Landmanden – en uddøende race
(LANDBRUG SYD) Formanden for Sønderjysk Familielandbrug, Erik O. Petersen, finder det vigtigt, at der gribes ind fra politisk side, hvis vi skal bevare den traditionelle, danske landmand.
- Den traditionelle og velkendte danske landmand kan om nogle år være en uddøende race, hvis ikke der gribes ind fra politisk side og sikres forhold, så det er muligt for unge mennesker at etablere sig som landmænd, siger formanden for Sønderjysk Familielandbrug, Erik O. Petersen.
Den klare melding kommer forud for foreningens årsmøde i morgen onsdag 11. maj kl. 9.30 i Stubbæk Forsamlingshus.
- Vi oplever i disse år en helt uhæmmet sammenlægning af ejendomme, og den udvikling har Folketinget været med til at skubbe til med beslutningen om, at landbrug i dag kan drives som selskaber, beklager Erik O. Petersen.
Muligheden for selskabsdannelse kan ifølge Erik O. Petersen betyde, at det bliver vanskeligt at vide, hvem der reelt står som ejere – er det måske slagteriet eller mejeriet – og det er i hvert fald ikke længere en livsstil at være landmand.
- Der afsættes milliarder af kroner for at holde liv på landet – hvorfor sørger man ikke i stedet for forhold, der kan sikre, at de, der er der i forvejen, kan blive der og fortsætte som landmand, spørger Erik O. Petersen.
Han langer blandt andet kraftigt ud efter både den nye landbrugslov og muligheden for fortrinsstilling:
- Vedtagelsen af den nye landbrugslov har liberaliseret i toppen, mens der er strammet op i bunden. I dag skal du have 30 hektar jord mod tidligere 15 hektar for at have fortrinsstilling, og det er den forkerte vej at gå.
Han så i øvrigt gerne fortrinsstillingen helt væk:
- Den har aldrig fungeret og burde afskaffes. I stedet skulle førstegangsetablerede uden betingelse kunne få fortrinsstilling de første 10 år, mener Erik O. Petersen
Formanden for Sønderjysk Familielandbrug har intet imod, at landmænd har ambitioner og ønsker at opbygge en stor bedrift, men det skal ikke gå ud over andre:
- Vi skal ikke have nogen regler, der forhindrer, at en ung landmand kan starte nedefra. Det skal også være muligt. Det er i orden, nogle har store ambitioner, men det skal ikke tvinge andre til det samme.
- Jeg tror også, at mange landmænd reelt er trætte af hele tiden at blive skubbet i ryggen af banker, rådgivere og landboforeninger. Landmanden får at vide, at det er nødvendigt at blive større, hvis ikke man vil afvikle – det tror jeg ikke er rigtigt, fastslår Erik O. Petersen.
- Hvis man går og har det rigtig godt med bedriften, som den er, hvorfor skal man så på det nærmeste tvinges til at udvide. Det er en forkert retning at gå. Mange steder ser vi flotte stalde, der er til salg efter blot tre til fire år – landmænd kører sure i det og vælger at sælge, hvis de hele tiden får disse skub bagfra, beklager Erik O. Petersen.
Erik O. Petersen er overbevist om, at det er nødvendigt med et politisk indgreb, hvis det skal være muligt at bevare de mindre landbrug:
- Det er ikke nok at lade markedsøkonomien herske. Det er nødvendigt, at man træffer et politisk valg, hvis man vil bevare flere af, hvad jeg vil kalde almindelige produktionslandbrug, fastslår Erik O. Petersen i snakken omkring strukturudviklingen.
Han sammenligner med vismændene:
- Vismændenes prognoser holder aldrig. Her gøres der noget ved det fra politisk hold, når en udvikling er uønsket, men når vi fra landbruget spår om fremtiden, passer det altid – så bliver det sådan, fordi politikerne hidtil ikke har villet gribe ind. Det bør de gøre nu.