Helt nye eksportal fra Danmarks Statistik viser et fald i
juli på samlet 2,3 procent i forhold til måneden før.
Sådan lyder det fra Landbrug & Fødevarer (L&F),
hvor cheføkonom Thomas Søby påpeger, at blandt andet eksporterhvervet fortsat
er udfordret af lave priser på verdensmarkedet.
- Eksporten har i 2015 været på lidt af en rutchetur. I
starten af 2015 gik det rigtig godt, men de seneste par måneder er tingene
desværre gået i stå. Faldet skyldes blandt andet usikkerhed omkring den globale
efterspørgsel. Både Grækenland, Rusland og Kina spøger fortsat, siger han på
L&F’s hjemmeside.
Her fremgår det, at ser man på fødevareeksporten specifikt,
viser de nye tal et fald på to procent fra juni til juli.