JORDBRUG: Kold Jordbrug melder om stigning i søgningen til de jordbrugsrelaterede uddannelser.
- Fra og med midten af oktober er her 200 elever på grundforløbet, fordelt på alle fagene inden for de jordbrugsrelaterede uddannelser. Og vi har en jævn stigning i søgningen til uddannelserne.
- Alle elever starter på et fælles grundforløb, hvorefter der er mulighed for at vælge mellem forskellige hovedforløb, som hver for sig er målrettet en specifik erhvervsuddannelse. Samtidig gør fleksibiliteten i de nye jordbrugsuddannelser det muligt at tilrettelægge uddannelserne efter de enkelte elevers interesser og behov.
Det oplyser uddannelsesleder Stig Hansen, Kold Jordbrug, der er en del af Kold College (tidligere Dalum UddannelsesCenter), og som har til huse på Bjørnemosevej 190, Odense S, nær ved Kold College og Dalum Landbrugsskole.
Nye bygninger
Inden for det seneste års tid er der på Kold Jordbrug opført en ny undervisningsfløj, som via en lys og rummelig forbindelsesgang hænger sammen med den eksisterende »gamle« klassebygning. Den nye bygning har otte klasselokaler i stueplanet, mens der i overetagen er medarbejderfaciliteter med kontorer, mødelokaler m.v.
Desuden er der opført en ny hal på 1.000 m² med træningsrum til anlægsgartnereleverne. Hallen er opført som et væksthus med isolerede tagprofiler, der udnytter solens varme, så der selv på en vinterdag er en behagelig temperatur i hallen.
Fleksibilitet
- I princippet er vi pålagt »løbende indtag« af elever, og det stiller nogle udfordringer til planlægningen, fortæller Stig Hansen. I praksis har vi tre hovedindtag om året, nemlig begyndelsen af august, midt i oktober og lige efter nytår. Men vi tager også imod nye elever ind imellem - i det omfang, det er nødvendigt.
- Reglerne er ens for alle skoler inden for de »grønne« erhvervsuddannelser. Dog må de »gamle« landbrugsskoler kun udbyde egentlige landbrugsuddannelser, mens vi må udbyde alle uddannelser inden for det »grønne« område. Eleverne kan vælge at tage skoleopholdene forskellige steder. Inden for landbrugsuddannelsen medfører det en større fleksibilitet for både læremestre og elever.
- Som basis varer grundforløbet 20 uger. Vi er pålagt at lave nogle »pakker«, så eleverne kan vælge den løsning, der passer bedst til deres behov. Nogle vælger 20 uger. Andre vil have mere praktik og mere øvelse, inden de skal ud og have en læreplads.
Udlandsophold
Som eksempel nævner Stig Hansen, at en af pakkerne inkluderer et fire ugers ophold i udlandet - hovedsageligt ved landbruget. Hidtil har det mest været i Irland og Sydengland, men det kan også være andre steder.
- Et udlandsophold kan give et løft, og de unge har lettere ved at få en læreplads, når de har været i udlandet, understreger Stig Hansen. Vi arbejder typisk med lære/praktik perioder på et halvt til et helt år. De unge skal i øvrigt selv ud at finde en læreplads, men vi støtter dem selvfølgelig med råd og vejledning.
- I landbrugsuddannelsen kan man vælge mellem tre specialer: jordbrugsmaskinfører eller landmand med speciale i enten husdyr eller planter. Alle uddannelserne varer ca. tre år og otte måneder. Efter grundforløbet er der typisk 36 ugers skole, delt op i to afdelinger, når det gælder landbrug, mens andre uddannelser, for eksempel anlægsgartner og skovbrug, kan være opdelt i flere afdelinger.
20-årige Louise Svedborg startede 6. september på landbrugsuddannelsens 2. hovedforløb, der varer til slutningen af januar 2011, og som primært foregår på Dalum Landbrugsskole. Det forudgående halve år - fra marts til september - var hun i praktik på et landbrug i Irland, hvor hun passede køer og får.
- Der var en besætning på 60 køer og 30 får, fortæller Louise. Klimaet i Irland er lidt mildere end vores - men med lidt mere regn og blæst, og fårene gik ude. Køerne blev malket i en malkegrav. Jeg havde i forvejen lært at malke her i Danmark, hvor jeg blandt andet har været i to ugers praktik i en bindestald.
- Hvis man bare vil et halvt år i praktik, så er Irland et godt sted, påpeger Louise. Det er venlige folk, og landet ligger ikke så langt væk - blot et par timers flyvning.
Får for fremtiden
Louise Svedborg bor i udkanten af Nyborg og har taget 10. klasse i Nyborg. Og da familien selv har haft får, er hun efterfølgende gået målrettet efter en landbrugsuddannelse - med fokus på får.
I forbindelse med grundforløbet i 2007-08 var hun i tre uger i Sydengland i praktik på et landbrug med køer. Derpå fulgte en periode med praktik i en større fynsk fårebesætning.
- Jeg valgte denne skole fordi, den ligger tæt på mit hjem, og fordi jeg tidligere har været med i et »brobygningsprojekt«, fortæller Louise, der mangler ca. et års praktik, før hun kan kalde sig uddannet landmand (husdyr).
- Men jeg har allerede en læreplads, når jeg er færdig med skoleperioden. Det er hos Henrik Hjelholt, Hesselager, hvor der er en besætning med 330 moderfår fordelt på flere racer og med produktion af både uld og kød.
Australien eller New Zealand
Louises fremtidsplaner ligger ikke i helt faste rammer. Hendes drøm er dog at komme til Australien eller New Zealand og arbejde med får. Men først skal der arbejdes og tjenes nogle penge herhjemme. På længere sigt har hun endnu ikke besluttet, om hun vil satse på en fremtid som selvstændig eller som driftsleder - eller om hun vil læse videre.