Fødevareministeren kalder randzone-analysen fra Niras for interessant, men den bliver ikke taget i brug på nuværende tidspunkt.
Rådgivningsvirksomheden Niras hævder, der er
udviklet en metode, som kan udpege robuste landbrugsarealer, der ikke bidrager
med kvælstofbelastning til vandmiljøet.
Ifølge civilingeniør Jacob Birk Jensen fra
Niras er det med beregningsprogrammet Aquarius således muligt at målrette
reguleringen af den enkelte landmands brug af kvælstof mere miljø- og
omkostningseffektivt end ved at benytte generelle 10 meters randzoner.
Det fastslog civilingeniøren på
Jyllands-Postens debatsider i mandags, og i går satte avisen yderligere fokus
på emnet.
Men ifølge fødevareminister Mette Gjerskov
(S) er der dog ingen grund til at se på, om de 10 meter randzoner, alle danske
landmænd skal etablere 1. september omkring vandløb og søer, bør revurderes på
nuværende tidspunkt.
Det slår ministeren fast i en skriftlig
kommentar til Effektivt Landbrug.
- Niras' model er rigtig interessant, og
forhåbentlig kan den eller en lignende model bruges, når vi tager fat på næste
etape i vores bestræbelser på at forbedre vandmiljøet. Derfor vil jeg følge
deres arbejde tæt, skriver hun.
Går flere år før det kan bruges
Hun forklarer dog videre, at det er hendes
indtryk, at der vil gå år før modeller, som dem Niras og også andre arbejder
på, vil være udviklet tilstrækkeligt til, at de kan føres ud i livet. Hun
forklarer, at forskere på Aarhus Universitet igennem flere år har arbejdet med sådanne modeller,
og udfordringen ifølge dem er, at der stadig mangler overvældende mange data,
som man skal bruge for at udrulle en model, som den Niras har arbejdet
med.
- Projekterne er ikke en løsningsmulighed i
dag. Danmark har en reduktionsforpligtelse i 2015, derfor er vi nødt til at
sætte gang i nogle initiativer, der fungerer med det samme. Her siger
forskerne, at randzonerne er det mest omkostningseffektive virkemiddel, lyder
det fra Mette Gjerskov.