nok den højeste sociale sikring internationalt set.
MASKINER: Øbakke A/S importerer og forhandler tyske Ahlmanns program af læssere. På Agromek vises blandt andet den nye 4-hjuls svinglæsser, der produceres i en AS700 og AS900 model.
TV2's Operation X sætter i næste uge kritisk fokus på svinebranchens antibiotikaforbrug. Svineformand er bekymret.
Formand for LHN, Jørgen Popp Petersen, opfordrer den danske stat til straks at stoppe for, at modtagere af EU's landbrugsstøtte bliver offentliggjort.
Justitsminister Lars Barfoed besøgte i går en moderne svineproduktion på Sjælland for at blive klædt på til den rapport, der kommer om svinevelfærd ved udgangen af året.
TEKNOLOGI: StaldTek-projektet i Forskerparken i Odense kan give svineproduktionen helt nye dimensioner.
TIL SALG: Der er 318 landejendomme til salg og syv på tvangsauktion på Fyn. Ejendomsmægler håber, at prisen for produktionslandbrug har nået bundniveauet.
DEBATMØDE: Landbruget på Sydfyn får det svært, hvis vandplanerne realiseres i deres nuværende form.
DR's forbrugermagasin »Kontant« føler sig udsat for politisk pres forud for den kritiske udsendelse om dyrevelfærd i svinestalde. Før udsendelsen gik i luften 26. oktober, videresendte Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby, en mail fra svineproducent Søren Søndergaard, der havde haft besøg af Kontant, til et medlem af DR's bestyrelse. Samme dag blev redaktionen bedt om en redegørelse fra DR's ledelse. Mailen fra Søren Søndgaard cirkulerede vidt omkring inden udsendelsen blev bragt, og var yderst kritisk over for Kontants metoder i forbindelse med udsendelsen. - Vi er vant til at være under pres fra dem, vi kigger kritisk på. Jo større spiller, jo større pres. Sådan er det. Det her var anderledes, fordi det var en politiker fra et regeringsparti, som tilsyneladende gik direkte til ledelsen af DR i et forsvar for landbruget. Vær dog ærlige. Hvis ikke det er politisk pres, hvad er det så, siger Lisbeth Kølster, redaktør på Kontant til Politiken. Ellen Trane Nørby afviser blankt, at hendes henvendelse til DR's bestyrelse er udtryk for politisk indblanding i et enkelt program, før det er sendt.
Hvis ikke er opretholdes en visuel kontrol af, at vask og desinfektion af køretøjer fra udlandet, er gjort godt nok, så kan dansk svineproduktion risikere at blive udraderet, mener direktør for SPF.
Nu bygger også LandboThy nyt rådgivningscenter, og det er det helt rigtige tidspunkt, mener formand Niels Jørgen Pedersen.
Grønne organisationer raser over, at regeringen har sat et gebyr på 3.000 kroner for at klage til Natur- og Miljøklagenævnet.
FREMTID: Fynske og sønderjyske landmænd ville gerne høre om fremtiden, da BASF holdt møde i Vissenbjerg.
Landbrug & Førevarer havde sidste år en koncernbalance på 1,2 milliarder kroner og indtægter for 459 millioner kroner. Men også kritik for uigennemsigtigt regnskab på delegeretmødet.
Niels Vestergaard Salling og Henrik Frandsen fra henholdsvis LandboNord og Sønderjysk Landboforening med i Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse.
Under landsdelegeretmødets førstedag tog Landbrug & Fødevarers formand, Michael Brockenhuus-Schack, fat på husdyrlovens kringlede regler.
Sjællands første store landbrug på tvangsauktion blev i går solgt ved fogedretten i Holbæk.
Da Tvedemose startede deres svampeproduktion for 50 år siden, var der over 100 svampeproducenter i Danmark. I dag er der tre.
- Mange foretager selv et overfladisk vintereftersyn på deres traktorer - desværre med risiko for, at de ikke finder alt det, der bør gøres noget ved, siger værkfører.
Hos Danske Deltidslandmænd er medlemmerne langt fra imponerede over de to store grovvareselskaber, viste udvalgets årsmøde.
Regeringen er på vej med ny støtteordning, som skal sikre øget forbrug af halm på danske kraftværker.
