Britisk farmer: Vi frygter at få danske forhold

Kvælstofnormer og pesticidregler er betydeligt mere lempelige i England, hvor rige forretningsfolk nu opkøber landbrugsjord i større stil

- Her i England har vi i mange år haft et krav om en certificering og kort uddannelse af vores rådgivere, som alle enten er firmaansatte eller private, fortæller Andrew Daniels. Han driver godt 1.200 hektar på noget af den fedeste jord nordøst for London.

- Det har foreløbig forhindret, at det er gået som i Tyskland og Frankrig, som ikke har haft dette krav til rådgivere. Her er der de seneste år kommet skrap miljølovgivning omkring gødning og især pesticider.

Andrew Daniels har selv i nogle år været privat rådgiver for en række farmere.

- Der er dog én ting, vi frygter mere. Det er at få danske miljøregler og lovgivning, som er betydeligt skrappere end vores.

For nyligt har det traditionsrige og stolte Landbrugsministerium skiftet navn til Ministeriet for Fødevarer og Landdistrikter. Det syntes mange britiske farmere ifølge Andrew Daniels bestemt ikke om. De frygter, at det er et tegn på, at det trækker i dansk retning.

Mange forpagtninger

Andrew Daniels driver 1.200 hektar sammen med en kollega, John Wallace, i et kystnært område ud mod Nordsøen. Kollegaen var også privat rådgiver, men ønskede at blive fuldtidsfarmer og gik derfor i samarbejde i 2008 med Andrew Daniels om start af bedriften.

Ud over planteavl og en hel del maskinstationsopgaver arbejder de to landmænd med en besætning på godt 900 søer, som går ude hele året i det milde klima.

- John ejer nogle af de 1.200 hektar. Resten er i øjeblikket stykket sammen af fem farme, som vi driver for de gamle ejere, der stadig bor rundt på gårdene. Det er de senere år blevet meget almindeligt at lade driften overgå til sådanne pasningsaftaler eller bortforpagtninger, fortæller Andrew Daniels.

Der er ansat to medarbejdere primært til at passe de udendørs søer, hvorfra der sælges syv-kilos smågrise til svinebesætninger i nærheden.

- De færdige grise bliver slagtet på et lokalt slagteri og er en slags mærkevarer som frilandssvin. Det er der stigende efterspørgsel på her i Londons omegn.

- Vi prøver at holde svineholdet enkelt med tre ugers rotation på fravænning, løbning med videre. Og det er ikke vinterkulden, der er en udfordring, men derimod sommervarmen, fortæller Andrew Daniels.

Finansfolk køber landbrugsjord

Foreløbig har de to farmerkollegaer samlet 1.200 hektar god planteavlsjord. Men planen er at komme op på 2.000 hektar snarest muligt.

- Det vil give en passende, harmonisk bedrift, som vil passe til min egen kapacitet som driftsleder, påpeger Andrew Daniels.

Det er ikke særligt svært at få fat i mere jord. Men det bliver fortsat i forpagtning.

- Ikke mange sælger deres gård, som betragtes som familiens arvesølv. Men mange ønsker ikke selv at drive jorden mere og har uddannelse og job i byen.

Slægtsgårde kan overtages kvit og frit af forældre, hvis man ønsker det. Og der er ingen arveafgift. Alligevel kan jorden sælges skattefrit efter 6 års ejerskab, og det har på det seneste fået flere finansfolk til at opkøbe jord – i et enkelt tilfælde op til 17.000 hektar.

- Den smule jord, der er til salg i vores region, handles i øjeblikket til omkring 250.000 kroner pr. hektar.

Dermed minder både jordbund, udbytter og jordpriser meget om forholdene på Lolland-Falster.

Jord forurenet af roefrø

Sukkerroer er også den centrale afgrøde, som det er på Lolland-Falster.

- Vi har sammenlagt 300 hektar med sukkerroer, der er på kontrakt til British Sugars sukkerfabrik cirka 17 km herfra, fortæller Andrew Daniels.

Så der har været dyrket sukkerroer i mange år i området.

- Den største trussel her på egnen er helt klart ukrudtsroer, siger han videre.

- Ældre landmænd, der har planlagt at sælge gården én af de nærmeste år, er måske holdt op med at luge stokløbere de sidste ejerår og blot kørt et sædskifte færdigt.

- Og nu ligger der en stor forurening i jorden efterfølgende af roefrø, som spirer frem i enorme mængder, når en ny landmand første gang har roer i de pågældende marker.

Andrew Daniels har selv oplevet problemet.

- Vi overtog noget jord, som sidst havde haft roer for 15 år siden, og hvor der ikke var blevet luget stokløbere.

- Da vi her lagde en mark ud med roer, voksede den totalt til i ukrudtsroer. Med håndkraft fik vi fjernet 95 procent af disse, men det var et kæmpe arbejde. Havde de fået lov at smide frø, ville marken være forurenet mindst 20 år mere, konstaterer han.

Læs også