Pas på ved stik i soen

Seges Videncenter for Svineproduktion kommer med gode råd til, hvordan man bedst behandler søer med antibiotika

Det kan blive nødvendigt at behandle søer med antibiotika, og så er det vigtigt at holde tungen lige i munden.

Det understreger Seges Videncenter for Svineproduktion (VSP), hvor man påpeger vigtigheden af, at antibiotika til søer bruges hensigtsmæssigt og ansvarligt, så man opnår en optimal behandling med mindst muligt forbrug.

- Flasken med antibiotika skal rystes godt, når den har opnået stuetemperatur, så alt bundfaldet er opløst. Bundfaldet indeholder nemlig det virksomme stof, der gør søerne raske. Hvis bundfaldet ikke er opløst, vil de første søer, der behandles, ikke få nok antibiotika til, at de bliver raske – og de sidste søer får så meget, at det kan blive dårlige af det, lyder et af rådene på VSP’s hjemmeside.

Her konstaterer man også, at soen med fordel kan mærkes med ankelbånd – ud over, at det registreres, at den er behandlet med antibiotika.

Læs også