Prognose: Svinepris fortsat under 10 kroner

Stigende svineproduktion og øget konkurrence fra Brasilien, Canada og USA vil holde slagtesvineprisen nede på 9,75 kr. til 3. kvartal 2016.

Der er lagt op til en slagtesvinenotering i 2016 ikke langt fra niveauet i år, og det forudsætter en normal grillsæson i 2016. Så alt i alt er der ikke lagt op til en noteringsstigning, der for alvor vil løsne op for den nuværende situation, lød det fra markedsanalytiker i Landbrug & Fødevarer, Karsten Flemin, da han på svinekongressen i Herning i dag kom med en prognose frem til og med tredje kvartal 2016.

Udfordringen er, at der ikke er udsigt til, at svineproduktionen i EU vil falde til næste år, og samtidig ventes antallet af slagtninger at stige i lande som Brasilien, Canada og USA. Dét vil være med til at lægge en dæmper på prisstigningerne til næste år, selvom efterspørgslen fra Kina forventes at være god, vurderer Karsten Flemin.

Prognosen, som han præsenterede, lød på en notering eksklusiv restbetaling på 9.00 kroner pr. kg i 1. kvartal næste år, og på 9,75 kroner i både 2. og 3. kvartal 2016.


 Læs mere fra Svinekongressen i Herning i morgen i Effektivt Landbrug.


Læs også