Rentabilitet i en økologisk bærproduktion er en af de store udfordringer for dem, der kaster sig ud i at have eksempelvis solbærplantage. Udover at kæmpe for at få en god pris for sine bær, som skal konkurrere med importerede bær og saftkoncentrater, der presser prisen ned, bliver udbyttet truet af forskellige skadevoldere.

Drys
Drys er for de fleste mennesker noget, man putter på sin yoghurt om morgenen, men hos økologisk bæravler, Henrik B. Jacobsen, er »drys« at sidesætte med tab. Der er nemlig tale om umodne solbær, der drysser af i junimåned, fordi buskene er ramt af gråskimmel.

Derfor har Økologisk rådgivning på initiativ af Henrik B. Jacobsen gennemført et forsøg med biologisk bekæmpelse af gråskimmel i solbær i 2008, og på grund af lovende resultater, er forsøget blevet gentaget i 2009.

Forsøget er blevet udført på tre af Henrik B. Jacobsens marker, og det er frugt og grøntkonsulent, Maren Korsgaard fra Økologisk rådgivning, der har stået for det.

I økologisk jordbrug er det tilladt at benytte et mikrobiologisk middel mod gråskimmel i form af rovsvampen Trichoderma. Rovsvampen er blevet udsprøjtet i forsøgsmarkerne før, under og efter blomstringen, i alt fire gange, med doseringen et kilo Supresivit per hektar per behandling.

Både i 2008 og 2009 var blomstringen tidlig og langvarig, og i 2008 var vejret overvejende tørt i blomstringen, mens det i 2009 var meget tørt under blomstringen.

- Jeg løbende været på tællearbejde her i forsøgsmarkerne, hvor jeg først har talt blomster, dernæst befrugtede blomster og til sidst bær, fortæller Maren Korsgaard.

Drys kan også skyldes mangelfuld bestøvning, og derfor valgte Henrik B. Jacobsen og Maren Korsgaard at eksperimentere med udsætning humlebier og håndbestøvning i 2009.

- Vi tilsatte simpelthen humlebier til marken, og for at have noget at sammenligne med, dækkede vi nogle af buskene over med net, så der ikke kunne komme humlebier til, fortæller Maren Korsgaard, og tilføjer med et smil:

- Desværre opdagede jeg en enkelt humlebi under nettet, så forsøget er ikke helt humlebifrit, for den havde godt nok haft travlt.

Derudover har Maren Korsgaard selv ageret humlebi, og har tre gange gået rundt i plantagen bevæbnet med en pensel og håndbestøvet buskene.

Resultater
I 2008 antydede forsøget, at Trichoderma-behandlingen havde en positiv effekt på mindskelsen af drys. Forøgelsen var 12-122 procent var lige før høst.

Solbærsorten »Titania« fik i 2008 et øget udbytte på 26 procent efter Trichoderma-behandlingen, mens sorten »Narve Viking« ikke fik noget merudbytte på trods af, at fastholdelsen af bær var cirka 12 procent højere end uden rovsvampen.

I 2009 har Trichoderma-behandlingen igen haft en positiv effekt på den første frugtsætning, men dog noget mindre end i 2008.

Det har derimod båret stor frugt, at Maren Korsgaard har ageret humlebi.

- Jeg kan godt få fast arbejde som bestøver, for det ser virkelig ud til at have stor effekt. Derimod ser det ikke ud som om at udsætning af humlebier forbedrer bestøvningen markant, fortæller Maren Korsgaard.