I de næste 20 år kan alle de landmænd, som allerede har en pileafgrøde i jorden, ikke regne afgrøden med som kvælstofreduktion. Absurd, lyder det fra landboformand.
Ekspertudvalg skal forberede en samlet reform af klagesystemet på miljøområdet. Finanslovsforliget betyder, at virksomheder og organisationer skal af med 3.000 kroner i gebyr for at klage til Naturklagenævnet.
UDVIDER: Agri-Norcold A/S er i fuld gang med en stor udvidelse af afdelingen i Vejen, der i forvejen er selskabets største.
NY HUSDYRLOV: Kravet om kraftig reduktion i kvælstofudledningen på husdyrbrug vil gøre det umuligt for mange enten at udvide produktionen eller sælge bedriften – hvilket reelt kan gøre den værdiløs. Sådan lød advarslen, da Jysk Landbrugsrådgivning havde arrangeret politisk møde i stalden hos mælkeproducent Boe Thomsen, Brørup, der står midt i problemet.
ÅBENT HUS: Masser af gæster, hygge og maskinsnak hos Bredebro Maskinhandel, da den nye afdeling i Vojens officielt blev indviet ved et stort åbent hus arrangement.
Producentformænd ønsker imagekampagne, der tager udgangspunkt i den virkelige landbrugsverden. - Vi landmænd skal kunne se os selv i en sådan kampagne. Og så skal den synliggøre landbrugets samfundsbetydning, slår de fast.
Den nye husdyrlov er uhensigtsmæssigt skruet sammen, lyder det fra Niels Jørgen Pedersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer.
Landbrug & Fødevarer brød med en ni år lang tradition, da de i sidste måned besluttede ikke at deltage i kulturnatten i København.
UDMELDING: Patriotisk Selskabs formand vil have Folketinget til at melde ud, om man ønsker at landbruget skal afstå at masseproducere sunde basisfødevarer og overgå til en produktion som bonderøvens i DR2.
SKEPTISK: - Stop planen før den kommer i offentlig høring, lyder opfordringen fra skeptikernes formand til politikerne i de fem undersøgelseskommuner.
SØDKIRSEBÆR: Kirsebærsæsonens friske bær fra Selleberg i Marslev følges op med lækre nyheder i glas.
MAJSHØST: Det er nødvendigt, at finsnitteren har en høj kapacitet, når der høstes majs. Det foregår tit i kapløb med vejret.
JULEMARKED: Fredag den 19. november slår Farmas i Farsø dørene op for en helt fast juletradition krydret med grønlangkål og den nyeste teknik.
INDVIELSE: LandboMidtØst indvier sit nye rådgivningshus den 15. november. 160 medarbejdere tager imod.
En helt ny udgave af Lely's robotter er netop afsløret.
32 procent af de danske mælkeproducenter deltog i november-kvotebørsen, hvor prisen steg med 70 øre til 3,00-3,05 kroner pr. kilo kvote.
Hvis politikerne ikke ændrer kurs, så fortsætter nedturen, mener planteavlsformand.
Landbrug & Fødevarer og flere landboforeninger bakker op om Agrovi’s kritik af foderstofforretningers store fradrag for spirede rapsfrø.
Der er brug for klare forbedringer af lovforslaget om ændring af husdyrloven, mener DLMØ.
I UDKANTEN: Kontakt og samvær med naboer har stor betydning for, at tilflyttere kommer til at føle sig hjemme i deres nye omgivelser.
Landmændene er blevet mere åbne over for maskinfællesskaber, vurderer konsulent.
- Vi er hverken de største eller de billigste. Så vi må være de klogeste, mener fødevareminister Henrik Høegh. Danske planter og grøntsager skal derfor være de bedste - ikke de billigste.
- Hvis regeringen for alvor vil gøre noget for at forbedre klimaet og satse på vedvarende energi, så skal der satses meget mere på 2. generations bioætanol, mener Arne Grevsen, 3F's Grønne Gruppe.
DIALOG: Lodsejerne omkring Ryå er bekymrede for vandplanernes konsekvenser. Det gælder mest opstrøms. Jammerbugt Kommune opfordrer sammen med LandboNord til åben dialog og vidensudveksling. Det andet møde i processen blev afholdt ved åen.
