(EFFEKTIVT LANDBRUG) Med omstilling af driften til sporstyring skal der være gevinst. Muligheden bekræftes på flere områder af inspektør H. C. Hansen, Lystrup og Jomfruens Egede.
Af Vagn I. Pertl
Af Vagn I. Pertl
- I to år har vi nu kørt med sporstyringssystem på Lystrup og Jomfruens Egede. Vel er der indkøringsovervejelser, men det fungerer tilfredsstillende, siger Hans Chr. Hansen, der er inspektør ved de to sjællandske godser.
Arealet i den egentlige markdrift omfatter 700 hektar, hvoraf 580 er korn og raps, mens 120 hektar er med frøafgrøder. Arbejdet udføres af to heltidsansatte traktorførere ved hjælp af to John Deere traktorer og en John Deere mejetærsker. Til marksprøjtning benyttes en 24 meter Lindus sprøjte, som på et år kører cirka 2.700 hektar.
Disse maskiner er alle udstyret til at anvende John Deere’s Green Star sporstyringssystem via satellitter. De er anskaffet med udstyret indbygget fra fabrikken, og det mener H. C. Hansen er helt nødvendigt.
- Udstyret bør ikke monteres på en traktor af ældre dato. Det vil blive uforholdsmæssigt dyrt. Ved fabriksbestilling beløber ekstraomkostningen pr. enhed sig til omkring 120.000 kroner, nævner H. C. Hansen.
Med erfaringen rettet direkte omkring sprøjtning af godsets afgrøder, så påpeger inspektøren, at der i forhold til sprøjtning uden sporstyring spares kørsel på minimum 23 hektar ud af hele markarealet.
- Jeg vil endda hævde, at det er lavt sat. Det holder i alt fald, siger H. C. Hansen og forklarer omkring udregningen, at der for hele arealet er 112 km kørsel med sprøjtning. For hver gang er der 4-5 centimeter mindre overlapning med sporstyring, så på årsbasis bliver det mindst til de 23 hektar mindre behandlet.
- Det siger sig selv, at det er en besparelse i planteværnsmidler, som tæller i regnestykket. Når det gælder gødskningen, så har jeg beregnet en mindre kørsel på 15 hektar, og for såningen 23 hektar tilsvarende sprøjtningen, siger H. C. Hansen.
Alt i alt konkluderer inspektøren, at det totalt sparer rigtig mange penge uden overlapning.
En tillægsgevinst, som H. C. Hansen fremhæver flere gange i samtalen er medarbejdernes tilfredshed med sporstyringssystemet.
- Generelt er det altid tilfredsstillende for den driftsmæssige indsats, når der tydeligt er effektivitet forbundet med besparelse. Ved mejetærskningen opnår vi at høste 10 procent mere på den aktuelle facon i forhold til før, kan jeg konstatere.
- Medarbejderne føler samtidig, at de er mere afslappede og nemmere klarer en hurdle mere i en travl tid. Med sporstyring er det, uanset om det er sprøjtning eller andet, mere afslappende for førerne. Og det er måske den allerbedste oplevelse ved systemet, antyder H. C. Hansen.
Som en sikkerhed for arbejdet, er der indlagt nogle faste målepunkter i markerne, som kan genfindes. Ud fra disse kan systemet centreres, og den opgave er klaret på omkring 15 sekunder.
- Når jeg nævner dette, er det fordi sporsystemet godt kan skride lidt over natten, og har behov for en centrering. Det kan dreje sig om en halv dækbredde, men det kan afsløres af føreren på skærmen.
- Traktorførernes opmærksomhed er naturligvis afgørende, og det kræver sin mand at holde styr på lamperne efter indkodningen, men så kan der også køres sikkert der ud af, forklarer H. C. Hansen.
Når man kommer ind i marken efter en nypløjning, hvor der ikke er synlige spor, så fikseres der efter målepunkterne. Og der er lige kørsel videre frem.
- Skal jeg anføre en svaghed ved sporstyringssystemet, så er det kørsel ved skovkanter. Her kan signalerne falde ud fra et par af satellitterne, og der skal helst modtages signaler fra fem ud af systemets syv satellitter.
Det ville måske være bedre med en jordstation, men det vil blive for kostbart. Nok omkring en kvart million kroner, formoder inspektøren, og så holder regnestykket vist ikke længere.