Kvælstofnormer og pesticidregler er betydeligt mere lempelige i England, hvor rige forretningsfolk nu opkøber landbrugsjord i større stil
- Her i England har vi
i mange år haft et krav om en certificering og kort uddannelse af vores
rådgivere, som alle enten er firmaansatte eller private, fortæller Andrew Daniels.
Han driver godt 1.200 hektar på noget af den fedeste jord nordøst for London.
- Det har foreløbig
forhindret, at det er gået som i Tyskland og Frankrig, som ikke har haft dette
krav til rådgivere. Her er der de seneste år kommet skrap miljølovgivning
omkring gødning og især pesticider.
Andrew Daniels har selv
i nogle år været privat rådgiver for en række farmere.
- Der er dog én ting,
vi frygter mere. Det er at få danske miljøregler og lovgivning, som er
betydeligt skrappere end vores.
For nyligt har det
traditionsrige og stolte Landbrugsministerium skiftet navn til Ministeriet for Fødevarer
og Landdistrikter. Det syntes mange britiske farmere ifølge Andrew Daniels bestemt
ikke om. De frygter, at det er et tegn på, at det trækker i dansk retning.
Mange forpagtninger
Andrew Daniels driver
1.200 hektar sammen med en kollega, John Wallace, i et kystnært område ud mod
Nordsøen. Kollegaen var også privat rådgiver, men ønskede at blive
fuldtidsfarmer og gik derfor i samarbejde i 2008 med Andrew Daniels om start af
bedriften.
Ud over planteavl og en
hel del maskinstationsopgaver arbejder de to landmænd med en besætning på godt
900 søer, som går ude hele året i det milde klima.
- John ejer nogle af de
1.200 hektar. Resten er i øjeblikket stykket sammen af fem farme, som vi driver
for de gamle ejere, der stadig bor rundt på gårdene. Det er de senere år blevet
meget almindeligt at lade driften overgå til sådanne pasningsaftaler eller
bortforpagtninger, fortæller Andrew Daniels.
Der er ansat to
medarbejdere primært til at passe de udendørs søer, hvorfra der sælges
syv-kilos smågrise til svinebesætninger i nærheden.
- De færdige grise
bliver slagtet på et lokalt slagteri og er en slags mærkevarer som
frilandssvin. Det er der stigende efterspørgsel på her i Londons omegn.
- Vi prøver at holde
svineholdet enkelt med tre ugers rotation på fravænning, løbning med videre. Og
det er ikke vinterkulden, der er en udfordring, men derimod sommervarmen,
fortæller Andrew Daniels.
Finansfolk køber landbrugsjord
Foreløbig har de to
farmerkollegaer samlet 1.200 hektar god planteavlsjord. Men planen er at komme
op på 2.000 hektar snarest muligt.
- Det vil give en
passende, harmonisk bedrift, som vil passe til min egen kapacitet som
driftsleder, påpeger Andrew Daniels.
Det er ikke særligt
svært at få fat i mere jord. Men det bliver fortsat i forpagtning.
- Ikke mange sælger
deres gård, som betragtes som familiens arvesølv. Men mange ønsker ikke selv at
drive jorden mere og har uddannelse og job i byen.
Slægtsgårde kan
overtages kvit og frit af forældre, hvis man ønsker det. Og der er ingen
arveafgift. Alligevel kan jorden sælges skattefrit efter 6 års ejerskab, og det
har på det seneste fået flere finansfolk til at opkøbe jord – i et enkelt
tilfælde op til 17.000 hektar.
- Den smule jord, der
er til salg i vores region, handles i øjeblikket til omkring 250.000 kroner pr.
hektar.
Dermed minder både
jordbund, udbytter og jordpriser meget om forholdene på Lolland-Falster.
Jord forurenet af roefrø
Sukkerroer er også den
centrale afgrøde, som det er på Lolland-Falster.
- Vi har sammenlagt 300
hektar med sukkerroer, der er på kontrakt til British Sugars sukkerfabrik cirka
17 km herfra, fortæller Andrew Daniels.
Så der har været dyrket
sukkerroer i mange år i området.
- Den største trussel her
på egnen er helt klart ukrudtsroer, siger han videre.
- Ældre landmænd, der
har planlagt at sælge gården én af de nærmeste år, er måske holdt op med at
luge stokløbere de sidste ejerår og blot kørt et sædskifte færdigt.
- Og nu ligger der en
stor forurening i jorden efterfølgende af roefrø, som spirer frem i enorme
mængder, når en ny landmand første gang har roer i de pågældende marker.
Andrew Daniels har selv
oplevet problemet.
- Vi overtog noget
jord, som sidst havde haft roer for 15 år siden, og hvor der ikke var blevet
luget stokløbere.
- Da vi her lagde en
mark ud med roer, voksede den totalt til i ukrudtsroer. Med håndkraft fik vi
fjernet 95 procent af disse, men det var et kæmpe arbejde. Havde de fået lov at
smide frø, ville marken være forurenet mindst 20 år mere, konstaterer han.