Kemisk afsløring af lugtstoffer

Kemiske analyser i laboratorier kan måske snart afløse nogle af de dyre lugtpaneler. Målet er en hurtigere, lettere og billigere – og med tiden mere præcis - måde at afsløre, om særligt lugtende/duftende stoffer er til stede.

Forskerne har særligt kik på en gruppe af ildelugtende stoffer, som tilsyneladende altid findes i gylle sammen med mindst 200 andre lugtstoffer. Det er f.eks. skatol, smørsyre, P.-Cresol og dimethyldisulfin, som i hvert fald på flaske lugter ganske betragteligt af stald og gylle.

Kemisk afsløring af lugt er således en slags genvej uden om den menneskelige næse. Men ifølge forskerne en måske mere præcis vej end den direkte, som bygger på menneskelige skøn.

F.eks. gav nylige, kemiske målinger i forbindelse med gylleudbringning i Hatting ved Horsens og Gamst ved Vejen et tilsyneladende bedre bud på, hvordan lugten ændres ved forskellige udbringningsmetoder end det bud, som lugtpanelet kunne byde på, oplyser specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscenteret Byggeri og Teknik i Skejby.

Kemiske stoffer kan som bekendt afsløres i et laboratorium f.eks. ved massesspectometri eller gaschromatografi, og herudfra kan man - når tilstrækkelig viden og erfaring med tiden er opnået – skønne, om de givne stoffer danner tilstrækkeligt grundlag for at fremkalde ubehagelig lugt hos naboer og genboer.

- Om nogle år kan vi måske endda stå på naboens grund og måle på samme måde, som man gør ved støjgener. Hurtige og præcise målinger af lugtkemi kan desuden være med til at forbedre luftrensningsmetoder og additivers virkning i fremtiden, siger Arne Grønkjær.

Derfor gør forskerne sig tanker om, hvilke stoffer, der er eller evt. skal være til stede for at fremkalde ubehag hos mennesker:

- Vi har selvfølgelig mistanke til visse stoffer. Måske kunne vi være så heldige at finde et par stoffer, som vil kunne benyttes som indikator for, hvorvidt der kan være tale om væsentlige lugtgener, siger specialkonsulent i lugt, Arne Grønkjær Hansen.

Hidtil er antal lugtenheder for en given lugt fundet ved at indfange luften i poser og efterfølgende fortynde luften/lugten et antal gange. Fortyndingsgraden, hvor (grise)lugten fortsat kan registreres af halvdelen i lugtpanelet, angiver antallet af lugtenheder.

Altså: Hvis en lugt skal fortyndes 200 gange, før halvdelen af lugtpanelet melder pas, så er antallet af lugtenheder 200 for denne specifikke lugtprøve – f.eks. taget fra udluftningskanalen på en svinestald.

Jagten på nye målemetoder til afløsning af dyre lugtpaneler indebærer således også ny teknik og teknologi. F.eks. benytter Teknologisk Institut et massespektrometer, som kan tages med i felten og afsløre atomvægten på visse stoffer for øjeblikkeligt at kunne se, om disse stoffer er til stede.

Ved Slagteriernes Forskningsinstitut arbejder man på at bestemme lugten med gaschromatografi og massespectometri parallelt med undersøgelser i lugtpanel i håb om at finde en god sammenhæng mellem metoderne.

Firmaet Lugttech A/S har desuden udviklet et tyndt rør af kulstoffibre, som i særlig grad absorberer lugtmolekylerne. Røret kan efterfølgende analyseres på et laboratorium for at afsløre eventuelle lugtfremkaldende stoffer.

Ud fra disse indirekte indikationer kan moderne danske lugtmålinger måske gøre store fremskridt inden for et område, som hidtil blot har hvilet på dyre, men usikre skøn - og rynkede næser. Men det vil kræve, at der forskes intensivt indenfor dette felt i de kommende år.