Dispensation for efterafgrødekrav
Hvis det frem til nu har været umuligt at etablere efterafgrøder på efterafgrødepligtige arealer, kan det helt undlades. Marken må til gengæld ikke røres før tidligst i november for lerjord og 1. februar på sandjord.
Plantedirektoratet gør nu opmærksom på, at årets efterafgrødekontrol nu går i gang, men meddeler samtidigt, at man har kastet sin nåde over arealer, hvor regn gør det umuligt at etablere pligtige efterafgrøder.
Hvis man på grund af ekstremt vejr fortsat ikke har kunnet etablere alle pligtige efterafgrøder, kan man undlade at udlægge de manglende efterafgrøder. Det kræver dog, at man undlader at jordbearbejde de marker, hvor det var planlagt at etablere efterafgrøder. Her må jorden først bearbejdes efter 1. november på lerjord og efter 1. februar på sandjord.
Da der flere steder i landet fortsat kommer store mængder regn, er der en del jordbrugere, der på trods af muligheden for udsættelse, ikke har kunnet etablere efterafgrøder. Det drejer sig særligt om Sjælland, Fyn, Sydhavsøerne og Sønderjylland. Det drejer sig både om jordbrugere, der ikke har kunnet høste og jordbrugere, der har høstet, men ikke efterfølgende har kunnet etablere efterafgrøder, hedder det i meddelelsen fra Plantedirektoratet.
Stadig knaster
Formand for Planteforum, Landbrug & Fødevarer, Torben Hansen, vil som udgangspunkt rose Plantedirektoratet for udvidelsen af dispensationen, som han finder ubureaukratisk.
- Der er dog stadig et par knaster, der bør løses, siger han.
- De landmænd, der har etableret randzoner og planlagt ekstra efterafgrødeareal, får nu problemer med deres kvælstofkvote. Her skal vi have fundet en model, så de ikke kommer til at fremstå som bedrifter, der overgødsker.
Torben Hansen peger desuden på, at økologerne er dobbelt ramte.
- Økologerne plejer jo at bearbejde jorden mod ukrudt i forbindelse med efterafgrødesåning. Selv om de har fået dispensationen til at undlade efterafgrødesåning, kan de jo ikke arbejde med jorden indtil november, ligesom de naturligvis mangler kvælstofeffekten fra de efterafgrøder, det er umuligt at etablere.
Miljøeffekten væk
Torben Hansen kunne dog godt have tænkt sig, at de landmænd, der typisk har haft 100 procent vinterafgrøder, og som nu må efterlade en andel af arealet uden efterafgrøder, alligevel fik lov til at etablere vintersæd i hele arealet.
- Det synes jeg, man ligeså godt kan åbne op for nu, hvor den ønskede miljøeffekt alligevel udebliver. Det er for ærgerligt, hvis den mulighed ikke bliver givet, siger han og oplyser, at der fra erhvervet er kontakt til direktoratet i håb om at kunne påvirke bekendtgørelsen.
