Grovfoder­ logistikken begynder ude i marken

Tænk logistikken ind, når det planlægges på hvilke marker, græsset og majsen skal dyrkes - og undgå markstakke.

 - Logistikken omkring grovfoderet begynder allerede ude i marken, hvor afgrøderne dyrkes, påpeger specialrådgiver Susanne Pejstrup, Lean Farming, Faaborg på Fyn. - Markens form kan man jo som regel ikke gøre noget ved. Derimod bør man gennemtænke, hvordan man kører mest rationelt og hensigtsmæssigt på den enkelte mark, så der spares mest muligt tid og brændstof, siger hun. - Landmanden og maskinstationen skal også på forhånd holde et planlægningsmøde, hvor det aftales, hvordan der skal køres på marken. Køres der på tværs af marken med tunge køretøjer, giver det jo uundgåeligt spor og trykninger, og det koster udbytte, fortsætter Susanne Pejstrup.

Undgå markstakke
- Jeg vil desuden opfordre kvægbrugerne til at tænke logistikken ind, når de planlægger på hvilke marker, græsset og majsen skal dyrkes. Mit faste udgangspunkt er i øvrigt, at der ikke bør laves markstakke, understreger hun og uddyber:- Det koster selvfølgelig at have maskinstationen til at køre de mange læs hjem i siloanlægget. Her vil jeg så bare minde om, at det også koster både tid, brændstof og slitage selv at skulle hente grovfoder ude i marken hver eneste dag. - Tilmed bliver der ofte opkørt omkring markstakke i vinterhalvåret, og så tager det ekstra meget tid - tid, som de fleste med større fordel kunne anvende på dyrene hjemme i stalden, hævder Susanne Pejstrup.

Valg af marker til grovfoder
- Med hensyn til valg af marker til grovfoderafgrøderne betyder det for eksempel også noget, om der er tale om græs eller majs. Der bliver jo taget 4-5 slæt græs, og det betyder, at afstanden mellem marken og siloanlægget hjemme på gården skal tilbagelægges flere gange, end når der er tale om majs, forklarer hun. - Her skal man også have med i beregningerne, at en majsafgrøde måske skal sprøjtes flere gange, tilføjer den fynske specialrådgiver.

Hun råder til, at man som kvægbruger tager en snak med sin maskinstation om hele logistikken og arbejdsgangene omkring skårlægning, rivning og hjemtransport samt oplægning og sammenkøring af afgrøden i siloen - alt sammen for at sikre den bedst mulige kvalitet af det færdige foder.

Riven skal i gang
- Jeg har set eksempler på, at riven kom lidt for sent i  gang og ikke kunne følge med skårlæggeren. Det betød, at græsset nåede at blive for tørt. Resultatet var, at ensileringsprocessen ikke forløb optimalt, og det gik ud over ensilagekvaliteten, påpeger Susanne Pejstrup. - Et andet problem, jeg har set, er, at riven har lavet for tykke skår under vendinger i enderne af marken. Det førte til, at finsnitteren ikke kunne tage materialet ind hurtigt  nok, så den måtte holde stille og bakke flere gange, hvilket også bør undgås, siger hun. - Når der skal finsnittes, skal antallet af vogne være tilpasset afstanden fra mark til siloanlæg, så man får et jævnt flow. Det hele skal også være afstemt, så gummigeden kan nå at køre afgrøden ordentligt sammen i siloen, tilføjer specialrådgiveren

Hvor skal der læsses af?
Susanne Pejstrup minder om, at det på forhånd skal være aftalt, om afgrøden skal læsses af oppe i eller ved enden af siloen. Nogle landmænd vil ikke have vogne op i siloen på grund af risikoen for, at der herved kommer jord i ensilagen.

Hun opfordrer videre til, at man har en plan B i tilfælde af uventede og utilsigtede hændelser - for eksempel, at en vogn punkterer, så arbejdet forsinkes. Dette problem kan forebygges ved at skifte til dæk, der ikke så nemt kan komme sten op i, så der sker punkteringer. Gennemtænk altid, hvor de svageste led i kæden er.

Vognene skal kunne møde hinanden
- Det er også vigtigt, at der er gode adgangsveje til siloanlægget, hvor der er god plads til at to vogne kan møde hinanden uden problemer. Er der ikke det, kan det være formålstjenligt at anlægge en ny tilkørselsvej til siloanlægget, lyder det fra Susanne Pejstrup.

- Man bør også på forhånd have gennemtænkt, hvordan det skal håndteres, hvis udbyttet er så stort, at det hele ikke kan være i siloanlægget, så det skal i markstak. Spørgsmålet er så, om det skal i en ny markstak, eller om det eventuelt skal lægges ovenpå en bestående ensilagestak, siger hun.

- Endelig er det vigtigt, at maskinstationsfolkene på forhånd har fået klar besked, hvis afgrøden skal køres til flere gårde, og hvor meget der skal køres i siloanlæggene hvert sted, slutter Susanne Pejstrup.

Læs også