KRISETID: Produktionen giver underskud, selv om Morten Graversen leverer mælk af bedste kvalitet.
Mens mælkeproducenter ude omkring i Europa kaster deres mælk i havnen eller spreder den på markerne for at tvinge priserne i vejret, så sørger 29-årige Morten Graversen for, at hans bedrift i Hesle nær Turup ved Glamsbjerg kører så optimalt som muligt.
Den unge fynske mælkeproducent, der overtog Hesle Damgaard ved et generationsskifte for to et halvt år siden, lægger dog ikke skjul på, at det er hårde tider for mælkeproducenterne. Hans 130 RDM køer leverer mælk af bedste kvalitet. Alligevel får han kun 1,86 kroner for den.
- Det har været en kæmpe omvæltning. Mit første år som selvstændig var præget af normale tilstande. Sidst på året steg mælkeprisen så betydeligt, og jeg gik fra Arla til Grambogård, hvor jeg fik ekstra for mælken, og tilbage til Arla igen. Da prisen var højest, fik jeg 3,13 kroner for mælken, så den nuværende afregningspris på 1,86 er et dyk, der virkelig kan mærkes, konstaterer Morten Graversen.
Penge med i baglommen
Den lave mælkepris betyder, at mælkeproducenterne i øjeblikket kører med underskud.
- Der er røde tal på bundlinjen hos de fleste. Det er i hvert fald meget svært at få overskud på produktionen, og det er ikke særlig tilfredsstillende at gå på arbejde, når man skal have penge med i baglommen, for at få det til at løbe rundt, siger Morten Graversen, der alligevel prøver at bevare optimismen.
- Jeg håber naturligvis på, at mælkeprisen stiger, og det gør den også her om kort tid, hvor Arla hæver prisen med 11 øre. Det betyder, at jeg vil få 4.400 kroner mere hver 14. dag. Det er småpenge, men det er alligevel en hjælp, og et skridt i den rigtige retning. Der skal dog mere til for at skabe overskud, konstaterer den unge mælkeproducent, som vurderer, at en mælkepris på mellem 2,30 og 2,50 vil være et acceptabelt niveau.
Mælkekvaliteten skal være i orden
Mælkeprisen kan ikke trylles i vejret, men Morten Graversen gør, hvad han kan, for at optimere produktionen på bedriften.
- Mælkekvaliteten skal være i orden, og køerne skal yde optimalt. Desuden handler det om at få nogle gode, billige fodermidler. Det er de muligheder, jeg har for at imødegå den lave mælkepris, siger den unge mælkeproducent.
Og mælken fra Hesle Damgaard er i orden. Celletallet ligger på 120.000, så der er tale om første klasses mælk. Ydelsen kan ifølge landmanden måske stige en smule, men i øjeblikket er det af økonomiske grunde nødvendigt at gå lidt på kompromis med nogle af fodermidlerne.
- Alt i alt er jeg udmærket tilfreds med den måde, bedriften kører på. Jeg har tidligere tegnet nogle lange foderkontrakter, fordi jeg regnede med, at det var fornuftigt. Men når tingene vender, og mælkeprisen pludselig falder drastisk, så ser det hele pludselig anderledes ud, siger Morten Graversen, der først sidst på året kan se frem til nogle billigere foderkontrakter.
Investeringer på vågeblus
I det første år som selvstændig landmand fik Morten Graversen lagt asfalt på vejen og bygget et nyt maskinhus. Nu er investeringerne sat på vågeblus.
- Hvis det havde været i år, siger han, så havde jeg ikke gjort nogen af delene. For det første ville jeg have sparet pengene, og for det andet er det tvivlsomt, om banken ville låne mig penge til investeringer i den nuværende situation.
Den unge landmand vil imidlertid ikke afvise, at investeringslysten kan vende tilbage, når tiderne skifter igen.
- Hvis der bliver jord til salg i nærheden, så vil jeg nok byde på den – men det skal ske med omtanke og i samarbejde med banken. Jeg skal ikke ud og give 300-350.000 kroner for en hektar. Det var prisen på jord her i området for et års tid siden. Nu er prisen nok snarere i nærheden af de 150.000 kroner, vurderer Morten Graversen.
Naboen passer jorden
Den unge landmand har en miljøansøgning liggende hos kommunen. Planen er en udvidelse til 150 køer i de eksisterende rammer.
- Jeg skal ikke hen og bygge, jeg skal bare have tilladelse til 150 køer, for så er stalden fyldt op, og så kan vi tage det næste skridt derfra, siger Morten Graversen, der har valgt at koncentrere sit arbejde 100 procent omkring køerne.
- Efter den første høst besluttede jeg at lave et samarbejde med en nabo, hvor han passer jorden for mig. Markarbejdet er ikke min store interesse, og da jeg stod i den situation, at jeg enten skulle investere i nye maskiner eller få andre til at passe jorden, så valgte jeg det sidste, så jeg selv kan koncentrere mig om køerne, siger Morten Graversen.