Svineproducenter kan få uventet kontrolbesøg

Fødevarestyrelsen foretager frem mod udgangen af året en række uanmeldte besøg i tilfældigt udvalgte besætninger

Håndteres syge dyr i svinebesætninger forkert, er der risiko for, at dyrevelfærden kompromitteres.

Sådan lyder det fra Fødevarestyrelsen, der nu sætter gang i en kampagne i gang med henblik på kontrol af håndteringen af syge dyr i besætningerne.

- Fødevarestyrelsen har ved flere lejligheder konstateret alvorlige dyrevelfærdsmæssige problemer i forbindelse med håndteringen af syge dyr i svinebesætninger. Derfor foretager Fødevarestyrelsen frem mod udgangen af 2013 en række uanmeldte besøg i tilfældigt udvalgte so- og/eller slagtesvinebesætninger, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Fødevarestyrelsen foretager de uanmeldte besøg frem mod udgangen af året.

 

Læs også