Hold øje med foderkvaliteten

(Effektivt Landbrug) Optimering af foderblandinger er en af foderstofbranchens muligheder for at tjene penge. - Landmanden bør undersøge indholdet i færdigfoderet, når der sker uforklarlige ting i besætningen, siger svinerådgiver.

Når der her ind under den tilstundende højtid sker mærkelige ting i stalden, er det ikke nødvendigvis nisser, der er på spil. Hos Østjysk Svinerådgivning i Hadsten får man i stigende grad henvendelser fra svineproducenter, der er frustreret over uforklarlige trivselsproblemer hos grisene.

- Jeg har ikke så meget at have det i, men synes det er på sin plads at henlede folks opmærksomhed på foderet. Det er vores erfaring, at det især er galt der, hvor man fodrer med de lidt billigere færdigblandinger, siger svinerådgiver Søren Andersen, Østjysk Svinerådgivning.

- Den usædvanlige fodersæson kræver forøget fokus på den forhandlede kontrakt og det foder som faktisk leveres. Erfaringer fra vores område viser flere eksempler på foder, der pludselig giver produktionstab, fortæller Søren Andersen.

- Dette kan skyldes ændring i råvaresammensætning, hvor kornandelen aktuelt er presset på grund af den høje kornpris. Er man i tvivl, kan man for cirka 750 kroner for lavet en botanisk analyse, som afslører, hvilke råvarer der er i den aktuelle blanding. Eksempelvis vil indholdet af tapiokamel afsløres af en sådan analyse.

- Netop nu importeres der meget tapiokamel, som muligvis bruges som erstatning for det dyre korn. Tapiokamel har imidlertid ofte en svingende kvalitet og kan indeholde store mængder sand, fortæller svinerådgiveren.

Der er ingen tvivl om, hvem der har ansvaret for den foder, grisene æder. Det er derfor en god ide, at den professionelle svineproducent kigger nøje efter på indlægssedlen hver gang han modtager et læs foder.

- Ved en kontrol hos producenter, der leverer »Englandsgrise«, viste tre ud af fem besøg, at der var anvendt animalsk fedt i foderet. Og ifølge reglerne for UK-produktion må der absolut kun anvendes vegetabilsk fedt i foderblandingerne.

- Det er noget sløseri og koster svineproducenten fem ugers karantæne på UK-tillægget.

- Uanset at fejlen ligger hos foderstoffirmaet, der i de fleste tilfælde vil være bekendt med at deres kunde er UK-producent, er hovedansvaret landmandens eget. Derfor skal man i egen interesse kigge godt efter på alle indlægssedlens punkter for at fastslå, at der er en korrekt blanding, der er blevet leveret, fastslår Søren Andersen.

Påstandene om at et indhold tabiokamel i færdigblandingerne kan være årsag til uforklarlige problemer i svinestalden, som det er fremført fra Østjysk Svinerådgivning, kan ikke være med adresse til Aarhusegnens Andel.

- Vi anvender slet ikke tabiokamel i vores foderfremstilling, siger produktkonsulent Jens Bols Hansen, Aarhusegnens Andel.

- Jeg ved godt, man brugte en del tabiokamel i 1980’erne, men her i virksomheden går der også nogle drabelige historier om, hvordan det fuldstændigt ødelagde foderfabrikken, fordi det havde et meget højt indhold af sand.

- Det svarer til, at man sliber foderfabrikken indvendigt med noget meget groft sandpapir, og det har vi altså ikke lyst til at eksperimentere med i vore anlæg, siger Jens Bols Hansen.

Tabioka er et såkaldt kornsubstitut, det eventuelt kan være interessant at erstatte en del af kornet med i situationer som nu, hvor kornprisen er høj. Det formalede melprodukt fra tabiokaplantens rodknold kan, efter tørring og senere formaling, stadig indeholde store mængder jord og sand.

- Hollænderne bruger ofte tabiokamel i deres blandinger. Men måske har de adgang til bedre kvaliteter end os på grund af deres tidligere kolonibesiddelser i Østen, hvorfra produktet stammer, siger Jens Bols Hansen.

- Men som sagt har vi ikke villet risikere stærkt slid på vores foderfabrik ved at eksperimentere med sådanne produkter, selvom de måske er lidt billigere end korn, fastslår produktkonsulenten.

Også Østjysk Svinerådgivnings kritik omkring animalsk foderfedt frem for det lidt dyrere vegetabilske fedt i foderblandingerne tilbageviser Jens Bols Hansen.

- Det er klart, at landmanden skal huske at gøre opmærksom på, hvis han producerer Englandsgrise og derfor skal leve op til de såkaldte UK-regler for foder. Er han UK-producent må der naturligvis ikke være animalsk fedt i foderet.

- Men det er altså landmandens ansvar at gøre foderstofleverandøren opmærksom på, at han producerer efter UK-regler. Ligesom han også skal tjekke indlægssedlens oplysninger, når han får foder. Det er jo helt og holdent hans ansvar at holde styr på de særlige regler, han for eksempel har bundet sig til ved at være UK-producent.

Fra foderstofleverandørens side er der ikke megen fidus i at fuske med sammensætningen af foderfedtet.

- Prisforskellen på animalsk fedt og vegetabilsk fedt er simpelthen så lille, at det slet ikke kan betale sig at gå efter den minimale gevinst, der kunne være ved at snyde med fedtet. Hvem skulle også have interesse i det, spørger Jens Bols Hansen, og fortsætter:

- Men det er da helt sikkert, at også svineproducenterne skal vænne sig til at tænke på sig selv som fødevareproducenter med alle de krav, det indebærer. For mig er der ingen tvivl om, at hver enkelt producent i højere og højere grad skal dokumentere sin produktion, for eksempel i form af indlægssedler med præcise oplysninger om foderet.

- Der er dog god grund til at indskærpe vigtigheden af, at man ved bestilling af foder gør os foderleverandører opmærksomme på, at der eksempelvis er tale om UK-produktion eller andre særlige forhold. Ellers kan der jo ske fejl, det vil jeg da ikke afvise, siger produktkonsulenten.

Læs også