Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug, siger, efter offentliggørelsen af randzone-kortet, til sine medlemmer, at de skal fortsætte med at pløje.

- Vi har lagt sag an mod Naturstyrelsen og Miljøministeriet. Den vinder vi, og hvis man lægger ti-meter randzoner ud nu, så er der ikke nogen til at betale det tab, der vil være ved at tage arealerne ud af drift, siger han.

- Og der er ingen til at betale. Staten peger på kommunerne, der siger, at de ikke har pengene til det, siger han.

Formanden forventer desuden, at sagsanlægget resulterer i opsættende virkning.

- Så er vi ude over alle problemer, siger han.

 Alle borgere har ret til saglig og faglig behandling

Han forstår ikke, hvorfor kortet i det hele taget er sendt ud,

- Man snakker om dialog og samarbejde, men man lytter overhovedet ikke efter saglige og faglige argumenter. Alle tal viser, at randzonerne ingen miljømæssig værdi har, siger formanden og tilføjer:

- Vi kan ikke leve med, at landmændene ikke bliver sagligt, fagligt og juridisk korrekt behandlet, understreger han.

Bæredygtigt Landbrug har ikke tænkt sig at give op.

- Selvom man lyver nok gange, så bliver løgnen altså ikke sandhed, slår han fast.

 Vil Staten have natur må de købe den

I NaturErhvervsstyrelsens kortmateriale står der, at det drejer sig om 50.000 hektar, der skal lægges ud som randzoner.

- Det tal hører ingen steder hjemme. Det drejer sig om 160.000 hektar, siger Flemming Fuglede Jørgensen.

- Hvis Staten vil have 160.000 hektar natur, så må de ud og købe noget jord, siger han.