Mens et samlet landbrug for andet år i træk kunne præsentere en solid bundlinje, fik mælkeproducenterne på årets Agri Nord Kongres gode råd til, hvor der kan hentes endnu flere penge i 2021.
- Jeg kan ikke mindes, at jeg før har set to år i træk med så gode solide resultater over hele linjen som 2019 og 2020, konstaterede virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen, da han gennemgik de generelle regnskabstal for alle driftsgrene på Agri Nord Kongressen, der i år blev afholdt digitalt og fulgt af omkring 200 landmænd.
Agri Nord har i samarbejde med fem andre landboforeninger analyseret 179 regnskaber, der viser, at soholdere og slagtesvineproducenter er kommet ud med et resultat på i gennemsnit 2,4 og 3,2 millioner før skat, mens mælkeproducenterne ligger på lige omkring 1,3 millioner kroner. Planteavlerne ender på 932.000 kroner.
Resultaterne er på linje med sidste år for alle driftsgrene - på nær soholderne, som har været ramt af faldende smågrise-priser.
Når det kom til likviditeten, var det kun de økologiske mælkeproducenterne, der kom ud med et negativt beløb som rest til afdrag.
- Det skyldes primært, at der er lavet store investeringer i 2020, konstaterede Jørgen Cæsar Jensen.
Kig på foderomkostningerne
For mange mælkeproducenter vil der dog være endnu flere penge at hente ved at se nærmere på foderomkostningerne, konstaterede Betina Katholm, rådgiver fra KvægXperten.
Den gennemsnitlige foderomkostning pr. kilo EKM på de konventionelle bedrifter ligger på 1,40 kroner – det samme som i 2019.
- Men der er stor variation fra bedrift til bedrift, konstaterede Betina Katholm, der kan se bedriften med færrest omkostninger pr. kilo EKM ligger på 1,18 kroner, mens de højeste foderomkostninger ligger på 1,69 – altså en forskel på 0,51 kroner pr. kilo EKM.
- I forhold til en gennemsnitlig besætning giver det en teoretisk forskel på 1,3 millioner kroner, fortalte kvægrådgiveren, som også så tilbage på et år med stor variation i mælkepriserne. En variation, hun dog forventer vil blive jævnet ud i løbet af 2021, når der bliver indført krav om non-gm-fodring.
Skift sojaen ud
Kvægrådgiver René Nygaard gav et bud på, hvor der blandt andet kan spares penge i foderplanen: Ved at skifte sojaskråene ud med rapsskrå.
- Det kræver lidt af foderplanen. Blandt andet, at man har en tredjedel græsensilage, og så skal der være plads til 30 procent mere tørstof på grund af den mindre energi og protein. Desuden skal man holde øje med at CAB-værdien ikke bliver for lav, fastslog René Nygaard.
- Men der er helt sikkert penge at spare, da rapsskrå lige nu er 50-75 procent billigere end soja. Og køerne kan altså sagtens lave 12-12.500 kilo mælk på rapsskrå, lovede han.
- Derudover er der også en klimagevinst at hente ved at skifte sojaen ud med raps, lød konklusionen.
Imponerende indsats i ekstremt år
Agri Nord Kongres plejer at være lig med et fyldt Agri Nord Idrætscenter i Aalborg, men i år foregik kongressen som så meget andet online.
Det glædede Agri Nords formand Carl Christian Pedersen, at omkring 200 medlemmer fulgte med på skærmen i en mødeform, der har vundet frem under coronakrisen.
- Med masser af digitale møder er der blevet sparet mange kilometer det seneste år. Zoom, Teams og hvad der ellers findes af platforme for digitale møder, har givet nogle muligheder og fordele, som formentlig vil hænge ved fremover. Men jeg glæder mig også til, at vi igen kan mødes til arrangementer på traditionel vis. At få en kop kaffe og snak med folk, man måske kun mådes med denne ene gang om året, er normalt også en stor del af Agri Nord Kongres. Sådan bliver det heldigvis også igen, lød det i formandens velkomsttale.
Mens mange ting har været anderledes det seneste år, kunne Carl Christian Pedersen se tilbage på endnu et år i et erhverv, der fortsat knokler på for fuld damp.
- Det har nok været det mest ekstreme år, jeg nogensinde har set, men alligevel har landbruget holdt skruen i vandet, og igen har vi set en effektivitetsstigning. Det er ganske enkelt imponerende, at dansk landbrug kan blive ved med den udvikling og ufortrødent producerer videre, konstaterede formanden, der trods generel fremgang også måtte begræde, at minkerhvervet nu er et overstået kapitel i dansk landbrugshistorie.
- Aflivningen af minkerhvervet var en handling, jeg aldrig troede, jeg skulle være vidne til. Med minkene har Danmark også mistet store eksportindtægter og mange tusinde arbejdspladser, konstaterede Agri Nord-formanden, der dog glædede sig over at se, at mange af de berørte medarbejdere allerede er kommet videre til nye brancher.