Under Landbrugskonferencen 2023 blev CO2-afgiften og viljen til den grønne omstilling diskuteret på baggrund af det nedslående budskab om, hvor hurtigt temperaturerne stiger. Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne pegede på, at danske landmænd bør vise omverden, hvor dygtige de er.
Under Landbrugskonferencen i Vingsted Centeret forleden var en flok paneldeltagerne placeret på scenen for at diskutere udviklingspotentialet for dansk landbrug. En del i salen ville måske nærmere kalde det for »afviklingspotentialet«. I hvert fald da snakken faldt på den mulige kommende CO2-afgift.
Professor i klimaforandringer og glaciologi ved Syddansk Universitet, Sebastian Mernild, lagde ud med det nedslående budskab, som de fleste nok var klar over. At vi står midt i et klimasystem i hastig forandring. Globalt har der været en temperaturstigning på 1,2 grader og lokalt 1,4 grader.
- Det siger måske ikke så meget, men selv små variationer skaber udfordringer for mange brancher. Det vi kan forvente at se, er en temperaturstigning i Nordeuropa på 3 grader over de næste 80 år, sagde forskeren, som dog pegede på, at kurven for de øgede CO2-udledninger fra år til år – selve vækstraten - er ved at flade ud.
Budskabet fra hans side lød også, at det er begyndt at se urealistisk ud med et mål om at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader, og at man snarere bør se ind i et nyt mål, der hedder 2,0 grader, og at vi skal indstille os på, at det bliver varmere og mere ekstremt, og at vi skal finde ud af, hvordan vi omstiller vores samfund.
- Offentliggør CO2-sedler!
Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne, har længe turneret med sit budskab om, at det efter hendes mening vil være forkert at pålægge danske landmænd en klimaafgift.
- Jeg er ikke enig i, at vi som det eneste land i verden, ud over New Zealand, der opererer med tankerne om en lillebitte CO2-afgift, skal have en sådan.
Hun mener, at danske landmænd bør begynde at gøre som andre faggrupper har gjort ved at offentliggøre deres lønsedler.
- Måske skulle danske landmænd faktisk begynde at sende deres CO2-regnskaber ud i offentligheden, for jeg tror, at der er nogle, der vil få en kæmpestor overraskelse over, hvordan der rent faktisk ser ud her. Jeg vil meget, meget hellere have, at vi har et landbrug, der får lov til at omstille sig via forskning og udvikling end ved at lægge en CO2-afgift på, som uvægerlig kommer til at nedlægge nogle landbrug rundt omkring, sagde Inger Støjberg og fortsatte:
Måske skulle danske landmænd faktisk begynde at sende deres CO2-regnskaber ud i offentligheden, for jeg tror, at der er nogle, der vil få en kæmpestor overraskelse over, hvordan der rent faktisk ser ud her. Jeg vil meget, meget hellere have, at vi har et landbrug, der får lov til at omstille sig via forskning og udvikling end ved at lægge en CO2-afgift på, som uvægerlig kommer til at nedlægge nogle landbrug rundt omkring
Inger Støjberg, formand, Danmarksdemokraterne
- Jeg er jo ikke modstander af bælgfrugter. Jeg er ikke modstander af at være vegetar eller veganer. Men hvad er der? 2-3 procent veganere i Danmark? Vi tror bare, de fylder mere, fordi vi aldrig er i tvivl, når vi møder én, fordi de nok skal fortælle det, sagde Inger Støjberg.
Tid er en mangelvare
Forsker Sebastian Mernild mener, at det vigtigste, vi kan gøre, er at bruge ressourcerne mest optimalt.
- Jeg vil give Inger (Støjberg red.) ret i, at den eneste måde vi kan komme ud af det her handler om forskning og uddannelse, sagde han.
Lars Iversen fra salen stillede klimaforskeren spørgsmålet om, om det efter hans mening var en lidt for lokal klimadebat, vi fører i Danmark.
- Altså, er der lavthængende frugter, man kan gribe i andre lande. Og er det den rigtige måde, vi kigger på det i Danmark?
Sebastian Mernild svarede, at tiden er en meget vigtig faktor.
- Og jeg må bare ærligt erkende, at det går for langsomt alle steder. Selv hos os i Danmark går det for langsomt. Vi lavede nogle beregninger med Klimarådet, og de konkluderede, at vi skal reducere mere end 70 procent. Vi skal faktisk op på 80 procent i 2030, hvis Danmark skal indfri vores andel af Paris-aftalen. Tid, intensitet og opskalering er en mangelvare. Man kan bare sige, at vi er på hælene, når det kommer til klimasystemet, fortalte klimaforskeren.
Poul Pettersson, direktør i medlemsservice i Arla Foods, Danmark, mener, at vi Danmark allerede er godt på vej. Især indenfor landbrugssektoren.
- Vi ved godt, at det her er en udfordring, og vi vil gerne arbejde med det, men lad nu være med at stille os hindringer i vejen, som vi ikke kan investere i og gøre noget ved problemet, sagde han og pegede på tonen i debatten.
- At folk bramfrit går og siger, at vi jo bare kan lukke 2.400 heltidsbrug i Danmark. At det ingenting betyder. Her skal man virkelig, virkelig hejse flaget. Det er lynhurtigt 20.000 familier, det vil påvirke direkte. Prøv at ændre konteksten til, at vi talte om, at vi bare lige kan fjerne 20.000 sygeplejersker. Det ville skabe et helvede i presse og andre steder. Sørg nu for at vi får en ordentlig tone i den her debat, sagde direktøren.
At folk bramfrit går og siger, at vi jo bare kan lukke 2400 heltidsbrug i Danmark. At det ingenting betyder. Her skal man virkelig, virkelig hejse flaget. Det er lynhurtigt 20.000 familier, det vil påvirke direkte. Prøv at ændre konteksten til, hvis vi talte om, at vi bare lige kan fjerne 20.000 sygeplejersker. Det ville skabe et helvede i pressen og andre steder. Sørg nu for at vi får en ordentlig tone i den her debat
Poul Pettersson, direktør i medlemsservice i Arla Foods
Brug for forarbejdning
Ulrich Kern-Hansen, stifter og bestyrelsesformand for Organic Plant Protein, repræsenterede en side af panelet, der arbejder for at udvikle og opskalere brug af planteprotein med en række store spillere bag sig i form af blandt andre Danish Agro som partner.
- Personligt ser jeg det som fuldstændig umuligt at opretholde så stor en animalsk produktion på denne her planet, som vi har i dag. Det er der så god dokumentation for, at det næsten ikke er værd at diskutere, sagde Ulrich Kern-Hansen, og peger på, at han har svært ved at se troen på eksempelvis laboratoriedyrket kød være til stede længere.
- Fødevarestyrelsen og de grønne organisationer mener, at vi skal lære at spise bælgfrugter. Men det tror jeg ikke rigtigt kommer til at ske. Der er brug for en forarbejdning af de her planteproteiner, så vi opnår en tekstur og en smag, som ligner de fødevarer, som danskerne er vant til at spise. Det skal ligne det, vi kender, og så skal det helst være lidt billigere, sagde Ulrich Kern-Hansen, hvorefter han påpegede overfor salen, at han næsten kunne garantere, at der vil være efterspørgsel efter afgrøder med bælgfrugter, da Danish Agro allerede har meldt ud, at de vil opkøbe alle de afgrøder de kan i næste sæson.