Planteavlskonsulent Bente Andersen holdt foredrag om kvælstofreguleringens betydning for dansk landbrug på Horsch-seminar i Rosstock.
Der var alvorlige miner at spore hos de tyske landmænd, da planteavlskonsulent Bente Andersen holdt foredrag om kvælstofreguleringens betydning for dansk landbrug på et seminar i Rosstock.
Seminaret, som havde 220 deltagere, fandt sted den 10. marts og var arrangeret af maskinfabrikken Horsch, der har hovedafdeling i Bayern og har ca. 1.300 ansatte i Europa.
- Det vil være ødelæggende for vores landbrug, ja en katastrofe, hvis vi får den form for regulering, som praktiseres i Danmark, lød det fra nogle af de tyske landmænd, efter de havde hørt indlægget. De frygter, at de tyske myndigheder vil skærpe kravene på miljøområdet, som det er sket i Danmark.
Bente Andersen, der driver firmaet Plantekonsulenten i Skanderborg, fortalte i sit foredrag om, hvad den danske miljøpolitik har betydet for landbruget. Hun lagde ud med at berette om, hvordan fundet af nogle døde hummere i Roskilde Fjord i 1986 kom til at præge dansk miljøpolitik med rækken af vandplaner og kvælstofreduktioner samt andre tiltag, bl.a. de dyrkningsfri bræmmer og randzoner.
- Den første vandmiljøplan havde en god effekt, men siden har danske landmænd været underlagt krav om en undergødskning, som har betydet, at planterne er blevet voldsomt udpint. Og det har alligevel ikke givet de forbedringer i vandmiljøet, som man sagde, at det ville.
For stort fokus på kvælstof
Bente Andersen sagde i sit foredrag, at man i Danmark gennem mange år har fokuseret meget på kvælstof i miljødiskussionen, selv om kun 5-10 procent af kvælstoffet i de indre danske farvande stammer fra dansk udvaskning, mens resten kommer fra primært Østersøen – ifølge både Aarhus Universitet og rådgivningsvirksomheden DHI.
- Dette ensidige fokus har man ikke haft på samme måde i andre lande. At der er afgrøder, der vokser hele året og opfanger kvælstoffet i jorden, har derimod ikke været en del af debatten.
- En højere kvælstoftildeling er ikke det sammen som at der udledes mere kvælstof til vandmiljøet. Vi ved fra udbytteforsøg, at man skal tilføre rigtigt meget kvælstof over plantens behov, før udvaskningen stiger væsentligt. Det går kritikerne let hen over. I forbindelse med forskernes indspil til landbrugspakken reducerede man tallene for marginaludvaskningen fra gamle dage, hvor den teoretisk var sat til 33 ned til 18 procent i en meters roddybde.
- Reelt vurderer mange, at merudvaskningen er meget mindre, idet jorden i mange år har været underforsynet med kvælstof. Der vil ske en opbygning af organisk stof. Hertil skal bruges kvælstof. Ligeså er rødderne meget dybere i forhold til en meter. På mere end en mio ha. vurderer professor Kristian Thorup-Kristensen, KU Life, at rødderne er betratgelig dybere 1,5-2,5 m dybe. På vej til fjorde og hav bliver restmængden af kvælstof yderligere reduceret til luftformigt kvælstof
- Det er derfor ikke underlig, at modellerne oftest skyder over den udvaskning, der bliver målt i virkeligheden.
Læs hele artiklen i næste uges trykte udgave af avisen Landbrug SYD eller på hjemmesiden http://landbrugsyd.landbrugnet.dk allerede fredag