ØKONOMIRÅD: De som evner at udnytte deres produktionsapparat, så de kan lave et likviditetsoverskud i et normalt år, skal nok få lov at være en del af landbruget fremover, mener driftsøkonomikonsulent fra LandboMidtØst.
GPS: Ny teknologi til mobiltelefonen gør det nemt at holde styr på drænene i marken. Og der er mange muligheder for enkel registrering af specifikke forhold i marken
Landbrugssælger Flemming Jacobsen, Jysk Maskincenter i Randers, har haft 50 års jubilæum. Det fejres med en reception på Grenåvej 26 i Randers fredag den 29. oktober fra klokken 14 til 17.
Østlige Øers formand og halmleverandørernes ditto har henvendt sig direkte til landets klima- og energiminister. De håber at kunne overbevise hende om, at halm og biomasse fra danske marker bør have en fremtid i dansk energipolitik.
Statsministeren besøgte i går Dalum Landbrugsskole, og mødte flere kritiske spørgsmål fra de studerende.
VANDPLANER: Ændret vandløbsvedligeholdelse og vandløbsrestaurering vil påvirke langt større arealer, end myndighederne forestiller sig, vurderer den fynske landboforening.
SAMFUNDSKONTAKT: Slægtsgård lidt uden for Odense dannede rammen, da Lindegaard Frugtplantage afholdt æblefest. Godt 300 besøgende benyttede muligheden til at bedømme 18 forskellige æblesorter. En gammel kending løb med publikums gunst.
Toppen af Landbrug og Fødevarer var i Nordjylland torsdag aften. En deltager konstaterede, at man lever i hver sin verden på Axelborg og i primærlandbruget.
Ja, bidragssatserne er steget, og vi er ikke færdige endnu. Men det skal ske på en ordentlig måde, sagde landbrugsdirektøren i Nykredit på et møde i Gefion torsdag.
Under en såkaldt eksperthøring på KU-Life i fredags afviste fødevareministeren tanken om Danmark som gmo-fri zone.
Under en såkaldt eksperthøring på KU-Life i går afviste fødevareministeren tanken om Danmark som gmo-fri zone.
Rohdes A/S i Hundslev lukker, når de sidste forårskulturer er solgt til maj. I stedet sammenlægges gartneriet med Rosa Danica A/S i Marslev. Samlet kommer gartneriet til at råde over godt 120.000 kvadratmeter under glas.
Trods et stort mersalg af frø betød lavere priser, at frøkoncernens omsætning og overskud faldt en smule i det forgangne regnskabsår.
Landbrugserhvervets image minder lidt om professionel cykelsports, mener én kommunikationsrådgiver. En anden peger på pelsdyravlernes konsekvente holdning over for brodne kar som en vej ud af imagekrisen for svineproducenterne.
I disse dage er det præcis et år siden, at de danske pelsdyravlere var igennem den store tur i mediemøllen. De ser ud til at være kommet godt ud på den anden side.
Regeringen tvinger danske arbejdspladser ud af landet og modarbejder eksportindtægter. Det slår Peder Cederfeld de Simonsen fast i sin beretning i aften i Odense.
Lindhart B. Nielsen udtrykte på svineårsmødet i Herning i går sin kritik af såvel kreditinstitutionernes vilje overfor svineproduktionen og grovvareselskabernes foderpriser.
DLF-koncernens omsætning og overskud faldt en smule i det forgangne regnskabsår, selv om afsætningen i mængde steg med 24 procent.
Udover åbenhed og masser af invitationer til befolkningen og forbrugerne om at komme indenfor for at se moderne svineproduktion, har svinebranchen ikke konkrete bud om sin nye imagekampagne.
Set fra »Kollerødgård« i Alme ved Græsted er mælkeproducent og repræsentantskabsmedlem Carsten Vestergaard ikke i tvivl om, at Arla Foods’ konsolideringsstrategi er den rette vej for mælkeproducenter og mejeri.
Per Grupe fra Møldrupkorn i Lynge er ikke optaget af udbytte pr. hektar, men kvaliteten af det korn, der kommer ud af det.
Danske Hans Christian Sode Jensen fra Granhøj Landbrugsmaskiner i Øster Marie på Bornholm forsvarede de rød-hvide farver og hentede en fin 6. plads i dysten om motorkendskab, hydraulik, elsystemer, gearsystemer og computerstyret fejlfinding i Holland.
