Der var endnu engang kritik af ålegræsværktøjet ved Landbrug & Fødevares konference om vandplanerne i går i København.
- Jeg må i hvert fald konstatere, at den her faglige sikkerhed og enighed, den er ikke helt til stede, lød det fra Niels Jørgen Pedersen, fungerende formand på primærsiden i Landbrug & Fødevarer, da han rundede gårsdagens konference på Nationalmuseet i København om vandplanerne af.
Niels Jørgen Pedersen konklusion af den cirka 3,5 time lange konference var - ikke meget modsat af hvad landbruget tidligere har meldt ud - nemlig, at der ikke er nogen tvivl om, at der er et kæmpe stort behov for at tage vandplanerne op til fornyet revision. Ikke mindst på grund af ålegræs i vandplanerne bliver brugt som en indikator for, om der er en god økologisk tilstand i fjorde og kystnære områder, og det ifølge flere kritikere, er et meget usikkert værktøj til netop dette, og ålegræsset langt fra er eneste indikator på vandmiljøets miljøtilstand.
- Når vi hører om ålegræsset, så er det noget, som giver anledning til rigtig stor bekymring. Det er ikke godt nok som måleinstrument, sagde Niels Jørgen Pedersen, der opfordrede de politikere, der var til stede under gårsdagens konference til at tage de argumenter, som de havde hørt til efterretning.
For inden da havde forskere og eksperter fra blandt andet Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Danmarks Hydrauliske Institut (DHI), De Økonomiske Råd og flere andre steder belyst adskillige aspekter og problemstillinger vedrørende vandplanerne, heriblandt ålegræsset.
Udviklet af dygtige forskere
Biolog Jesper H. Andersen fra DMU var hentet ind som en af de forskere, der skulle forklare ålegræssets anvendelse i vandplanerne.
Han forklarede, at ålegræsværktøjet er udviklet af en gruppe af nogle meget dygtige forskere fra Københavns Universitet. Siden er den blevet opdateret flere gange, eksempelvis i 2002, og løbende i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne.
- Det er en generel model, som bekræfter en sammenhæng mellem kvælstof og ålegræssets dybdegrænse. Den er blevet til på et pænt stort datasæt. Et datasæt, der faktisk må siges at være unikt i europæisk sammenhæng, sagde Jesper H. Hansen.
Han fortalte dog, at der selvfølgelig er usikkerheder ved ålegræsværktøjet, da det er en generel model, men der findes ikke perfekte værktøjer, og det kan altid gøres bedre. Usikkerhederne kan dog minimeres ved at gøre det hele mere område- og stedspecifikt og tage hensyn til de variationer, der er mellem områderne.
Ærgerligt det ikke virker
Innovationschef i DHI, Flemming Møhlenberg, var også inviteret til at holde et oplæg. Han står bag en rapport, som Landbrug & Fødevarer har bestilt, hvor det bliver slået fast, at ålegræsset er en usikker målemetode. En rapport, der senere er blevet kritiseret af DMU i en pressemeddelelse for at være baseret på et for tyndt datagrundlag.
Flemming Møhlenberg fortalte dog om rapporten:
- Den er baseret på offentligt materiale fra DMU's hjemmeside. Her har vi kunnet vise, at ålegræsset ikke har reageret som forventet på reduktionen af kvælstoftilførslen. Derfor mener vi, at ålegræsset ikke er særlig velegnet til at fastsætte reduktionsmålet for kvælstof, sagde han.
Han fortalte, at de analyser, som man har lavet, viser, at ålegræssets dybdegrænser ikke kun er bestemt af kvælstofkoncentrationen. Temperaturforskelle spiller nemlig også ind her. Flemming Møhlenberg åbnede i stedet op for at benytte klorofyl, som indikator på miljøtilstanden. Når man eksempelvis ser på, at man nedsætter kvælstofkoncentrationen i Limfjorden, så følger klorofyl nemlig med, fortalte han.
- Selvfølgelig er det ærgerligt, at ålegræsværktøjet ikke virker, men grundlaget for andre indikatorer, har vi altså til stede. Jeg vil gerne opfordre til man åbner lidt for dialogen, og i samarbejde prøver at udvikle andre supplerende og alternative metoder end ålegræs. Det er jo ikke raketvidenskab, lød det fra Flemming Møhlenberg.
Cirka 100 var mødt op til konferencen, der var arrangeret af Landbrug & Fødevarer, heriblandt flere formænd fra landbrugets organisationer, konsulenter, forskere og politikere.