(Effektivt Landbrug) Jysk kvalitetsrådgiver opfordrer til, at man studerer udskrifterne for besætningen og de enkelte køer, der kommer efter hver ydelseskontrol, med vigtige oplysninger om den enkelte kos status.
- Alt for mange mælkeproducenter styrer efter tank-celletallet og reagerer først, når dette kommer så højt op, at det koster direkte fradrag i mælkeafregningen, eller der opstår mange akutte yverbetændelser, beretter kvalitetsrådgiver Lars Jørgen Jensen, Kvægrådgivning Midt/Øst, i en samtale med Effektivt Landbrug.
Han henleder opmærksomheden på, at det er vigtigt, at driftslederen/fodermesteren virkelig studerer udskrifterne for besætningen og de enkelte køer, der kommer efter hver ydelseskontrol.
Disse udskrifter er nemlig et utrolig vigtigt værktøj, når de anvendes efter hensigten, fordi de jo blandt andet indeholder oplysninger om den enkelte kos status.
- Når jeg bliver kaldt ud i en besætning på grund af øgede eller massive celletals-problemer, oplever jeg desværre ikke så sjældent, at man har indtaget en »lad os nu lige se tiden an-holdning«.
- Det er meget uheldigt, da akutte mastitis-tilfælde typisk opstår i besætninger med et højt celletal og infektionsniveau i forbindelse med foderskift, kælvning/goldning, meget varmt vejr eller andre stressfaktorer, siger han og føjer til:
- Når dyrlægen er ude for at behandle mastitisramte køer, bør der altid ske en dyrkning af bakterierne for at afklare problemets præcise art og omfang. Det giver over tid mulighed for at gøre en mere målrettet og effektiv indsats mod problemet i besætningen. En forbedret yversundhed er en forudsætning for et lavere celletal.
Et tank-celletal på den rigtige side af 200.000 må, ifølge den jyske kvalitetsrådgiver, ikke bruges som en »sovepude«. I mange besætninger, hvor det tilsyneladende går godt, står der måske alligevel nogle køer med alt for høje celletal og gemmer sig.
Dem skal der tages hånd om, da de kan udskille en stor mængde smitstof, som inficerer andre via båse og malkning.
Særligt ærgerligt er dette, når det drejer sig om unge køer, hvor det optimale celletal er langt lavere end for ældre køer. Fra naturens hånd er malkekvæg indrettet sådan, at en 1. kalvs ko to til tre måneder efter kælvning ikke bør have et celletal på ret meget mere end 40.000. Blot 80.000 er for højt, og der bør, ifølge Lars Jørgen Jensen, gribes ind, inden problemet udvikler sig yderligere.
- Generelt skal man absolut ikke se tiden an, men gribe om nældens rod ved først og fremmest at interessere sig for 1.- og 2. kalvs køerne, understreger Lars Jørgen Jensen.
Når problemerne er løst med de yngre køer, består den efterfølgende opgave i en forebyggende indsats - ikke mindst i forhold til kommende 1. kalvs køer - ved at gennemgå alle relevante faktorer med indflydelse på den generelle yversundhed.
Et vigtigt indsatsområde er malkningen generelt, herunder malkeanlægget, som skal være i orden på alle områder.
Et andet indsatsområde er selve staldforholdene, hvor ikke mindst et effektivt luftskifte er af største vigtighed.
Også en god båsehygiejne er selvsagt vigtig, da rene, tørre båse virker som en bremseklods for nyinfektioner og spredning af smitte fra yver til yver. I løsdriftsstalde skal spalter og gangarealer af samme grund holdes rene.
- Der skal også kastes et kritisk blik på fodringen. Her spiller faktorer som foderets kvalitet og indhold af diverse næringsstoffer alle en rolle. Og endelig skal foderstyrken ligge på et »passende niveau«, siger Lars Jørgen Jensen.
Kvalitetsrådgiver Lars Jørgen Jensen, Kvægrådgivning Midt/Øst, slår i en samtale med Effektivt Landbrug fast, at løsning af alvorlige celletalsproblemer i en besætning kræver et fagligt samspil mellem besætningsdyrlægen, fodringsrådgiveren og kvalitetsrådgiveren.
Skal der opnås effektive resultater, skal disse i samarbejde med kvægbrugeren lægge en gennemtænkt og brugbar strategi, som skal følges op løbende, for eksempel ved sundhedsrådgivningsbesøg
- Kommunikerer vi ikke godt nok og anlægger et helhedssyn, mindskes chancerne for at præstere en ordentlig problemløsning i de besætninger, der er løbet ud i disse problemer. Problemer, der ofte koster besætningsejerne formuer i behandling, tilbageholdt mælk og udsætterkøer, siger Lars Jørgen Jensen.
Omkring malkningen oplever han ikke så sjældent, at besætningsdyrlægen læner sig op ad en melding fra besætningsejeren om, at der for eksempel er lavet service på malkeanlægget for »ikke så længe siden«.
Selv om det er tilfældet, viser det sig nemlig alligevel ofte, at for eksempel omkoblingsniveauet (aftagningstidspunktet for malkesættene) ikke er optimalt for besætningen, selv om det er justeret ind i henhold til fabrikkens anvisninger.
Omkoblingsniveauet er ikke en fast standard, men bør ses og vurderes individuelt for den enkelte besætning. Nutidens malkeanlæg er et ofte stort maskineri med mange funktioner og indstillinger, som har direkte indflydelse på yversundheden.
Ofte viser det sig også, at de spandemaskiner, som mange anvender til at malke kvierne til i de første dage efter kælvning er overset og forkert indstillet. Det medfører straks overbelastning af ringmuskler og pattekanal og er derfor skyld i mange nyinfektioner.
- På fodringsområdet er der mange fejlmuligheder. Og bedre bliver det naturligvis ikke, hvis denne del er mangelfuld eller ude af balance. Besparelser er godt nok, men for eksempel 100 kroner om dagen er jo »pebernødder« på moderne kvægbedrifter, der jo er million-foretagender, siger Lars Jørgen Jensen.
Når han kommer ud i en problembesætning, foretager han gerne en grundig observationsrunde. Den munder ikke så sjældent ud i, at der blandt andet pilles nogle 1. kalvs køer ud på grund af tidlig, meget lav huldværdi som følge af underforsyning med energi. Energimangel er en stress-faktor, som kan reducere immunforsvaret, så der er større risiko for celletalsproblemer.
Lars Jørgen Jensen ærgrer sig i øvrigt over, at Dansk Kvægs store celletalskampagne, der løb af stabelen sidste år, tilsyneladende indtil videre har været »spildt krudt«.
- Der var ellers tale om en god og professionel kampagne, hvor mælkeproducenterne fik stillet et godt værktøj til rådighed, men som de færreste har fundet anledning til at gøre brug af. Måske fordi, der jo er tale om »gammel vin på nye flasker«, idet problemstillingerne jo stort set er de samme, som de altid har været. Men det blev nok overset, at der nu er generelt mere alvor over problemet, også udadtil, siger han.
- Nye staldsystemer, større besætninger og en konstant stigende ydelse stiller alt andet lige større krav til driftsledelsen ude i besætningerne, pointerer den jyske kvalitetsrådgiver.