ØKONOMI: Dansk O.T.C A/S Fondsmæglerselskab, Horsens, har specialiseret sig i formidling af unoterede aktier. Og meget gerne landbrugsaktier, som selskabet ser et stort potentiale i.
FÆLLESDAG: Besøgstallet er over gennemsnittet, da 16 medlemmer af netværket Sydvestjyske Gårdbutikker & Kunsthåndværk viser deres varer frem i Darum.
REGIONSMØDE: De gode tider før krisen kommer ikke igen. I kvægbruget bliver det de stærkeste og mest veldrevne bedrifter, der vil tegne fremtidens mælke- og oksekødsproduktion, men til gengæld stå stærkt, lød vurderingen fra Dansk Kvæg i forbindelse regionsmøde i Syddansk Kvæg i Agerskov.
VANDPLANERNE: Der er høring om vandplanerne det næste halve år. Det gælder om at være aktiv, mener Djursland Landboforening
VANDPLANER: Ålegræsværktøjet, hvor der ses på ålegræssets udbredelse, er basis for vandplanerne. Men værktøjet drages nu i tvivl af forskere og landbrug.
Ålegræs har dannet grundlag for vandplanerne, men forskere og landbrug satte spørgsmålstegn ved metoden på en konference på Egholm Vestergaard.
KARTOFLER: Vraa Maskinstation har i samarbejde med Grimme Skandinavien kørt med en frilægger sammen med kartoffeloptageren. Det kan øge kapaciteten med cirka 60 procent.
Både studievært for DR's Kontant og repræsentanten fra Dyrenes Beskyttelse gav udtryk for, at det så godt ud hos Søren Søndergaard. Men fokus var udelukkende på de to søer ud af 900, der ikke så godt ud.
Lindhart Nielsen deltog i optagelserne til Kontant, der bliver vist i aften. Han forventer et meget kritisk billede - tegnet af Dyrenes Beskyttelse.
Sammenslutningen af de sjællandske landboforeninger holdt i går årsmøde, hvor blandt andet fødevareministeren og Hans Stougaard diskuterede halm.
VSP-formanden ser »fremad« og giver anvisninger på »hvordan« på svinekongressen, som åbner i dag. Men han erkender, at det er op ad bakke for de fleste i svinesektoren.
I UDKANTEN: - Det kan være sværere for en landmand at finde en partner, fordi der rent faktisk er færre kvinder end mænd ude i landdistrikterne, påpeger indehaveren af FarmerDating.
Formand Peder Philipp og direktør Gitte Grønbæk er i fuld gang med deres Danmarksturné rundt i regionerne. På Fyn blev mødet afholdt hos Centrovice.
Landbrug og Fødevarer bliver repræsenteret med hele toppen, når AgriNord indkalder til debatmøde på næste torsdag.
Anklagemyndighederne har kæret en sag til landsretten, da de mener, at en landmand har fået en al for lille bøde for at opbevare ulovlige pesticider. Sagen kan danne præcedens.
STORT: Der var Danmarks-premiere i Svenstrup i Nordjylland, da Hjallerup Maskinforretning præsenterede den nye Fendt 939.
NYBYGGERI: Brødrene Jonas og Danni Møller Sørensen er femte generation på slægtsgården. Lige nu bygger de to brødre en stald til 1200 søer. Der er kælet for detaljen, og kvaliteten er i top, siger Per Nielsen fra Arne Andersen i Vrå, der har byggeriet i totalentreprise.
ENERGI: Projektet Djurs Bioenergi kan meget snart være en realitet, og det er en fordel for både planteavlere, husdyrbrugere og det omgivende samfund, mener en af initiativtagerne til værket.
RAMMEVILKÅR: Beregningerne af kvælstofmængder i de kommende vandplaner hviler på et forkert grundlag. KHL-konsulenter og formand Asger Christensen langer ud efter tallene i vandplanerne.
INDVIELSE: Prins - og landmand - prins Joachim stod for den officielle indvielse af Nationalpark Vadehavet. Landbruget er ikke begejstret.
DEMO: To nye overlæsservogne udmærker sig både i marken og ved transport.
·0:00 / 0:00